{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Santos New Field *DØD* 2004

7.845 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Michelle W
Kvinde | 35 år | Oprettet: 11. feb 2008


Dansk Varmblod Santos New Field *DØD*

Fødselsår:
2004
Højde:
167, men vokser nok lidt mere :)
Temperament
Dejlig tillidsfuld, men har dog lidt temperament og tænder ret nemt!
Gangarter
Utrolig flotte og svævende. Rigtig lækre og elastiske gangarter.
Stævner
Ingen endnu, men der kommer forhåbentlig masser af dem!
Stamtavle
F: Casir Ask (DV)
M: Micherell Aagaard (DV)

FM: Birte II (Holst)
FF: Cor De La Bryére (Holst)

MF: Aspirant (Dv)
MM: Østergårds Birell (Dv)
Køn
Vallak
Bemærkninger
Lækker vallak, som jeg forhåbentlig kommer til at få mange gode stunder sammen med.
Han er endnu ikke tilredet, men er dog longevant, sadelvant og løsspringer 140.
Jeg håber, at ham og jeg kommer til at være med til mange stævner fremover.
Jeg fik ham i tirsdags (d. 5/8-08), så jeg har ikke haft ham særlig længe endnu.
Mere tekst og flere billeder kommer, når vi kommer rigtig i gang :)

d. 9 aug. 2008:
Julie og jeg tog Santos ud på en træktur i dag, så han lige kunne få set tingene lidt an. Nu havde han jo stået og vænnet sig til de andre i et par dage. Selvom han var ret strid i stalden, så tog han simpelthen bare turen så godt!
Vi forsætter det gode arbejde i morgen :)

SÅ er det vist tid til en opdatering (efter et år ;) )
Santos blev november 2008 rykket ud på Lokelund, hvor vi er utrolig glade for at stå. Det er et dejligt sted med søde mennesker. Santos elsker også at være derude, så det er jo det vigtigste :)
Han er desværre stadig ikke blevet tilredet endnu, men de fleste ting er forsøgt. Vi håber snart at tingene kan og vil udvikle sig i en positiv retning for vores skyld!

d. 12/12-2009:
Jeg havde i tankerne at udlåne Santos, men jeg tror desværre ikke, at det bliver til noget.
Derfor tror jeg desværre, at jeg bliver nødt til at sælge ham :(
Santos er en hest, som er lidt speciel. Han skal arbejdes meget med fra jorden. Vi har fået af vide, at han er en kylling og hans psyke er meget svag og den derfor skal gøres stærkere ved at gøre ham mere modig. Jeg har arbejdet en del med Vicki Støvhase, som er en hesteadfærdspsykolog og hun har hjulpet Santos lidt til at blive mere modig. Det er det, der skal gøre, at han har nemmere ved at acceptere en rytter på sin ryg, da det lige pt ikke går specielt godt med overhovedet at få nogen derop.
Han er fin i longe og er virkelig den sødeste og dejligste hest, man nogensinde kunne drømme om! Helt vidunderlig og sød :)

Hvis du har nogen spørgsmål eller evt er interesseret i ham, er du velkommen til at skrive til mig, så vil jeg svare :)
Jeg sælger ham billigt i forhold til hans evner og til hans stamtavle. Han er en dygtig og fantastisk hest og har utrolige gangarter!
Han skal bare gøres stærkere og så får man en fantastisk springhest! Så hvis du har tiden, så kontakt mig :)

d. 23 januar 2010:
Santos er død på forfædelig måde.
Jeg skriver mere, når jeg har overskud til det.
Savner dig, min skat.

d. 25 januar 2010:
HESTENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.
Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

d. 1/2-2010
Nu må jeg vist hellere fortælle hvordan ulykken skete.
(Dette er skrevet til en bruger på HG)
En veninde og jeg skulle køre Santos i liner og da jeg ikke før har prøvet det, gjorde hun det. Men, han blev så forskrækket, da linerne ramte ham på bagparten, at han begyndte at bukke gennem hele ridehuset og da han nåede ned i den anden ende havde han samlet så meget kraft, at han ville prøve at springe over barrieren - og ind i spejlet. Bag spejlet var der store jernplader, en betonvæg og en stor, tyk jernstang.
Han fik så voldsom en hjernrystelse, at hans kranie blev knust og han var død på stedet. Til sidst lå han bare og sprællede, men jeg vidste jo godt, at han var død.
Det er bare helt forfærdeligt :(

d. 2/9-2010:
Nu er mine drømme om Santos begyndt at komme igen. Jeg drømmer hele tiden, at jeg arbejder og arbejder i en stald for at få råd til at holde Santos, men pludselig bliver han solgt. Han vrinsker, fordi han savner mig. Jeg prøver at fortælle ham, at jeg også savner ham, men han forstår det ikke altid. Han kigger bare på mig med sine store, skønne øjne og vil have et kram.
Jeg elsker dig, Santos. Jeg finder ingen, som dig, men forhåbentlig næsten. Mit liv blev forandret, da du døde.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Santos New Field *DØD*
Annonce