{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Catwalk (Himmelhest) [Tidl. hest] 2000

5.957 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Malene+Catwalk<3
Kvinde | 30 år | Oprettet: 13. sep 2007


Anden særlig race Catwalk (Himmelhest)

Fødselsår:
2000
Højde:
146 cm Det er en god højde.
Temperament
Hun er frisk og lidt hidsig - hun er dog blevet mere rolig med alderen.
Gangarter
Skridt: Hun har en rigtig dejlig skridt og træder godt under sig.
Trav: Hun har en rigtig god trav.
Gallop: Hun har en rigtig dejlig gallop. Når man holder den nede i stille tempo er den skøn...
Stævner
lc2 dressur på FDR.

Stamtavle
nej jeg har den desværre ikke... :(
Køn
Hun er en hoppe med et stort H..
Bemærkninger
Da jeg købte Catwalk tilbage i 2007, var hun helt grå med en dejlig hvid plet på maven. Hun er med alderen blevet helt hvid, pånær hendes ben fra knæ og ned, de er stadig sorte. Hun er araber og new forest blanding - en rigtig køn frisk dame.
Hun er super sød i stalden og elsker at hygge og nusse på staldgangen. Efter jeg flyttede Catwalk til Kærgården slapper hun bedre af - helt sikkert fordi det er et mindre sted og der er mere ro.

Hun er rigtig sød i trafikken, der er aldrig problemer. Hun kan spænde lidt op hvis store busser og lastbiler kører for tæt forbi hende, men det er kun sjældent det sker.

Hun elsker skoven og generelt bare tur. Det er altid en fornøjelse at tage en tur i skoven på hende, og hun er altid styrbar. Hun er sød på banen, men man skal holde det ved lige, både i dressur og spring.

Hun er en hoppe med sine egne meninger, hvor man nogle gange lige bliver nødt til at sige fra, så hun kender ens grænser. Hun har haft føl og det kan man også se herinde ved at søge på baron - så er det en grå hingst, hvor der står: Anden særlig race Baron *Hingst* - 2004... dog er den blevet solgt, men den nye ejer har også Baron oprettet herinde.

Jeg købte hende af nogle meget søde mennesker her på sjælland.
Da jeg så hende første gang var hun helt bedårende. Hun var dog rimelig tyk, hvilket skyldtes at hun gik på løsdrift og ikke blev motioneret hver dag grundet tidsmangel. Hun gik sammen med en vallak som var blevet solgt - også en rigtig fin og sød hest.

Da ejeren havde hentet hende på marken gik vi ind og striglede hende - hun var bare så kær. Jeg blev spurgt om jeg helst ville ride dressur eller i skoven, hvor jeg valgte skoven. Det var en perfekt tur - Catwalk var simpelthen så lydig. Hun var bare så skøn og jeg følte mig så tryg på hende. Jeg blev med det samme forelsket i hende og måtte bare eje hende. Ejeren sagde også at vi kom rigtig godt ud af det sammen og passede sammen som to dråber vand.

Da vi kom tilbage fra skoven havde jeg besluttet mig om at det skulle være hende, men min far syntes jeg skulle sove på det så det gjorde jeg. Næste dag følte jeg det samme og så ringede vi og sagde at vi gerne ville købe hende. Det blev ejeren rigtig glad for. Dette var dog rigtig vovet, da vi ikke havde redet dressur eller set hende springe - jeg følte bare at hun var den helt rigtige for mig. Hun var vores første køb og vi vidste ikke så meget om køb. Vi har været rigtig heldige. Hun viste sig at være rigtig god i dressuren (:

Vi hentede hende fredag d. 28/9 2007 og der var hun officielt min. Da hun skulle op i traileren skulle hun lige finde ud af hvad det var og snuse, men da guleroden kom frem gik hun direkte op.

Vi startede med at stå på FDR, hvilket var et rigtig hyggeligt sted, med en masse dejlige heste og mennesker, men til sidst fandt jeg ud af det ikke var dér jeg skulle stå. Én af grundende var for lidt foldtid. Vi flyttede Catwalk søndag den 4/1 - 2009 til en lille gård i Værløse, der hedder Søndersøgård. Det er et hyggeligt og dejligt sted, med søde mennesker.

Catwalk tog det ret godt. Hun gik fint ind i trailoren. Da hun kom på fold blev hun jagtet rimelig meget, kort sagt, hun lignede en høne uden hovede. Så gik der et par dage og så faldt hun ned og fandt sin plads i flokken.

Et stykke tid efter flytningen blev hun desværre halt og stod stille i ca. to uger, men kom sig igen. Den første tur i skoven var fantastisk.

Da jeg i 2010 skulle på efterskole, kunne jeg ikke længere have Catwalk stående på Søndersøgård og måtte derfor flytte hende. Vi kiggede på en masse steder, men det var rigtig svært at finde det rigtige sted, hvor Catwalk skulle stå. Vi blev så tilbudt en plads på en lille løsdrift i Herlev med i alt 3 heste. Her har hun stået lige siden og stor trives!

Nyt: 02/07 - 2013
Da jeg den 27/6 blev opereret i mit knæ og fik konstrueret et nyt korsbånd, har jeg ikke været i stand til at ride, gå eller køre bil før i dag. Derfor har Catwalk bare nydt sommeren (i de 5 uger) i løsdrift med en masse græs. Jeg var ude og gå med hende i dag og genoptager hendes genoptræning, da hun kort tid forinden min operation, var i genoptræning efter en hovbyld. Nu skal hun i gang igen og tabe sig! Hun er en lille rund kugle - hvilket jo er forståeligt nok :-)

Jeg har lige fået at vide, at gården Catwalk står opstaldet på, skal sælges og jeg derfor skal finde et nyt sted til Catwalk - hvilket formegentlig vil være til september eller oktober.

Nyt: 13/10 - 2013
Catwalk blev d. 28/9 flyttet til Kærgården som ligger i Farum. Det hele er gået rigtig fint og Catwalk har det super godt. Jeg har gået med hende hver dag siden vi flyttede og hun er nu oppe på 5 min. trav i hendes genoptræning. Jeg kan se, at hun allerede har tabt sig lidt. Hun står i boks om natten og kommer på fold hele dagen, hvilket overraskende passer Catwalk meget godt. Hun elsker sin boks. Jeg kan ride om ca. 4 uger og jeg glæder mig helt vildt!!! Det bliver bare så fedt at kunne ride igen og så er Catwalk jo også næsten helt klar igen - ja vi følges ad i vore begges genoptræning.

Nyt: 21/8 - 2016
Catwalk blev for nogle måneder tilbage sat til salg, pga. tidsmangel og fordi jeg følte jeg ikke kunne give hende den opmærksom hun fortjener. Hun blev solgt tilbage i juni til en rigtig dejlig familie på Nykøbing Falster. Det går hende super godt, kunne ikke have valgt et bedre hjem til hende. En familie der giver hende en masse kærlighed og opmærksomhed og ved hvad de laver. Børnene rider hende og hun hygger sig virkelig!
Savner hende helt vildt, men tanken om at hun er et bedre sted, hjælper en hel del. Det har været en fantastisk rejse og er så glad for, at jeg fik denne oplevelse med på vejen.

Jeg blev i 2018 tilbudt at købe Catwalk tilbage, men måtte desværre afslå, da jeg ikke havde tiden. Catwalk blev derfor solgt til nogle andre og blev sendt til Jylland.

I 2019 blev Catwalk forfangen og fik i samme omgang slem tarmslyng. Dette førte desværre til aflivning. Jeg savner hende stadig helt vildt den dag i dag og fortryder, at jeg ikke selv købte hende tilbage i 2018.
Kommentér på:
Anden særlig race Catwalk (Himmelhest)
Annonce