{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Baloo <3 [Himmelhest] 2000

28.185 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Baloo <3

Fødselsår:
2000
Højde:
158 cm.
Temperament
Forstående og nysgerrig med et kærligt sind. Krudt i røven på folden, men med knap så meget fart på i alle andre situationer :-) Meget cool. Komplet trafiksikker, og en stjerne at have med på udebane. Kan simpelthen rides af alle.
Gangarter
Helt fine gangarter. Hans galop er ikke så stærk, men til gengæld har han en super fin trav når man får ham redet frem.
Stævner
Baloo har vundet LB-klasser med tidligere ejer.


Grejs Rideklub d. 9. april 2011
Sofie Lindholm & Baloo.
Lc2 dressur: 56,36% uplaceret.

Grejs Rideklub d. 9. april 2011.
Sofie Lindholm & Baloo.
50 cm B0: Fejlfri runde

Hornstrup Ridecenter & Vejlefjord Rideklub venskabsstævne 10. september 2011.
Sofie Lindholm og Baloo.
LC1: 64,58 % - 2. plads

Hornstrup Ridecenter venskabsstævne. 10. september 2011.
Signe Larsen og Baloo.
40 cm. springklasse met. B0: Fejlfri

Grejs Rideklub - klubmesterskab - 17. spetember 2011.
Sofie Lindholm & Baloo.
LC3 : 51,25 % - Uplaceret.
Dommer kommentar: Urolig hånd indviker på alle øvelser og giver uro fortil.

Grejs Rdeklub Julestævne - 26. November 2011
Vi startede uden for konkurrence, da vi red i sidepull.
Sofie Lindholm & Baloo.
LD1 Dressur - UDEN BID: 64% - Ville have givet os placering som nr. 5.

Grejs Rideklub forårsstævne - 5. Maj 2013
Sofie Lindholm & Baloo.
50 cm. met. B0: 4 fejl
60 cm: 0 fejl - 2 plads


Egum Rideklub - 7. Juni 2013
Sofie Lindholm & Baloo.
60 cm. met. B0: Diskvalificeret pga. fejl i bane. Ellers ingen nedrivninger eller stop.
70 cm. met. B0: Fejlfri og hurtigste ekvipage i klassen.
Stamtavle
Baloo har ingen stamtavle, jeg har selv snuset mig frem til hans forældre.

Mor: Emmely (Oldenborg af den gammeldags type)
Far: Dansk Varmblod - en pirathingst, ikke avlsgodkendt.

Avler: Ove Jørgensen
Køn
Vallak
Bemærkninger
Baloo er min egen hest - min første hest - og min bedste ven!

Vores historie starter tilbage i 2009, hvor Baloo kom til Vejle Fjord Rideklub som elevhest. I oktober 2009 red jeg ham første gang, hvilket ikke just var en fornøjelse! Han var doven, havde ingen balance, usamarbejdsvillig, schenkeldøv og hård i munden. Så jeg skiftede rimeligt hurtigt hest igen. Jeg havde slet ikke hverken evnerne eller overskuddet til en hest som ham. Det næste år skænkede jeg ham ikke en tanke.

I efteråret 2010 begyndte mine forældre og jeg så småt at snakke om, at jeg skulle have min egen hest. Det fortalte jeg selvfølgelig min ridelærer, der hurtigt fik mig overtalt til at prøve at ride Baloo igen. Rideskolen var nemlig interesserede i at sælge ham. Jeg gad egentlig ikke, jeg var helt overbevist om at Baloo IKKE var hesten for mig! Men min ridelærer pressede på, så den 12. November sadlede jeg den trælse rideskolehest op, og gjorde klar til en ridetur der skulle forandre hele mit liv. Jeg faldt fuldstændigt for Baloo, han fejede simpelthen benene væk under mig! Egentlig var han fuldstændigt den samme som da jeg prøvede ham første gang , men jeg var sikker på, at jeg sagtens kunne ride ham op.

Så den 6. Januar 2011 blev han min. Jeg følte mig som verdens lykkeligste 13-årige pige! Jeg anede ikke at de næste mange måneder udelukkende ville byde på nederlag efter nederlag, og den ene skade efter den anden. Jeg havde ham nemlig ikke mere end 10 dage, før han blev voldsomt skadet på folden. Dyrlægen var ikke særligt optimistisk og fortalte os, at hvis der gik betændelse i det sår, skulle vi nok ikke regne med at få en ridehest ud af Baloo igen. Så slemt gik det heldigvis ikke, og efter 2,5 måned var han helt tilbage på sporet igen. Vi startede også vores første stævne, og kom hjem med roset.Men derefter gik det bare ned ad bakke. I takt med at vi påbegyndte dressurundervisning, begyndte jeg også at kræve mere af ham, og det havde Baloo meget svært ved. Han havde ikke lavet noget seriøst de sidste 3 år, og var aldrig blevet brugt som dressurhest. Desuden var han utroligt døv for schenklerne, så i løbet af foråret og sommeren havde vi rigtigt mange kampe. Desuden stod Baloo også halt 3 gange, bl.a. pga. hovbyld og nyreslag. Når Baloo havde en dårlig dag, eller forsøgte at sige fra over for mine, til tider, ret hårde metoder, blev jeg sur, og det resulterede i at jeg savede ham i munden, eller piskede ham indtil han bukkede. Bagefter fortrød jeg bittert, men der var det for sent, og næste gang Baloo sagde fra, gentog det sig bare gang på gang.

I løbet af sommeren begyndte Baloo virkelig at sige fra. Jeg fik store problemer med at hente ham fra fold - han ville bare ikke med ind! Jeg begyndte at bruge hingstekæde, men det hjalp intet. Baloo knækkede den simpelthen midt over! Desuden var han også blevet mere og mere schenkel døv og hård i munden, men jeg nægtede at indse at det var min egen dårlige ridning, der var skyld i de problemer vi havde. I August skiftede vi underviser, hvilket hjalp, og stille opg roligt begyndte de dårlige tider at vende. Baloo accepterede min ridning, men han virkede stadig ikke glad, og det var tydeligt at mærke på ham, at han meget bedre brød sig om en tur i skoven for løse tøjler og de hyggelige timer på banen, hvor vi trænede tricks og jordtræning. Det tog mig dog endnu et par måneder at indse. Jeg red ham udelukkende for min skyld, uden at tænke på hvad Baloo bedst kunne lide. Jeg ville ikke åbne øjnene, for den sandhed jeg inderst inde godt vidste hvad var - Baloo var ikke nogen dressurhest, og ville heller aldrig blive det. Det løb var kørt og jeg havde ødelagt det for mig selv, med mine hårde metoder.

I mellemtiden startede vi to dressurstævner, hvoraf vi fik en 2. plads i LC1, men en absolut bundplacering i LC3, hvor vi red til den sølle sum af 51% De næste uger, tænkte jeg at jeg ville tage en lille pause fra det seriøse dressurridning, og vejret var så skønt, så vi fik redet mange ture i solnedgangen i vores nye bidløse trense, og desuden trænet en del fra jorden af. Jeg kunne mærke hvordan Baloo forandrede sig, og blev til en helt anden hest. Foldproblemerne forsvandt, og da Baloo og jeg begyndte med lidt hygge-dressur uden bid, kunne han rides frem uden pisk og sporer - en ting jeg troede var umuligt!

I løbet af efteråret og vinteren udviklede vi os meget, og hele min tilgang til Baloo blev også fuldstændigt forandret. Jeg fik meget mere forståelse for hans behov. Jeg indså at Baloo bare ikke fungerede i den salgs ridning, jeg ønskede at udøve, og jeg lærte at acceptere at det var sådan det var. Da først jeg indså det, blev mange af vores problemer løst. I løbet af vinteren, prøvede vi kræfter med lidt forskellige bidløse rideformer, men den akademiske ridekunst, var den der fangede os mest. Her skulle Baloo bruge sin hjerne, og det er noget han har godt af, da han ellers brænder inde med en masse psykisk energi, som han ellers kommer af med, ved at nappe og være uopdragen i stalden. Men selvom vi endelig fandt vores "levesti" var vinteren stadig en mørk tid, hvor Baloo var halt flere gange af ukendte årsager, stod med voldsom muk flere gange, og også blev ramt af en blodforgiftning, der satte alting i stå. Desuden blev en misforståelse under en jordtræning skyld i at jeg blev sparket, og lå stille med indre blødninger i mit ben i en uge.

Desværre blev Baloo halt på begge bagben i starten af Maj. Jeg havde rimeligt hurtigt dyrlæge ude, og han mistænkte spat, da det var tydeligt at haltheden sad i nærheden af hasen. Baloo gik en uge på smertestillende, men da det ingen effekt havde, besluttede vi at få hans bagben røntgenfotograferet. Til alt held var han næsten helt ren! Han havde starten på spat, og en forkalkning der sad et ret uheldigt sted på højre bagben. Dyrlægerne troede at det var forkalkningen der gav ham smerter, og ville igang med videre undersøgelser for at finde ud af om en operation var en mulighed. Inden disse undersøgelser skulle Baloo have lagt blokader i højre bagben. Da dyrlægen kom for at gøre dette, var Baloo helt mirakuløst rentgående! Dog med en anmærkning fra dyrlægen om at Baloo ikke må bruges til baneridning, mere end han gør nu, da hans ben bærer tydeligt præg af tiden som rideskole- og springhest. Desuden roste han også Baloo for hans velopdragenhed od rolige gemyt <3

Det efterfølgende sommer og efterår (2012), blev det ikke til meget ridning. I sommerferien fik jeg en hofteskade, der gjorde at jeg mistede lysten til ridning - men ikke lysten til heste! Desuden stoppede jeg undervisningen i akademisk ridekunst, da jeg desværre ikke har kunnet finde en dygtig underviser. Baloo blev derfor mest striglet og hygget med. De akademiske grundprincipper, holder jeg selvfølgelig ved lige, og hyggeridningen lige så. Baloo virker til at trives utroligt godt, på denne rolige måde, selvom jeg tydeligt mærker at han savner springningen.

I November tog jeg desuden en ret stor beslutning - at flytte Baloo pr. 1. december, til en lille privat stald (4 heste i alt), grundet økonomiske årsager. Det er en meget hård beslutning, da jeg er utorligt glad for de to år jeg har været på Hornstrup Ridecenter, og jeg kommer til at savne det sociale liv rigtig meget. Men jeg er ikke i tvivl om at Baloo vil trives bedre det nye sted. Her får han meget ro i sindet, og desuden vil han få cirka 9 timers foldtid om vinteren, og døgnfold fra april-oktober. Stedet har ingen ridehal eller ridebaner, så skovture bliver der nok mange år, de kommende år - heldigvis ligger det nye sted ikke mere end 200 m. fra Hornstrup Ridecenter, så jeg vil købe ridehuskort, og stadig have min daglige gang på ridecenteret.

Vinteren 2013 blev rigtig træls. Baloo blev flyttet og kunne ikke rigtigt falde til. Faktisk gik han ned med stress, og det gav en masse problemer. Han udviklede en til tider agressiv adfærd, der satte træningen fuldstændigt i stå. I stedet fik vi en underviser der kunne hjælpe os, og Baloo fik behandlinger af en healer. Begge dele virkede rigtig godt og i løbet af April skete der endeligt fremgang. Baloos humør steg, og den agressive adfærd forsvandt sammen med frosten. Oven i det, fik vi nogle helt fantastiske nyheder af dyrlægen! Baloo havde været rentgående i et år, og det blev derfor vurderet at han igen kan bruges til helt almindelig ridning, uden særlige begrænsinger. Så nu træner vi kondi, kondi og atter kondi, og har tilmeldt os et lille springstævne. Super spændende.

Sommeren 2013 blev den bedste tid Baloo og jeg indtil da har haft sammen. Han stortrivedes simpelthen, var i så godt humør hele tiden. Vi fik en masse sjove oplevelser, starte vores første stævne på udebane, fik redet en masse skovture, og udfordret hinanden positivt på ridebanen. Alt klikkede bare, og for første gang i vores 2,5 år sammen, følte jeg at jeg virkeligt var kommet igennem til ham, sådan permanent. Desværre blev han i slutningen af sommerferien halt. Efter 2 måneder (og to fejl-diagnoser), fik vi ham røntgenfotograferet, og fandt ud af at han har hovsenebensbetændelse.

__________________________________________________

29. oktober 2013.
Baloo fik fred i dag klokken 16.10. Jeg er tom for ord. Føler at jeg mangler en stor del af mig selv. Jeg var hos ham allerede 8.30 om morgenen, hvor jeg startede med at hygge lidt i stalden. Han var så sød og Baloo-agtig, og havde fået en masse smertestillende, så han ikke skulle have smerter på sin sidste dag. Vi tog ud at ride for sidste gang. Det hele var så urealistisk, tanken om at han skulle væk var nærmest.. Umulig. Han var frisk og glad, fik lov at galopere stærkt på en af stierne, og vi hyggede os rigtig meget. Bagefter kom han på kæmpe græsfold med sine to foldkammerater. Jeg var hjemme i få timer, lige og samle mig. Det var så underligt, da vi kom hjem fra jeg utrolig kraftig næseblod - har kun haft næseblod to gange før i mit liv. Det var som om alt bare var sådan... sært.

Omkring klokken 13 tog vi derud igen. Han gik og hyggede sig på folden, jeg var lige ude med en gulerod til ham, og gav ham ellers lov til at hygge sig med sine venner. Min mor og jeg sad på en lille bakke, med udsigt over hele folden, bare og betragtede ham og snakkede om alle de dejlige oplevelser jeg har haft med ham. Efter en times tid, kørte vi hjem og hentede min far, der havde fået fri fra arbejde. Vi tog direkte i stalden bagefter. Baloo blev lukket ind fra fold, striglet en sidste gang, og så stod jeg i omkring 45 min med ham i hans boks, bare og nussede. Det var først der det gik op for mig at han skulle dø. Jeg havde været smilende og glad hele dagen (og ugerne op til), men lige i det øjeblik gik det ligesom op for mig.

Dyrlægen kom klokken 16.00. Han har været vores dyrlæge lige fra den dag jeg købte Baloo. Han forklarede kort, hvordan en aflivning foregår, og så trak vi Baloo ned til der hvor han gik på sommerfold denne sommer. Baloo havde sin flotteste grime på og jeg gav ham en masse æbler og gulerødder. Min mor var der også. Min far var nødt til at gå, han kunne ikke holde til det. Han fik det første sprøjte, så han blev lidt søvning. Herefter en sprøjte der fik ham til lægge sig ned. Jeg sad ved hans side igennem det hele, også da han fik den allersidste sprøjte. Dyrlægen tjekkede hans reflekser og hans puls, og erklærede ham derefter død. Jeg brød fuldstændigt sammen. Min far (han kom tilbage, da Baloo var død) og min mor tudede også, og det samme med Lars og Bente der ejer stalden. Alt var så smukt og forfærdeligt på samme tid. Himlen havde så flot en farve, det var lige før solnedgang. Jeg sad hos Baloo og græd og græd. På et tidspunkt begyndte han at blive kold. Jeg kyssede ham, og sagde mange gange at jeg elskede ham. Jeg aede hans mule, der som det eneste stadig var varm. Og så rejste jeg mig op, og gik, og kiggede ikke tilbage en eneste gang. Først da mine forældre havde puttet presseningen over ham. Jeg gik ind i stalden og brød fuldstændigt sammen da jeg så den tomme boks - tanken om at han for blot en time siden havde stået lyslevende der og gumlet. Forfærdeligt. Den værste dag i mit liv. Men jeg ved at jeg gjorde det rigtige. Baloo har givet mig så meget i de knap 3 år jeg har haft ham. Han har haft en kæmpe indflydelse på den person jeg er i dag. Jeg har hele tiden følelsen af at han holder øje med mig lige nu. At han også savner mig. Vil altid savne ham, være taknemmelig for alt han gav mig, og elske ham - elske ham højere end ord kan beskrive.

Jeg elsker dig Baloo. Forevigt <3

__________________________________________________

1 år efter - 29. oktober 2014.

Hård dag i dag. Har haft Baloo i tankerne hele dagen. Besøgte hans gamle stald, og mindedes lidt tilbage. Savner ham sindssygt meget stadigvæk. Ville gøre hvad som helst, for at få ham tilbage.. Dumme, dumme, DUMME sygdom, synes stadig slet ikke det er fair.


Vores særlige dato'er og mærkedage:
7. oktober 2009: Red jeg på Baloo for første gang.
22. december 2010: Gav mine forældre mig lov til at få Baloo.
6. januar 2011: Blev han min.
9. april 2011: Vi startede vores første stævne og kom hjem med roset.
10. September 2011: Vandt vi vores første dressur-roset - nummer 2 i lc1.
26. november 2011: Startede vi vores første stævne uden bid.
30. November 2011: Baloo havde dyrlæge, og fik diagnosen: "Lymfangitis Blodforgiftning"
1. December 2012: Baloo blev flyttet fra Hornstrup Ridecenter, til en lille privat stald i nærheden.
1. Februar 2013: Baloo fik en halvpart - søde Line
7. Juni 2013: Vi startede vores allerførste stævne på udebane. Så fedt!!
25. Juni 2013: Det blev besluttet at Baloos part stopper pr. 1. August pga. manglende tid
23. September 2013: Baloo fik efter 2 måneders halthed konstateret hovsenebensbetændelse.
29. Oktober 2013: Klokken 16.10 fik Baloo fred. Hvil i fred elskede dreng, tak for alt <3
__________________________________________________
Kommentér på:
Anden særlig race Baloo <3
Annonce