{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Welsh Cob (sec D) Menai On A Promise <3 [Tidl. hest] 1996

9.754 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Amalie & Satchmo
Kvinde | 29 år | Oprettet: 24. okt 2007


Welsh Cob (sec D) Menai On A Promise <3

Fødselsår:
1996
Højde:
Færdigmålt til 143 cm.
Temperament
Hun er altid sød og glad, og det er sjældent man oplever hende sur. Jeg stoler fuldt ud på hende, for jeg ved, at hun ikke vil gøre en flue fortræd. Under ridning er hun rolig, men hun kan godt blive hidsig, hvis hun synes, at man stiller for store krav til hende. Hun elsker at ride i skoven og springe, så her går det lidt stærkt (mest i skoven). Hun kigger ikke til stævner og når vi f.eks. skridter i industrien, og der kører en bus forbi, vipper hun nærmest ikke med et øre. Selvom hun er rolig, er hun bestemt ikke kedelig!
Gangarter
Skridt: Der skal være rytter på, for ellers gider hun ikke rigtig skridte i gennem. Men hun har en fin takt.

Trav: Traven bliver stille og roligt bedre, og hun kan virkelig blive smart at se på, når hun rigtig traver.

Galop: Galoppen er virkelig stor, hvilket gør, at hun har lidt svært ved at følge med i den, hvilket gør at hun firtakter. Men vi har redet rigtig meget fremad i galoppen, og nu begynder det at hjælpe på det, og vi kan træne afkortninger. Det er faktisk hendes bedste gangart, når takten helt er der.
Stævner
Resultater 2009:


Stutsborg Rideklub 19. september
LC3: 60,00% - uplaceret

Gribskov Rideklub 31. oktober
LC2: 60,91% - 1. uplacerede

Fredensborg-Humlebæk Sportsrideklub 22. november
LC2: 64,55% - 3. plads


Resultater 2010:


Stutsborg Rideklub 30. januar
LC2: 57,7% - uplaceret

Albertslund Rideklub 6. marts
LC2: 72,73% - 2. uplacerede

Vedbæk Rideklub 3. april
LC2: 65,91% - (delt) 3. plads

Heslegård Sportsrideklub 10. april
LC2: 65,45% - (delt) 4. plads

Høsterkøb Rideklub 13. maj
LB3: 62,86% - 2. plads

Holmegården Rideklub 23. maj
LB3: 58,21% - uplaceret

Holmegården Rideklub 6. juni
60 cm. sløjfespring - 0 fejl

Gribskov Rideklub 20. juni
LB3: 60,34% - 2. uplacede

Hornsherred Rideklub 3. juli
LA1: 62,76% - uplaceret

Hjortespring Rideklub 29. august
LA1: 63,79% - uplaceret

Holmegården Ridecenter 5. september
LA1 (klubmesterskab): 63,39% - uplaceret

Hillerød Sportsrideklub 9. oktober (C)
LA1: 57,24% - uplaceret
Stamtavle
F: Rhencullen Boots
FF: Trevallion Flying Rocket
FM: Rhencullen Bobby Socks
FFF: Derwen Telynor
FFM: Rhydlas Morwena
FMF: Buckswood Flight
FMM: Trevallion Tamary

M: Menai Prides Promise
MF: Menai Sparkling Magic
MM: Menai Models Pride
MFF: Brynymor Welsh Magic
MFM: Menai Sparkling Lady
MMF: Alvediston Flying Rocket
MMM: Menai Welsh Model
Køn
En meget smuk hoppe <3
Bemærkninger
Jeg havde i lang tid drømt om at få min egen pony, eller låne en, og endelig fik jeg overtalt mine forældre til at låne. Jeg lavede straks en annonce om, at jeg søgte en pony, som jeg kunne låne, og lagde den ud på Heste-Nettet og andre hestehjemmesider. Så var søgningen i gang! Jeg fik nogle henvendelser, og henvendte mig også selv til folk, som jeg håbede viar interesserede i at låne ud. Jeg prøvede to andre ponyer udover Promise, begge to II’er ponyer – Lady Black og Filuka. De var desværre ikke noget, men så en dag hvor jeg sad og kiggede på Heste-Nettet under salgsannoncer, faldt jeg over hende.. Menai On A Promise. Karin (Promises ejer) skrev i annoncen, at hun var til salg, men låntes ud til det rigtige hjem. Jeg vidst hende straks til min mor, og vi skrev en besked til Karin. Vi fik aftalt en dag, og kom ud og prøvede hende. Jeg var solgt med det samme! Selvom jeg kunne mærke, at der nok ville være noget udfordring i hende, var jeg virkelig opsat på, at det skulle være hende. Jeg prøvede hende endnu en gang, og mig og mine forældre blev enige om, at vi gerne ville låne Promise. Mine forældre kontaktede Karin, og så det blev besluttet, at Promise skulle komme ud til mig søndag den 9. august! Jeg husker tydeligt følelsen, da Promise kom ud af traileren. Det vil altid være gemt i mit hjerte, den følelse af lykke over, at min drøm endelig var gået i opfyldelse!

Jeg tror næppe, at jeg finder en pony, eller hest, som Promise. Hun er noget helt specielt! Hun er en, som man virkelig lægger mærke til pga. hendes fantastiske udstråling. Hendes farve er virkelig flot, specielt om sommeren, og hun skinner helt fantastisk. Hun har de største og mest glade øjne, jeg har set. Når man kigger hende i øjnene, kan man ikke andet end at smile. Hun har en helt speciel charme. Det er virkelig sjælendt, at man oplever hende sur. Hun er det største madøre, og hun brummer tit til mig, når jeg går forbi boksen, fordi hun ved, at hun altid får en gulerod! Hun er den sødeste pony, du kan finde – man kan ride hende i grime og træktov, hvor hun er hundrede procent styrbar, du kan kravle under maven på hende, uden at hun vipper et øre. Alt!

Da jeg fik Promise havde jeg kæmpe forhåbninger om at komme ud og starte en helt masse. Ikke at jeg ikke stadig har nogle ting, jeg gerne vil nå, inden jeg skal af med hende, men jeg har lært, at jeg ikke bare kan komme sovende til tingene. Jeg har virkelig lagt meget arbejde i hende, og det har kostet blod, sved og tårer. Promise er ikke en pony efter bogen, så jeg er utrolig stolt af, at vi har gået fra LC2 på d-plan til 57% til LA1 på d-plan til 63% og LA1 på c-plan til 57% på lidt over et år. Det lyder måske ikke som noget særligt for nogen, men for mig betyder det virkelig meget, for jeg ved jo, hvor svær hun kan være. Man skal hele tiden være på, for ellers gider hun ikke. Men det gør hende til sin egen – og det er ingen forbrydelse at være sig selv. Selvfølgelig kunne jeg nogen dage ønske mig en pony, som bare bøjede nakken når man kigger på den, men hvad ville livet være uden nogle udfordringer? Jeg ved, at alt det, som jeg har lært ved hjælp af Promise, kun vil komme mig til gode når jeg skal videre med en anden.

Det hele går selvfølgelig ikke op i dressur, dressur og dressur. Promise elsker at springe, og selvom jeg startede ud som lidt af en kylling, er jeg også selv begyndt at finde glæden ved springningen. Til at starte med stolede vi jo selvfølgelig ikke 100 % på hinanden i springningen, og nogle gange kunne vi have springtræninger hvor hun stoppede en del gange. Men efterhånden er det blevet mere og mere sjælendt at hun stopper, og hun springer med et super flow! Min springunderviser roser i hvert fald tit den store forandring der er sket. Og Promise elsker virkelig at springe, hun er som en helt anden pony. Det samme er hun, når vi tager en tur i skoven. Ligeså rolig som hun kan være i dressuren, ligeså frisk og ”skør” kan hun være når vi er i skoven! Jeg har trænet en hel del i at holde hende tilbage, og efterhånden er hun blevet rimelig styrbar i galoppen – men vi kan begge to godt lide en god galop, og så gør det vel heller ikke noget, at det går lidt stærkere end normalt? ;)

Vi har haft opture og nedture, men hold k*ft hvor jeg elsker dig! Du er noget helt særligt, og jeg du har en kæmpe plads i mit hjerte. Jeg ved, at når jeg bliver ældre, og tænker tilbage på dig, vil jeg huske dig som den altid glade, rigtig kærlige og helt specielle pony. Jeg vil huske på de hyggelige stunder, hvor jeg har siddet ude foran din boks og fodret dig med gulerødder, og du har nusset mig i håret og på hænderne. Jeg vil huske på de gode oplevelser vi har haft, og jeg vil aldrig, aldrig glemme dig! Jeg finder aldrig en som dig, og i mine øjne vil du være den bedste for mig :') Jeg elsker dig! <3


---------- NYT ----------
Jeg låner ikke længere Promise, da jeg fyldte 16 år i sommers, og derfor pr. det nye år ikke længere kan ride pony til stævner. Det er selvølgelig ikke den eneste grund, jeg havde også længe overvejelser om at beholde hende, fordi hun jo betyder en hel del for mig. Men jeg indså, at det bedste var at komme videre, selvom det aldrig er sjovt at sige farvel. Promise blev afleveret tilbage til hendes ejere d. 31.12.2010. Tak for 1,5 år med en helt masse specielle oplevelser, du vil altid være noget helt særligt for mig!

Åh, hvor jeg dog savner dig Promise.. der går ikke én eneste dag, hvor jeg ikke tænker på dig og alle vores minder sammen.


---------- NYT ----------
Promise er nu blevet solgt til en lille pige.. Jeg håber Promise vil være sød ved hende, og give hende en rigtig god tid! Hun vil helt sikkert være en rigtig god lærepony; jeg lærte i hvert fald selv rigtig, rigtig meget af hende! Jeg savner hende så meget <3
Kommentér på:
Welsh Cob (sec D) Menai On A Promise <3
Annonce