{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Hlada frá Árbakka 2002

3.433 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Andrea&Hlada !
Kvinde | 29 år | Oprettet: 12. feb 2008


Islænder Hlada frá Árbakka

Fødselsår:
2002
Højde:
130-135 vil jeg skyde på.
Temperament
typisk hoppetemperament.

God til at sige fra, giver lynhurtigt præsis feedback - derfor er hun også en fantastisk lærer. Hun er meget cool med farlige ting, men kører let sig selv op, hvis hun bliver presset. Går hurtigt i forsvars-mode.
Meget sensitiv hest. Hun sanser energier.
Gangarter
Hun er 5-gænger.
Stævner
Jeg har ikke været til nogen stævner med hende. Regner heller ikke rigtigt med at komme til nogle stævner i den nærmeste fremtid. Måske en eller anden gang hvis stævnesystemet ændrer sig.
Stamtavle
Har ikke fået skrevet den ind.
Men hendes far er Týr frá Árbakka.
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
Hla?a udtales Klada med blødt d.
Hla?as farve varierer. Når hun lige har skiftet pels er hun kulsort, men så kommer solen og bleger hende. Det resulterer i en mørkebrun kulør med et rødligt skær.

Hun ankom til ordrupdal rideklub den 29. april fra Jylland, nærmere betegnet fra Julie Christiansens gård i nærheden af Randers. Vi (jeg og min mor) var meget spændte, men det gik hurtigt op for os at det med at få hest var en ordentlig mundfuld.
Da tiden til sommergræs kom, fandt vi på at ride op til min oldemors og oldefars fold og lade hende stå på græs. Vi boede i havehuset som ligger i tæt på folden og på vores familie. Vi græssede hende op og var nede og lukke ind og ud hele tiden. Hlada blev hurtigt "foldens dronning" for det var ligesom for nemt at bestemme over foldens besætning: En tromletyk Islænder/ Shetlænder´-bladning, Mette + et ubestemmeligt antal får.
Det gjorde egentligt ikke så meget, men så begyndte hun at behandle os som om vi var hendes får. Jeg tror ikke vi opdagede det før Dinny kom.
Min mormors gamle veninde, Dinny Lund, kom ud for at se Hlada. Dinny har haft mange heste og er gammel galopkomentator, hun var vores ekspert og gav os gode råd (foder, forsikring osv) Son nybagte hesteejere var det skønt.
Så skulle vi rense hove. Det ville Hlada i hvertfald ikke.. Hun stejlede og prøvede at lægge sig ned mod os.. Der var ikke noget at gøre, fortalte Dinny. Hun konkluderede at det var for farligt for os og sagde at vi måtte helt lade vær med at rense hove for en stund og så starte efter sommerferien.

Heldigvis var jeg ved at læse en bog om klikkertræning, jeg foreslog at bruge klikkertræning til at lære hende at rense hove.
Dinny kendte ikke så meget til det, men begyndte straks, at læse div bøger om det. Samtidig skulle jeg med min veninde til skærgården. Det var noget jeg havde glædet mig meget til, men det var ikke så sjovt at rejse fra hesten. Især ikke når man var midt i en "krise".

Mens jeg var væk fik min mormor og Dinny en proffesionel klikkertræner ud som gik under navnet klikker-helle. Hun var virkelig dygtig og de fik trænet Hlada i at være "ikke dominerende" (ved at klikke hende for at kigge væk, respektere et grænsetegn de lavede med hånden osv) DE trænede hende også til "at løfte hoven".

Jeg var meget spændt, da jeg endelig skulle se min hest igen. Til min lettelse var hun glad og tilfreds, opførte sig næsten som en engel og lod Mette være i fred. Jeg lærte hurtigt metoderne og trænede ivrigt videre. Jeg blev den første til at rense hovene. Jeg og Hlada tog lidt af gangen med klik og beløning. Da jeg fortalte det til trænerne (Dinny&Mormor) blev de meget imponeret og glade. Fantastisk at have sådan nogle hjælpsomme og engagerede mennesker til at hjælpe sig.

Så tog vi hjem til ordrupdal og jeg læste en del horsemanship-bøger - jeg var meget interesseret. Her læste jeg bla om at hesten ikke gøre ting for at være "ond" eller "fræk" men fordi de har ondt, ikke forstår osv.

Hlada var da også begyndt at bukke lidt. Selvom de fleste sagde at hun var fræk, fik vi dyrlægen ud. Hun fik konstateret ond i ryggen. Det var da også klart, for Hlada slebte rundt med en gammel og alt for stor Top Reiter. Så fik vi anbefalet optimalsadel af dyrlægen. Efter pausen red jeg da også rundt i vores nye bomløse Sensation 3G sadel. Både Hlada og min røv var glade for sadlen, der da også er super lækker. Alle de dårlige ting jeg havde hørt om bomløse sadler blev tilintetgjordt af denne sadel, som man kan bruge som en bomsadel.

Vi red i rebgrime en gang imellem, samtidig med at jeg fik undervisning af min ridelære med bid. Dog kunne jeg mærke at jeg enten måtte ride på samme måde som mi underviser eller ride på en anden måde. Jeg måtte give den anden måde en chance.

Så kom sommeren igen og jeg havde fået lov til at komme på ridelejr med Hlada. Heldigvis fandt jeg Paradisgården og kom på ridelejr.
Det var en skøn ridelejr. Vi lærte en masse, bla øvelser fra jorden og jeg lærte at ride på en anden måde, end den jeg havde lært.
Sommergræsstedet blev på Høje Sandbjerggård. Dette var langt mere hensigtmæsigt end oldefars fold (oldemor døde i mellemtiden). Her var der gode forhold og heste, Hlada kendte i forvejen.
På sommergræs blev skoene pillet af. Det har bare virket så godt på hendes hove! De er blevet meget stærkere. Asfalten og vores dygtige barfodstrimmer, Erika Mørup får en stor del af æren.

Nu træner vi bare på livet løs og hygger os meget. Jeg har set nogle billeder af mig og Hlada fra 2008. Jeg indrømmer at min ridning var langt fra hensigtmæsig (hænge på tøjlen og savning) Efter at havet smidt bidet, ser jeg hvor meget Hlada skummede, rækte tunge og kæmpede mod bidet. Jeg er glad for at det er ovre.

På vores vej har vi fået hjælp af en masse søde mennesker, Tusinde tak!

Jeg glæder mig over det vi har lært, men ved at vi har en masse mere at lære.
Dog er jeg sikker på at vi er på rette vej. (2010)

Tiden går hurtigt! jeg har nu i 2012 haft Hlada i fire år. Jeg er ikke rigtigt på hestegalleri mere, men er begyndt at være en del herinde, fordi jeg leder efter part til Hlada. SIdste år havde jeg hende med på Helgenæs naturefterskole. Det det bedste år i mit liv. Hlada gik også og hyggede sig på store folde ud til havet og vi red lange ture på halvøen med saltvandsluft og vilde rådyr. Træningen var ikke vildt seriøs, Hlada havde også nogle problemer hen over vinteren; først et sår på bagbenet, der gik betændelse i, senere, da betændelsen var væk og såret var ved at være læget, kom der en kæmpe bule - vi var bange for, at noget betændelse var indkapslet og dyrelægen blev tilkaldt (heldigvis var der blod og ikke betændelse i bylden - formodentlig et spark på samme, uheldige sted). Hlada var endelig blevet genoptrænet, men så fik hun en uheldig hovbyldt i foråret. Jeg lånte en anden lille, forviret hest, Braggi, mens Hlada var syg og hyggede mig med at træne ham. Hlada nåede lige at blive frisk til det dejlige vejr og badning i Ebeltoft vig.

Da vi kom hjem fra efterskolen, blev Hlada opstaldet hos Lene Warming i Grønholt. Stedet ligger en time væk fra mig, men tilgengæld ved jeg, at min hest har det godt. Den sommer var jeg også på overnatning i Gribskov med Hlada, Sofie fra efterskolen og hendes hest.
Desværre ligger opstaldningsstedet på et sted med mange skarpe grusstier og hestene skulle trækkes ned ad dem flere gange om dagen for at få græs. Hlada blev mere og mere ømtået, og tilsidst besluttede vi os for at putte sko på hende igen. Vi synes at bare fødder var det bedste - men ikke for enhver pris.
Der er næsten gået et år, hvor hun har haft sko på. I løbet af det år, har jeg været til to Katrine Buur kursuser - det har været rigtig spændende. Katrine opdagede Hlada markante urenhed i traven og foreslog at få en dyrelæge til at kigge på det, før vi begyndte at træne det.
Vi var heldige at få Rikke Schultz ud og kigge på hende. Rikke fandt bla. en skæv halshvirvel, som hun fik sat på plads, vi tænkte, at det var der urenheden kom fra. Desværre blev den momentvise halthed ikke markant bedre, som den skulle. RIkke henviste os til røntgen, så vi kunne være sikre på, at halshvirvlerne nu også sad, som de skulle. Det gjorde de. roden til problemet lå i Hladas bringe: hun havde noget gammelt arvæv, som gik og spændte, hun var meget øm i området. Hlada fik akupontur og homopatiske indsprøjtninger. Arvævet er nu løsnet op. Hlada har fået en helt anden holdning og muskler nye steder.

Hun går dog stadig og hopper i traven, som Katrine Buur bemærkede på kursuset i foråret. Nu mener vi, at problemet bare ligge i et træningsspørgsmål. Hlada er svag på det ene bagben og vil kaste mig over i den anden diagonal. Jeg rider tyve meter på den ene diagonal, så skifter jeg osv. Det skal gerne hjælpe ret hurtigt, så vi kan komme af med skævheden.
Kommentér på:
Islænder Hlada frá Árbakka
Annonce