{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.758 visninger | Oprettet:

Handelsfejl, hvad kan du acceptere? {{forumTopicSubject}}

Som overskriften lyder på, hvad kan du acceptere og hvad kan du ikke acceptere?
Har du købt hest med oplyst handelsfejl eller fandt du ud af det, efter køb at handelsfejlen viste sig?
Valgte du at beholde hesten med handelsfejlen?


Jeg sidde for sjov og tjekker slagsannoncer ud på nettet og synes dælme, der er mange heste med skavanker. Ind i mellem falder jeg også heste, som jeg synes ville være interesante hvis jeg skulle her og nu ud og købe, men så når man længere ned i annoncen og læser sig frem til handelsfejl og ofte synes jeg ik prisen harmonere. Her mener jeg at prisen er lige lovlig høj, men igen det jo op til sælgeren at prissætte og se om man kan få solgt hesten til prisen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Handelsfejl, hvad kan du acceptere?
  • #1   1. apr 2019 for 8 år siden havde jeg første gang hest til handelsundersøgelse. han havde forinden stejlet og sat fast over boksen... som gjorde at han fik en anmærkning, dyrlægen forsikrede mig dog i at det ikke ville blive et problem i fremtiden. udover et ar på benet så er det intet at mærke på ham smiley

  • #2   1. apr 2019 2 af mine fjordheste har en fortid med forfangenhed, hvis man kan kalde det en handelsfejl. Jeg vidste det, og har taget det med ret ophøjet ro. - da det ikke er noget jeg på nogen måde har mærket til, ellers tager de store hensyn til. De går på græs året rundt, og jeg tager heller ikke hensyn med lavt sukker-stivelse-foder. Alt jeg gør er at jeg tilpasser græsset, så det passer til mine heste, også klare de resten selv.

    Basse her en baghov som vrider, hvilket jeg også var bevidst om da jeg købte ham. Og det tager jeg også ret roligt, nu har jeg haft ham i 8 år, og har aldrig haft problemer med den hov, og han er nu 24.

    Så de Handelsfejl mine har, har ingen påvirkning i dagligdagen


  • #3   1. apr 2019 Uha det kommer meget an på, hvad hesten fejler og hvad man har tænkt sig at bruge den til. En fejl der kan få betydning for fremtidig brug, ja det ville jeg ikke købe. Men hvis jeg eks stod og manglede en selskabs hest og fik tilbudt en billig ( læs næsten gratis )væver, ja så tror jeg, at jeg takkede ja, da jeg skal ha den i løsdrift og dens vævning nok ikke vil komme til udtryk der, da den ikke vil blive udsat for samme stress som i en boks.

  • #4   1. apr 2019 Jeg har gennem tiden købt to heste, som var vindslugere - og det er de stadig, selvom det ikke er noget, jeg ser ret meget til.
    Prisen var derefter, og de blev begge tjekket for mavesår (som den ene havde, men ikke den anden). Sådan noget kan man jo fikse, men vanen er tilsyneladende svær at slippe af med. Det er dog ikke noget, som generer mig ret meget smiley


  • #5   1. apr 2019 Min fjordhest har et ''hul'' i hoven, mener jeg dyrlægen kaldte det ved handelsundersøgelsen... Hun anbefalede også at få smeden ud og kigge på det inden vi valgte at købe smiley Vi fik afvide af smeden at det ingen betydning ville have, og det har det heller ikke haft smiley Hun har ikke haft nogle problemer med det, overhovedet smiley

  • #6   1. apr 2019 Hvis den bare er til eget brug, så kan jeg sagtens acceptere små skavanker, der ikke har betydning for hestens brug.
    Har haft både en krybbebider og en boksvandrer. begges adfærd blev kraftigt forbedret i løbet af deres liv hos os i en rolig stald med faste rutiner og rigeligt stråfoder.

    Til gengæld er jeg LIGE blevet snydt for groft i en hestehandel.
    Ledte efter en pony, jeg kunne ride op og sælge igen til en sød lille pige. En slags projekthest.
    Var ude og se på den, hvor den stod fint i sin boks, var nem i håndtering, ikke til redet, men så den i longe. Ingen alarmklokker.
    Da vi hentede den havde hun ikke tid til at udfylde en ordentlig købe kontrakt og havde lavet sin egen, hvor der stod "købt som beset". Med det samme kom hesten og skulle i traileren - inden kontrakterne var underskrevet. Hesten gik fint i trailer og så brød helvede løs. den gik totalt i spåner. HER SKULLE JEG HAVE SAGT NEJ TAK!!!! men i kampens hede skyndte vi os at skrive under og køre hjem. Bort forklarede det med at den var naturligt utryg grundet manglende erfaring med trailerkørsel.

    Første aften i boksen gik okay. Den var urolig, men det er jo helt normalt, når man havner et fremmed sted.
    Men dens adfærd blev værre og værre gennem de næste dage. Og det skal lige siges, vi gjorde alt for ikke at stresse hende yderligere. Hun havde selskab hele tiden i både boks og på fold. Vi håndterede den ikke ret meget og præsenterede Den ikke for noget som helst. Jeg nåede faktisk aldrig at strigle Den....

    Den var kampsvedt konstant, og kunne slet ikke med de andre heste på folden. den gik efter at trænge dem op i hjørnerne for at losse dem i stykker. Jeg bad opstalder om den strideste hoppe at lukke den sammen med. Den gik direkte efter at slå den ihjel og bed efter struben. Kunne ikke have den på fold, for den var seriøst socialt dysfunktionel. Den gik simpelthen efter at skade de andre. Normalt så ser de jo lige flokken an og finder deres plads, før de begynder at udfordre. Men den gik direkte ind og tog styringen. De andre heste opsøgte den ikke, tænker de har kunne forstå, den ikke var normal.
    prøvede med ridehuset og hun gik helt i affekt. Smadrede alt på sin vej, forsøgte at hoppe over barrieren og gennem ruden til rytterstuen. Tænkte "det er fandeme løgn". Måtte hurtigst muligt have fat i den igen. Fik fat i den og viklede tovet rundt om mulen, fordi jeg tænkte, den ville eksplodere ud af ride huset, men næ. Den gik lige så stille med som et bovlamt gammelt øg.
    Vi overvejede om den kunne have klaustrofobi eller sådsn, men det hang ikke sammen med at den stod i en lille bitte boks i en lille bitte stald, hvor vi så den.

    Men allerede her var vi enige om, at den måtte aflives. Den var farlig for sig selv og de andre heste.
    Vi satte den i boksen og ringede efter dyrlægen. Her flyttede nogle piger en anden hest, der fik den til at forsøge at springe over boks siderne på 175 cm. Den skumsvedte og dansede rundt. Vi flyttede den til en anden boks med tremmer helt op til loftet. Her forsøgte den at flygte ud gennem den lille firkant, man smider foder igennem. Dyrlægen kom og så også en tydeligt panisk hest og erklærede sig enig i, at det ikke var et værdigt hesteliv.

    Imens dyrlægen stod og kiggede på dens adfærd prøvede nogle af de andre i stalden at få sælger i tale - om hun ville have hesten tilbage, ellers blev den aflivet. Hun solgte os en rolig hest, så det ville hun ikke. Det var os, der havde gjort den kuk. Og det mente hun også, selvom vi tilbød at komme med den, og vi ikke behøvede at have pengene igen. Hun skulle bare ikke blive sur over vores beslutning, når hun tilsyneladende ikke selv ville have den GRATIS igen..... Suspekt.

    Men dyrlægen gav den et ordentligt skud bedøvelse, så de sidste 10 min af dens liv foregik stille og roligt, og så fik den fred. Ikke flere oplevelser, der skulle gøre ondt værre. Den havde flere små sår på benene, kunne vi se, da den havde fået fred. Den var fuldstændig ligeglad med alle og sig selv. Stakkels hest.. Beslutningen var den eneste mulighed og dyrlægen var helt enig, men du godeste, hvor er jeg skuffet over mig selv i den handel.

    Ved godt det ikke rigtigt var så meget. med noget at gøre... men havde bare brug for at komme ud med det smiley


  • #7   1. apr 2019 Axel havde en mus på det ene bagben (under kodeledet). Vi vidste det ikke på købstidspunktet, men den var helt uden betydning, så han var såmænd nok blevet købt alligevel.
    -der blev iøvrigt lavet røntgen ved handelsundersøgelsen, men åbenbart var dyrlægen ikke så skrap i aflæsning af røntgenbilleder vil jeg antage, for den blev ikke set (og da vi fandt den i anden anledning, var dyrlægen ikke i tvivl om, at den "altid" havde været der).


  • #8   1. apr 2019 Canna S
    Føj for en oplevelse, både for dig, men også for ponyen. smiley smiley smiley Tidligere ejer burde ha haft den igen, selvom hun ikke ville. Købeloven gælder også selvom hun havde skrevet købt som beset. Ponyen havde en skjult fejl og det gør at hun SKAL ta den retur.
    Men du valgte det rigtige, at lade den aflive, så den ikke kom ud til nogen der ikke havde forstand på det og den havde slået en eller anden til lirekassemand.
    Nu lider den i hvertfald ikke mere og kan ikke skade andre.


  • #9   1. apr 2019 Sunshine:
    Jaa, men jeg ville slet ikke begynde med det juridiske med en pony til de penge. Den skulle bare væk hurtigst muligt.
    Jeg har det godt med at have givet den fred, og jeg håber sælger har en ufatteligt dårlig smag i munden over at lave penge på en hest, der tydeligvis ikke havde det godt... helt uden at blinke!
    Og jeg ved jo, hun var klar over dens tilstand, siden den ikke skulle tilbage. havde jeg solgt en hest og køber ville aflive den - og jeg selv mente, den var i orden, så skulle de være velkommen til at komme med den igen.... så kunne jeg jo bare sælge den igen ??


  • #10   1. apr 2019 Min mor købte engang en hest til min søster og jeg, som skulle være den sødeste børnepony. Den var blevet dopet så den var helt rolig, men da min mor skulle op på den, stejlede den så de væltede og landede på ryggen med min mor på smiley
    Det var så ubehageligt - tænkt hvis det var mig, som var 12 dengang ..
    Det gjorde også min mor rigtig bange for heste.

    Vi prøvede at få fat på tidl. ejere, men de var forsvundet fra jordens overflade. Vi prøvede at sælge ham igen og fik fat i nogle der godt kendte hesten, og i dag rider han military og er en god hest smiley Så det endte lykkeligt.. Men det kunne have endt grueligt galt.. Forstår ikke nogen mennesker har samvittighed til at gøre dette - blot for penge!!! Det er så forfærdeligt ...

    I går fik jeg en pony hjem der skulle være skudt ... vi har aldrig mødt ham eller set ham før, og han kan intet, men det vidste vi godt - men der kan jo være meget galt med ham .. men det er en chance jeg tager

    Tidl heste jeg har haft er købt igennem hestehandlere, eller fået dem igennem folk der ville aflive/slagte dem, så jeg har aldrig ejet en hest der er gået igennem en handelsundersøgelse - jeg har taget chancen... jeg har haft nogle problemheste, der har været ved at tage livet af mig, men det endte alt sammen godt smiley smiley


  • #12   1. apr 2019 Jeg kan acceptere ubetydelig mus i haser el. koder smiley Evt. en krybbebider i mild grad.

    Alt med ryg, højere el. mere komplicerede mus, staldkramper, strubepibe, gamle seneskader, skrå benstillinger o.l. holder jeg mig LANGT fra smiley

    Da jeg købte min som 2 års fik han konstateret 2 små ubetydelige mus, men pga. en billig pris fik jeg ikke yderligere afslag. De blev opereret ud på Højgård et par mdr. efter til ca. 12.500 kr., og i dag har vi ingen mén derefter smiley Han er nu 6 år gammel og i fuld ridning.


  • #13   1. apr 2019 Min første hest købte jeg da jeg var 14. Det var tydeligt at han var syg, for han var ekstremt undervægtig (minimum 150 kg). Mine tanker var "han skal med mig, og jeg skal nok sørge for at han har det godt!". Mine forældre vidste ikke noget om heste, så jeg fortalte dem ikke om handelsundersøgelse. Jeg vidste at hvis de fandt ud af at han var syg, så ville de aldrig lade mig købe ham. De syntes at han så ret tynd ud, men jeg sagde at det var normalt for den race (hannoveraner), hvilket selvfølgelig var løgn. Efter jeg havde prøvet ham, kom jeg tilbage nogle dage efter, hvor mig og køber striglede og hyggede om ham, mens hun fortalte mig om hans fortid osv. Han var blevet mishandlet i flere år, da han var ung. Det valgte jeg også at skjule for mine forældre.

    Jeg fik dyrlægen ud dagen efter at jeg havde fået ham hjem. Alt var galt med ham. Hove, tænder, underernæret, ædt op af bændelorm osv.. Dyrlægen kunne slet ikke forstå hvorfor jeg havde købt ham, og hun gav ham max 2 uger. Hun var overbevist om at han ikke ville overleve.
    Nå, men hun gav mig medicin og råd omkring hvordan jeg bedst kunne fodre ham op.
    Det lykkedes at gøre ham rask, og få ham op i huld.
    Nu dukkede der bare nogle nye problemer op.. Fordi at han havde taget på og var blevet rask, fik han jo sin energi og styrke tilbage, og han var psykisk utrolig syg, bange for alt og havde svært ved at stole på mennesker (det giver jo mening, da han var blevet mishandlet).. Vi måtte flytte fra det første sted han stod, fordi at folk var bange for ham og turde ikke gå ud på folden. Vi havde en meget lang rejse foran os.

    Min søsters teori er at gamle ejer bevidst havde udsultet ham, så han var "rolig" og kunne blive solgt, for hendes andre heste så sunde og raske ud.

    Pegazus endte med at være min fantastiske bedste ven i næsten 7 år (Han blev desværre akut syg som 23-årig og måtte aflives).
    Så snart han lærte at stole på folk, var han den sødeste, mest loyale og helt klart den mest intelligente hest, jeg nogensinde har mødt.

    Dyrlægen og ejeren af opstaldningsstedet kaldte ham altid "mirakel hesten", fordi han overlevede mod alle odds. Han var en fighter!

    Ja, jeg kunne have taget ham tilbage til køber, men ville i virkelig kunne sende jeres hest hen til et sted hvor i vidste at den ikke havde det godt?
    Lige i den situation var jeg fuldstændig ligeglad med hvilke rettigheder jeg havde. Jeg undersøgte det heller ikke. Det havde måske også lidt med min alder at gøre.

    Det er nu 10 år siden, og selvom jeg er blevet ældre og klogere, så er der ingen tvivl om at jeg ville gøre det samme nu, som jeg gjorde som 14-årig.


  • #14   1. apr 2019 Jeg har accepteret en hest med Sacorider.
    Hun oplyste det ikke på forhånd men da jeg besøgte dem og spurgte hvad pletten på hans hals var, så svarede hun ærligt.
    Jeg kiggede efter om sacoriderne sad på steder hvor det ville blive et problem for hans bevægelse, det gjorde de ikke og der har ikke været et eneste problem med dem/ham i det år jeg har haft ham.


  • #15   1. apr 2019 For mig vil det komme an på en konkret vurdering.

    Hvad skal jeg købe hesten til?
    Vil det påvirke mit brug?
    Hvad fejler hesten - kan jeg overskue de hensyn?
    Kan mine stald / fold / ridefasciliteter matche dyrets behov?
    Og - sidst men ikke mindst.
    Afspejler det en realistisk pris?
    Vigtigst: Stoler jeg på sælger? En sælger, der er piv ærlig og jeg stoler på - ja, hvorfor ikke??

    Men.
    Til gengæld.
    Hvis du som sælger ikke magter at give en hest det, som den har brug for - hvorfor skulle en vildt fremmed så kunne?
    Medmindre man er meget kræsen med, hvad man beholder er jeg tilbøjelig til at tænke "er den for syg til at beholde, er den for syg til at sælge".
    Man sælger ikke Problem dyr videre


  • #16   1. apr 2019 Købte en hest med gjordkramper, uden at vide det, ca. 6 mdr efter køb er jeg i kontakt med en som red hesten hos hende jeg købte den af og fortalte den havde det hos dem også.

    Jeg valgte at beholde hende selvom, det var ikke voldsomme anfald den fik, spænder højst når man lige har sat sig op, og bider når den får spændt gjord. smiley


  • #17   1. apr 2019 Tak for de mange svar allerede smiley jeg selv har haft købt en hest, som viste sig at have sommereksem. Jeg fik lavet handelsundersøgelse på den, men det kan være svært at spotte når det er vinter og man ik aner hvad man skal kigge efter (skæl, kort man osv). Hesten stod med en kort man og dengang skænkede jeg det ik en tanke, men det er ik "normalt" at se en frieser med kort man..
    Lige hurtigt ved jeg med sikkerhed at jeg går en stor bue udenom:
    Sommereksem
    Seneskader
    Slidgigt
    Skævt kryds
    Kissingspine
    Gjordkramper
    Kryppebider
    Væver
    Hanetrit
    Strupepibe
    Forfangenhed
    Sarcoider
    Mavesår

    Selvfølgelig kan det ske at hesten, man har købt desværre kan få problemer men jeg vil såvidt ikke købe mig til et problem fra start.

    Canna - sikke en grim oplevelse og stakkels hest smiley smiley jeg har ingen ord for sådan en ejer den haft. Sådan en løgnagtig pengegrisk møg.. , fy for pokker siger jeg bare. Man bliver total skeptisk ovenpå sådan en oplevelse mht til nyt køb af hest. Det eneste positive ved den forfærdelige oplevelse, er at hesten ik skal lide mere. Det jo frygteligt at den har været så angst/stresset, den bliver ikke længere en kastebold eller forårsager skader på andre.


  • #18   1. apr 2019 Jeg har haft hest med sommereksem, og det køber jeg ikke igen. Havde også en med EMS, som udviklede sig til forfangenhed, og dem går jeg også i en stor bue udenom. Krybbebiddere/vævere giver mig stress, så nej tak til dem.

    Generelt går jeg efter en ordentlig benstilling, et virkelig godt sind og fornuftigt eksteriør der ikke antyder problemer. Ubetydelige mus kan jeg godt acceptere. Og så vil jeg faktisk hellere have en hest med tætsiddende torntappe (som ikke har lavet nydannelser) end jeg vil have en hest med seneskade/gaffelbåndsskade, da jeg tror mere på holdbarheden af disse.



  • #19   2. apr 2019 Tænker også man bør gå udenom heste med astma eller andre luftvejsproblemer smiley

  • #20   2. apr 2019 Sofie- du har ret, det havde jeg glemt, det er også én af de ting jeg ville gå udenom smiley

  • #21   2. apr 2019 min gamle Rosalina havde astma, men trivedes fint som ridepony med masser af foldtid og luftig stald. Vi havde hende til salg på et tidspunkt og oplyste det også. Der var nogle købere, der ville have købt hende, men vi sagde nej, da hun skulle stå på en rideskole med to timers fold om dagen. Det havde hun ikke kunne klare. Men i de sidste mange år af hendes liv, hvor hun gik døgn fold om sommeren og kun var inde til nat om vinteren, hørte vi hende aldrig hoste.
    Tror ikke som sådan astma i mildere grad ville skræmme mig, hvis det var en hest, jeg skulle have resten af dens dage og jeg kunne tilbyde den optimale forhold.


  • #22   2. apr 2019 Min hest fik vi ikke handlesundersøgelse så han er købt som beset vi har her 2 år efter fundet ud af at han har en hjerte fejl som vi dog ikke tror får en betydning. Men er glad for at den først er fundet nu da jeg nok havde gået udenom hvis jeg vidste det den gang

  • #23   2. apr 2019 Jeg købte min "drømmehest" sidste år. Eller det troede jeg.
    Jeg købte denne vallak igennem en kommisionsstald, og hesten kom fra en meget anerkendt avler. Hesten kostede 70.000kr. Jeg får selvfølgelig hestens handelsundersøgt (dog ikke min egen dyrlæge) og hesten går igennem med mindre bemærkninger (men ikke handelsfejl). Herunder lidt tandspidser, lidt lange hove, og så et gammelt arvæv på hestens venstre øje. Hesten bliver altså godkendt og krydset af i handelsundersøgelsen af dyrlægen, i den bedste kategori. Jeg bliver oplyst om arvævet ligner noget fra en gammel skade, som fint er helet op og ikke til gene for hesten. Jeg er selvfølgelig super glad og får hesten hjem, men glæden varer kun i 2 dage. Derefter står han med et hævet og ømt øje - det venstre selvfølgelig. Jeg får min dyrlæge ud, som finder det spøjst, men vi prøver en behandling imod øjenbetændelse, da det jo er sommer og fluesæson. Efter nogle dage er der ingen bedring, kommer min dyrlæge ud igen og vil have jeg sender ham til lanbohøjskolen til en øjenspecialist. Samme aften kører vi ham afsted og han bliver indlagt og undersøgt. Det viser sig han har regnbuehindebetændelse i sit venstre øje, og det arvæv som dyrlægen så, der lavede handelsundersøgelsen, ikke var almindelig arvæv, men strenge af arvæv fra gammelt anfald af regnbuehindebetændelse (altså hesten har haft dette før). Hans syge øje havde taget så meget skade, at det var 1 cm mindre end det højre øje i diameter og han ville formentlig blive blind. Hun anbefalede at øjet blev opereret ud snarest. Derudover var der en lille risiko for at det samme kunne ske på modsatte øje, hvis det blev udsat for et traume.
    Jeg er selvfølgelig tudefærdig og kontakter avler om at lade handlen gå tilbage. Det vil han ikke. Jeg kontakter en advokat, for at høre om mine rettigheder. Ifølge købeloven skal han tage den tilbage, da jeg har reklamationsret, da det ikke er et privat køb. Og så mener hun også at dyrlægen der har lavet handelsundersøgelsen, skal betale omkostninger, da han også har lavet en fejl. Jeg hyrer advokaten og hun kæmper med avler igennem 7 uger, før han må opgive og køber hesten tilbage til fuld købesum. Det skal siges at igennem disse 7 uger, står jeg selv for at behandle hestens øje med øjendråber og passe og pleje ham, samt holde ham smertedækket. Derudover tilbyder den dyrlæge der har lavet fejlen, at operere hestens syge øje ud gratis. Så de erkender på en måde deres fejl. På den anden side vil de ikke dække omkostningerne og deres forsikringselskab afviser derfor sagen. Jeg vælger ikke at køre denne sag videre, da det er dyrt med advokat og det "kun" gjaldt om 13000kr.
    Det er gået op for mig hvor dårligt stillet man i virkeligheden er, når man køber hest. OGSÅ selvom man vælger at lave handelsundersøgelse og købe igennem navne osv. Så snart der er penge i klemme - så falder hammeren. Jeg fik mine 70.000 tilbage for hesten, men dyrlægepengene og advokathyren har kostet mig omkring 20.000 som jeg ikke får igen. Jeg stoler virkelig ikke på nogen mere i dette hesteri køb og salg.. Man kan virkelig komme i klemme og stå dårligt - så pas på med handelsfejl - også de skjulte! smiley


  • #24   2. apr 2019 Ditnap- det godt nok mange penge du har tabt på købet af den hest, er helt målløs at dyrlægens forsikringsselskab stiller sig på bagbenene. De kunne have ædt den regning på 13-000kr fra dyrlægen og alligevel ville de får en del penge tilbage, idet deres kunde har en selvrisiko. De kan fandme være tunge at danse med de forsikringsselskaber. Forstår udmærket at du taber tilliden til køb/salg hesteverden smiley

  • #25   2. apr 2019 Det kommer helt an på prisen og hvad jeg skal bruge hesten til.
    Fejl som nemt kan ordnes og ikke er permanente kan jeg som regel godt acceptere. F.eks. tandspidser, for lange hove, overvægt osv. Er hesten billig nok, kan jeg også acceptere, at hesten engang var skadet eller nu har fejl som eksem, lidt skævheder el. så længe de ikke har indflydelse på hvad jeg skal bruge hesten til.

    Min første hest havde tidligere været forfangen to gange. Hun var en ældre hoppe og meget billig. Gik igennem handelsundersøgelse og var sund og rask da jeg købte hende. I de 1,5 år jeg havde hende, blev hun redet stort set hver dag og mest på ture. Hun havde ikke én sygedag, og havde kun dyrlægen ude i forbindelse med vaccination og tandrasp. Hun var til gengæld fuldkommen stiv og låst i kroppen og havde de mest stive bevægelser som følge af dette. Skulle hun bruges til dressur, skulle hun nok igennem 117 behandlingsforløb, hvis det overhovedet kunne gøre det. Men som "løb-ligeud uden nogen samlingsgrad i skoven"-hest var hun perfekt. Hun havde også for meget vilje, men til gengæld var hun 120% sikker. Intet kunne skræmme hende. Vi kom engang ridende og hun fik viklet sine bagben ind i noget trådhegn på jorden. Hun stoppede bare op så snart hun mærkede hendes ben blev holdt fast. Så steg jeg af og brugte lidt tid for at få hende viklet fri. Ikke den mindste panik fra hende.
    Så jeg synes hun var et godt køb. Lidt skadet fortid og en gammel, stiv krop og for meget vilje, men havde sindet som den perfekte turhest - men også KUN som turhest.

    Da jeg købte min anden hest, ville jeg til gengæld ikke acceptere nogle handelsfejl udover, at hun var overvægtig. Hun kostede så også 3x så meget og blev købt som konkurrencehest. Havde der været den mindste bemærkning på hende, som ikke hurtigt kunne fikses, så havde jeg ikke købt hende.
    Havde hende i 6 år og hun havde heller ikke en eneste sygedag udover en vinter hvor hun fik muk.


  • #26   2. apr 2019
    I og med jeg har en uheld pony jeg fik gratis, så efter den oplevelse så kommer jeg ikke til at ønske og købe mig til skader igen - og vil dermed ikke have fingre i en hest med handelsfejl eller som ikke går igennem en handelsundersøgelse, evt. helst hvor der foreligger røntgen.


  • #27   3. apr 2019 Krikken - ville du smide røntgen efter en hest til under 25000kr? Et nysgerrig spørgsmål herfra smiley

  • #28   8. apr 2019 Hej - jeg har for 3 måneder siden købt en 5 års 2'er pony, der hostede. Sælger sagde, den ikke havde gjort det før. Vi tænkte, det nok var en forkølelse, det kan jo ske om vinteren. Dyrlægen skrev det på som moderat anmærkning i handelsundersøgelsen - der lå til grund for salget - og at ponyen skulle leveres tilbage, hvis den ikke stoppede med at hoste. Hun er ikke stoppet og har nu været igennem en endoskopi mm. og fået diagnosen Astmatisk Bronkitis, som hun er i behandling for.

    Vi er blevet vældig glade for ponyen og har derfor lavet en aftale med sælgeren om, at de betaler diagnose/behandling (ca. 10.000 kr.) og giver et afslag på prisen fra 20.000 kr. til 15.000 kr. For jeg tror ikke, at den her pony bliver rask. Har efter et Facebook-opslag siden fundet ud af, at hun har hostet før, hos en tidligere rytter.

    Juridisk kunne jeg sende ponyen tilbage, det siger både en advokat og flere dyrlæger. Sælger har solgt mig en syg hest, som jeg formodentlig kommer til at skulle behandle altid. Men det der sker i mange af den slags sager er jo, at man bliver glad for sin hest - og derfor kommer til at gå med til noget andet end hvis det var en ting, man havde købt.

    Men det er lidt som at købe en lodseddel - MÅSKE bliver hun egnet til vores ridebehov, MÅSKE skal hun for evigt have dyre tilskud, for at kunne undgå hosten. Og ja, set i bakspejlet skulle jeg nok have leveret hende tilbage og købt en pony, der var rask.

    En god dialog med sælger kan gøre meget. Forståelse begge veje og som her villighed til at indgå fornuftige aftaler, fra begge sider, i stedet for bare at levere tilbage. For i dette tilfælde er vi kun interesserede i at bevare et godt forhold og komme videre, på bedste vis for ponyen og for os alle.


Kommentér på:
Handelsfejl, hvad kan du acceptere?

Annonce