{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
918 visninger | Oprettet:

Jer der har mistet hest pga. sygdom {{forumTopicSubject}}

Hej alle, jeg mistede i onsdags min dejlige hoppe Mirelle Kongeådal - har aldrig mistet en hest før - hun folede mandag et lækkert føl og det var en hård omgang. Hun havde dyrlæge samme nat, om morgenen og igen om aftenen, fodi jeg ville være sikker på intet var galt. Da dyrlægen kom om aftenen - blev vi enige om at tage en prøve fra bughulen - ren blod. Hun kom akut afsted til ansager - hvor hun blev behandlet. Mens hun var der udviklede hun tarmslyng. Jeg havde sagt god for de måtte operere og gøre alt bare hun ikke havde ondt - desværre for sent de opererede, stortarmen stod ikke til at redde - de aflivede hende.

Jeg har det rigtig dårligt og tænker om og om igen om det var min fejl at hun døde, selvom jeg syntes jeg prøvede alt.
Hvordan er i andre kommet jer ovenpå at miste jeres heste på tragisk vis? Har i følt skyld - råd modtages med kyshånd.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jer der har mistet hest pga. sygdom
  • #1   3. jun 2011 Åh nej hvor hårdt, har ikke oplevet noget lignende, ville bare lige give et trøstende ord...

  • #2   3. jun 2011 Jeg følte skyld i lang tid efter at min hest døde på en meget voldsom måde for øjnene af mig! ligesom da min anden pony måtte aflives! føler med dig! det er super svært at komme igennem!

  • #3   3. jun 2011 Er rigtig ked af på dine vejne, har mistet min bedste ven igennem 3 år, men slet ikke på den måde, men hun blev bare taget fra mig! Jeg tror ligesom du skal indse at du har gjort alt hvad du kunne, så mange gange dyrlæge ud er der ikke ret mange der har, eller ihvert fald ikke som jeg kender, så det synes jeg er flot!

    Og måden jeg kom over tabet var faktisk at få skrevet det ned, ligesom lave en hilsen til hende, få skrevet de tanker ned du føler! Og når jeg nu tænker på hende, kan jeg holde det inde i hovedet eller lige tage den lykketot der sad på hende ned og snuse den :') Og så har jeg fået lavet et armbånd ud af hendes halehår, så hun ligesom er der når jeg har brug for det!

    Men tror også du skal tænke, hvis hun havde tarmslyng og det ikke stod til at redde, så havde hun i hvert fald ondt og så var det bedste jo for hende at hun fik ro... Men nøøj det må være svært!

    Lige et lille spørgsmål hvad gør du med føllet?


  • #4   3. jun 2011 Tak - Det også frygtelig svært smiley

  • #5   3. jun 2011 Vi har forsøgt med ammehoppe - men hun afviste den bette. Så vi har flasket hende siden mor døde - idag har hun lært at drikke af spand. Alle mine heste r for store til hun kan gå med dem endnu - så har fundet 2 shetlændere der kommer i morgen. Så hun har nogle at dele nætterne med, da hun pt. er alene. Og så hun om dagen er på folde med heste - så hun kan blive socialiseret.

  • #6   3. jun 2011 Jeg mistede mig højt elskede vallak 5 jan 2010... Jeg er ikke kommet over det endnu, og ærlig talt ved jeg ikke hvordan jeg skal komme videre...

    Zaco var 7 år. Han var begyndt at få nogle underlige hævelser på kroppen, og var nogle dage rigtig sløv. Han fik konstateret volsom allergi og blev erklæret uanvendelig som ridehest. Det slog mig ikke ud for han var mit et og alt. Men han blev dårligere og dårligere, og en dag da en tilføldig dyrlæge var forbi spurgte hun mig om han nogensinde havde fået undersøgt sit hjerte... Det havde han ikke, så jeg bad min dyrlæge lave en EKG på ham og rigtig nok var den gal med hjertet. De hævelser han havde på kroppen var ophobet væske som hjertet ikke kunne pumpe væk. Imens vi ledte efter en løsning blev han desværre noget dårligere og hans nyre begyndte at sætte ud og han havde meget ondt. Så jeg tog det hårde beslutning om at lade ham aflive! Mandag blev attesten lavet, tirsdag godkendte forsikringen det og tirsdagen efter tog han rejsen over regnbuebroen smiley

    Jeg har aldrig i mit liv prøvet noget der var så hårdt, og jeg tænker tit på om der var mere jeg kunne ha gjort... Jeg har rigtige mange marreridt om at jeg skulle ha fortsat kampen... Men jeg kunne ikke gøre mere... Det ved jeg godt men jeg kan ikke få min hjerne og ikke mindst mit hjerte til og forstå det...

    For tiden går jeg i terapi for at komme mig over tabet, og jeg kan kun sige til dig at du skal få snakket med nogen om det... Snak evt. med din dyrlæge og få hende/ham til og forklare om der var mere du kunne ha gjort... Det er jeg sikker på der ikke var, det lyder som om det var det eneste rigtige at gøre...

    Jeg sender dig mine tanker og håber du får en afklaring snart... Det er forfærteligt at gå med tanken om om man kunne ha gjort mere...


  • #7   3. jun 2011 Jeg har forresten fået lavet en halskæde med et lille stykke af hans tand i, det bær jeg på mig altid... Jeg havde Zaco fra han var 3 mdr til han bliv næsten 8 år... smiley

  • #8   3. jun 2011 Sender alle mine tanker til jer! Det må virkelig være svært!
    - Håber på det bedste for den bette! Krydser alt hvad jeg har!!!


  • #10   3. jun 2011 Lyder som om det kommer til at tage noget tid at komme over - ville gerne have haft et minde fra hendes hår, det var en god ide - men desværre for sent.

    R.I.P til i andres dejlige dyr også.

    Min dyrlæge + dem på ansager har gennmgået forløbet med mig, mange gange og trøstet. Samt sagt at jeg kontaktede dem meget og hvis nogen skulle have oerset noget var det dem - de jo specialister. Jeg gjorde mit.


  • #11   3. jun 2011
    Føler virkelig med dig.
    -Du har virkelig gjort alt ved du kunne, virkelig alt ven. Men desværre kunne hun bare ikke reddes, så det bestemt ikke på nogen måde din skyld. Du nok den der kan kontakte dyrlæge allemest, bare for at vide at det hele forløber som det skal. Eller hvis hesten begynder at bløde, eller noget andet, som du ikke er sikker på. Du gjorde alt hvad du kunne, for at redde hende. Men det kunne bare ikke lagde sig gøre. Føler virkelig med dig, det må være så hårdt for dig. At hun blev revnet væk fra os såen. Var lykkelig for jeg nåede at komme ud tirsdag eftermiddag, og se begge to. Inden alt det sket. Men du må som andre siger, skrive alle dine tanker ned på et papir, så du jo på en måde kommer af med alle dine tænker, og ja alt. Selv de mindste ting skal du skrive ned. Så du kan komme ud med det. Og hvis det er, må du gerne skrive til mig, hvis det går helt galt ven.


  • #12   3. jun 2011 Puha, sikke en omgang. . Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være og hvordan du må have det. .

    Hvordan har føllet det?? Har I fundet en "erstatningsmor" eller...??

    Jeg har mistet, flere ponyer, hunde og ikke mindst min bror, og det er bare rigtig, rigtig svært at komme ovenpå og glemme tankerne omkring det.

    Jeg mistede min lille "baby", en hund, pludselig en aften hvor han blev angrebet og bidt ihjel af to hunde og selvom det er 6 år siden har jeg stadig mareridt omkring det og tænker tit på ham. det har taget lang tid at komme ovenpå og føler ikke folkene omkring mig kan sætte sig ind i hvordan det er.

    Jeg skrev til et langt brev til min hund, om min skyldfølelse, sorg og glæder og ingen andre end mig læste det. det hjalp og lettede en smule, men igen, sorgen var der stadig.

    Føler virkelig med dig og sender dig alverdens kærlige tanker og omsorg til dig og det lille føl.

    Har du brug for det, er du velkommen til at skrive en PB.

    Og vil give dyrlægerne ret; du kunne ikke have gjort mere end du gjorde så du skal ikke have dårlig samvittighed. - den dårlige samvittighed har du nu nok alligevel, det er naturligt. .


  • #13   3. jun 2011 Tak til jer alle - jeg må se at finde en metode der virker.
    Men det er uudholdeligt.


  • #14   3. jun 2011 puha.. jeg mistede Marquis.

    Du kan læse hele mit forløb om "sorgen" under Marquis profil.

    jeg har stadig skyldfølese i dag (3 år sener) og savner ham så forærdeligt meget. kigger stadig op i himlen og hvisker til ham.. det er så forærdeligt

    Det tog utoligt hårdt på mig.. og noget man aldrig vil glemme. ;(


  • #15   3. jun 2011 Mistede selv min, pga. en skade hun fik på folden.. Det er nu snart 3 år siden og det har simpelthen været så hårdt.. hun betød alt for mig. I dag er jeg endelig kommet der til hvor jeg kan tænke på hende uden at græde, men det har taget så lang tid! 11 år gammel og så sku hun væk herfra..
    Heldigvis har jeg fået min Thunder, som jeg elsker over alt på jorden smiley
    Har haft det rigtigt dårligt over at jeg var den person som ligesom skulle beslutte at nu sku hun aflives .. og så tænkte jeg så meget tilbage på tiden før.. om jeg nu havde passet hende så godt som jeg kunne osv.. Men har gået til psykolog en overgang . også for andre ting.. og der sku jeg skrive et brev til Freja...
    Føler med dig.


  • #16   3. jun 2011 Jeg ville skrive det hele ned, måske du ikke kan bruge det nu, men det er rart at have til senere, når nogle ting ikke står helt klart mere..
    Du kunne ikke have gjort mere end du har gjort, og er sikker på hun er dig taknemmelig over at hun ikke skulle lide..
    Kæmpe kram Charlotte


  • #17   4. jun 2011 men du må aldrig give dig selv skylden. du kunen jo intet have gjort. tværdigmod gjorde du alt hvad der stod i din magt.
    Du skal kun tænke på du gjorde det rigtige og hun ikke lider mere.



  • #19   4. jun 2011 Husk uanset hvor hårt det er så har du et minde om hende og det er føllet smiley

  • #20   4. jun 2011 Hvor jeg føler med dig! Din historie fremkalder minder, for for præcis et år siden stod jeg i nøjagtig samme situation som du gør nu.

    Min hoppe folede og havde det fint i en uge. Sent fredag aften åd hun sit normale foder og var tilpas, lørdag sov jeg en time længere, og da jeg kom ud lå hoppen inde, der var diarre over hele boksen, hun var gennem svedt, og hyperventilerede. Vagtdyrlægen kom, og hun blev straks indlagt på Ansager. Dagen efter valgte jeg at lade hende aflive, da hun ikke var blevet bedre. Diagnose Collitis X (Tarkosyge), der er en grim sygdom, som man ikke kender den udløsende årsag til.

    Jeg stod tilbage med et 9 dage gammelt føl, forsøgte med 2 ammehopper og tvang imens mælk i føllet. Det lykkedes ikke med ammehopperne, men min islændervallak havde elsket føllet fra hun blev født, og ham kendte hun, så han adopterede hende, og jeg gav mælk (12 gange i døgnet) fra spand. Jeg sørgede for ikke at gøre andet end at give mælk, opdragelsen stod vallakken for.

    Pas på med bare at lukke føllet ud til en hel flok heste, for det har jo ikke nogen til at beskytte sig nu. Personligt ville jeg nøjes med at lukke den sammen med en af shetlænderne og lade dem blive venner inden du lukker dem sammen med andre. Og jeg tror jeg ville lade dem være sammen hele døgnet. Føllet vil forsøge at patte ved andre heste, og det er bestemt ikke dem alle der tager det så pænt som min vallak gjorde.

    Jeg føler med dig, og jeg ved hvor stresset man bliver, og hvad der går igennem hovedet på dig.

    Jeg følte også at jeg burde være stået den time tidligere op, at der måtte være noget jeg burde have opdaget som havde udløst diarren, osv osv. Men en time havde ikke gjort nogen forskel, og ingen af de andre heste har nogensinde været syge, og som sagt ved man ikke hvad der udløser taroksyge. Det tager tid, og måske var det en god ide at tale med dyrlægen om det, men hen af vejen tror jeg du vil acceptere at du har gjort alt der stod i din magt for din hest.

    Held og lykke med føllet. Skriv hvis du vil hører mere til hvordan jeg gjorde med mit flaskeføl, der netop er fyldt 1 år, og er en helt normaltfungerende hest.

    Mange hilsner
    Anja


  • #21   24. jun 2011 Jeg mistede den 23/9-2010 en dejlig hoppe som jeg havde ejet og passet i 12 år pga kolik/tarmslyng. Det er stadigvæk hårdt fordi jeg bebrejder mig selv meget, selv om min dyrlæge siger at det er bare hvad alle kan være uheldige at komme ud for når man vælger at arbejde med heste.

    Jeg abstrahere fra det når jeg har kvalitetstid sammen med min søn og mand eller venner/veninder.

    Venlig hilsen
    Mette Nielsen


Kommentér på:
Jer der har mistet hest pga. sygdom

Annonce