En hyldest til min charmetrold og bedsteven - igennem 2 år

10.431 visninger | Oprettet: 8. sep 2010

En hyldest til min charmetrold og bedsteven - igennem 2 år

Igår, tirsdag den 7 september 2010. Præcis dato, spoler du tiden 2 år tilbage står jeg som en 14 årige piger med randene våde øjne, bare af spænding. For vi havde fået opkaldet. De var lige rundt om hjørnet. Og ind af grustien kommer den store trailer, men alt jeg tænker på er det jeg kan se i en af hullerne. En plettet, lille pony. Det var nemlig dig. Min bedste ven.



Hvad vi ikke har kæmpet os igennem, hvad vi ikke har oplevet, og hvad vi ikke har grint og grædt over. Der har været tider jeg kastede håndklædet i ringen, tider hvor jeg troede at vi måtte sælge dig fordi du vi bare ikke kunne holde dig inde i en indhegning.. Tiderne hvor jeg troede jeg skulle miste dig forevigt fordi du var igen randt under hegnet og spist foder hele natten, til maven sagde makant stop..



Men altid har vi, eller min familie, formådet at redde os igennem tiderne. Vi har aldrig sagt vi var de bedste. Vi har ikke altid oprejst pande, og når vi er sure på hinanden så viser vi det. Vi vil ikke skjule vores personligheder, bare for at gøre den anden glad. Vi siger vores mening, begge to, bare på 2 forskellige sprog. Og det er det jeg er STOLT over! det at vi så to forskellige væsener endelig har lært hinandens sprog! at vi endelig kan have en hverdag uden tårer, og skrig, enkle gange et lille suk og en sur mine, men jeg har givet mig til dig! jeg har endelig sluppet den smerte jeg havde, og givet mig lov til at holde af dig. Og jeg vil derfor nu TAKKE dig af hele mit hjerte. Af alt det jeg holder af. Fordi du har lært mig mere om livet end noget anden, og det er endda uden at bruge et eneste ord. Alt du gør er at give et lille vrinsk og komme så hurtigt du kan (læs: orker.. smiler)



Som i nok alle ved er vito min solstråle historie, i hvertfald hvis i spørger mig. For før ham havde jeg opgivet heste. Og han blev straffet i starten for det. Og der er mange ting jeg fortryder. Men en ting jeg ikke fortryder er den rejse vi har haft sammen.