{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frederiksborg Engkildegaards Argon 2007

2.318 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sabrine N
Kvinde | 34 år | Oprettet: 14. dec 2007


Frederiksborg Engkildegaards Argon

Fødselsår:
2007
Højde:
Han er 171 cm.
Temperament
Han har et meget varmt temperament, og lader sig meget påvirke af de heste der står sammen med ham på folden. Når han f.eks. står sammen med sin halvbror Pike, bliver han fyr og flamme, og okser rundt på folden, så man skal passe på ikke at komme i vejen for de to, men når han står sammen med den lidt ældre Saturn, som efter tilridningen er blevet en dejlig rolig hest, er han så blid som et lam, og vil hellere end gerne kæles med. Når man har ham for sig selv, er han dog noget af en spilopmager, og vil hele tiden prøve grænser af, men stadig uden at være for voldsom.
Gangarter
Han har en perfekt gang. Alle hans gangarter er flotte og rummelige. Skridt ligger middel, hvorimod traven og hans galop ligger over middel.
Stævner
Desværre ikke, da han jo ikke er tilredet endnu. Vores mål er dog at få en masse rosetter og diplomer til mit ''stævnerum'', da der indtil videre kun er rosetter og diplomer jeg har vundet på andres heste, og de halvparter jeg har haft i løbet af året.
Stamtavle
F: ENGKILDEGÅRDS NUGENT (kåret som årets ridehest)
M: Engkildegårds Anja II
MM:Engkildegårds Anja
MF: Milton Torp
FM: Nanna Langløkkegaard
FF: Milton Torp
FFF: Thor Bregnebjerg
FFM: Maja Torp
FMF: Zarif Langløkkegård
FMM: Nitta Langløkkegård II
MFF: Thor Bregnebjerg
MFM: Maja Torp
MMF: Zarif Langløkkegård
MMM: Ninna Langløkkegård
Køn
Vallak, men det syntes nu ikke rigtig at mærkes på ham. Min kæreste mener i hvert fald ikke at det har gjort den store forskel på hans væremåde og temperament, men jeg har nu altid bedst kunne lide en hest med lidt spræl i, hvilket gør Argon til den perfekte hest til mig.
Bemærkninger
D. 21 april 2010: Argon er allerede faldet rigtig godt til med de tre nye fold-kammerater, og han har taget flytningen rigtig pænt. Hverken kaldt eller noget. Da jeg var ude ved ham i dag stod han ude på folden sammen med de andre og de nussede og kælede, så det var en fryd at se på. Han er virkelig en hest der er nem at have med at gøre, hvilket er virkelig lækkert. Sikke en hest!

D. 19 april 2010: Argon er blevet flyttet i dag. Han gik direkte op i traileren uden nogen som helst problemer. Turen til det nye opstaldningssted var han ikke helt glad for men stod alt i alt pænt, og da vi ankom gik han direkte ind i sin nye boks og begyndte at spise, og det generede ham overhovedet ikke da de andre 3 heste blev taget ind. Er rigtig stolt af min dreng!

Argon er den type hest en masse mennesker kan se på afstand og blive totalt forelsket i. Han er hesten som syner af ynde og skønhed. En hest der bliver lagt mærke til. Han er også en meget intelligent hest, og meget lærenem, hvilket er en rigtig god egenskab når man snakker ungheste. Når det er sagt, så er han også typen af hest, som kræver en rytter som ved hvad man laver. Han viser sin respekt til dem han mener har fortjent den, og man bliver nødt til at være efter ham en gang imellem.

Han er mit hjertebarn, min lille øjesten, og jeg elsker ham virkelig højt. Jeg fik ham i sommeren 2008, og på det tidspunkt var han 1,5 år gammel. En rigtig godte, selvom hans bagpart havde en tendens til at vokse lidt hurtigere end resten af ham. Han var i starten rimelig hovedsky, og brød sig ikke om at blive nusset ved hovedet. Han satte sig også stærkt imod at få skiftet grime og i det hele taget at bliver taget i grimen når han skulle ud på staldgangen, hvilket besværliggjorde arbejdet med ham en smule. Men vi holdt ud, og allerede efter et halvt års tid, begyndte vores anstrengelser for alvor at bære frugt, og han er således ikke hovedsky længere.

I en alder af 2,5 år er han nu en virkelig smuk dreng, og udstråler en form for skønhed, som jeg syntes er meget sjælden ved vallakker. Allerede i slutningen af 2008, altså et halvt år efter at jeg havde købt ham billigt af en af min mors kollegers mand, blev jeg tilbudt at sælge ham for 55.000 kroner. Jeg takkede med det samme nej til dette tilbud grundet at jeg allerede der havde knyttet et meget tæt bånd til min elskede dreng.

Når jeg kommer ud på folden til ham, kommer han mig straks i møde, og han nyder at blive nusset og kælet med. Har jeg derimod gæster med, som han ikke er bekendt med, skal han lige se dem lidt an. Han er min hest, og som min kæreste siger, så kan det også tydeligt ses. Han holder sig til mig, og hvis gæsterne vil kæle med ham. Han knytter sig meget til bestemte personer, og han er altid en energibombe.

1. August - 2009: Min kæreste og jeg flyttede på ind i lejligheden i dag for alvor. Jeg har i løbet af sommerferien ikke haft det store tid til Argon, men begynder på seminariet d. 20, og så kommer vi ind i en daglig rytme igen.

11. August 2009: Da jeg kom ud til Argon i dag, var han en smule sur på mig. Det havde han sådan set været det meste af ferien, nok fordi jeg i gennemsnit kun havde været der 2 gang om ugen eller noget i den stil, og han er jo trods alt vant til at se mig næste hver dag, men han løsnede dog op, da han fandt ud af at jeg havde købt nogle hestegodbidder til ham, Pike og Saturn. Vi brugte det meste af dagen på at nusse med hestene på folden, og legede lidt med dem inden vi kørte hjem igen. Planen er at han skal til så småt at vænnes til sadel og hovedtøj når han kommer ind i stalden igen til vinter, så får han en pause med kun let træning i sommerperioden næste år, og i løbet af vinterperioden næste år skulle han gerne ryttertilvænnes. Om jeg selv klare ryttertilvænningen eller jeg får nogen til det er jeg dog ikke helt sikker på endnu. Kommer meget an på hvor meget arbejde der kommer til at blive på seminariet. Men håber på selv at få tiden, evt. med lidt hjælp.
Kommentér på:
Frederiksborg Engkildegaards Argon
Annonce