{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
886 visninger | Oprettet:

Historien om jeres første hest :-) {{forumTopicSubject}}

Lige et lille hygge emne. Hvordan fik i jeres første hest?

Jeg fik min aller første hest, da jeg ca var 6 år gammel. Jeg havde i 2-3 år gået og plaget hele min familie om at jeg måtte få min egen pony, fordi jeg gad ikke at ride på rideskole mere. Men hvergang jeg spurgte fik jeg afslag. Så derfor lavede mig og min far en deal, som lød sådan '' Hvis du selv finde 10.000 kr, så betaler jeg resten'' Og ja 10.000 kr, er meget når man kun er 6 år. Men jeg gik straks igang med at hjælpe de forskellige i familien, for at få penge til en pony, dette tog mig dog nok omkring 2 år. Så da jeg var otte år gammel, kom jeg med 10.000 kr, og lagde dem på bordet foran min far og sagde at nu skulle vi ud at finde en pony. Min far havde aldrig troet at dette ville lykkes, så han sad med de størrest øjne en far nu kan have. Der gik ca. 2 måneder hvor mig og min mor kiggede på flere forskellige ponyer, men vi kunne ikke rigtig finde den pony som opfyldte vores krav. En aften sad min far så og kiggede efter pony til mig, og han fandt denne skønne New Forest pony ved navn Bellami. Min far kaldte så på min mor og jeg, som altid løb jeg altid hen til ham. Han sad på stolen med sin computer foran sig. Han sad og sagde at han havde fundet drømmeponyen til mig, og at han kun selv skulle betale 15.000 kr. Jeg tænkte ''jaaaaaa, farman har fundet en pony til mig'' Dagen efter ringede han på den, og vi aftalte at vi skulle ned at prøve hende i weekenden. Vi pakkede bilen og kørte mod fyn, jeg syntes at turen var så laaang, men det var jo fordi jeg glædet mig til at se om det virkelige var drømme ponyen for mig. Vi ankom ud til stedet, og der stod den skønnest pony. Jeg gik i gang med at strigle og sadle op. Imens jeg gjorde det gik min far og snakkede forretning med den anden piges far. Så skulle jeg prøve hende, og hun var virkelige drømme ponyen for mig, kemien var der med det sammen. Hun var virkelige mit et og alt. Indtil den dag drengene blev interessante, jeg fik slet ikke tid til Bellami mere, så min mor besluttede at hun skulle sælges, og over det så var min mor og far samme år gået fra hinanden, så jeg havde ikke min far til at bakke mig op. Når men hun blev solgt, til en hestehandler i slagerup, da vi ikke fik nogle henvendesler på hende privat. For snart et år siden fandt jeg hende her inde, og så vidt jeg kan se så er hun blevet himmelhest :-(( Men hun gav mig de bedste pony år jeg nogle side kunne have ønsket mig! Og jeg vil virkelige gøre alt for at få hende og ponyårene tilbage. Hvis hun stadig havde levet den dag idag, så havde min mor rejst landet rundt, for at finde hende til mig.

Link til hendes profil: http://www.hestegalleri.dk/galleri/98511-new_forest_bellami__solgt


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Historien om jeres første hest :-)
  • #1   8. nov 2013 Puhaa orker ikke skrive så meget

    men kort:

    Min mor spurgte omjeg vilel have et par shetlændere fordi en havde dem tilsalg for 200 kr stk. Jeg sagde ja, vi kørte der ud købte og betale.
    Lod dem stå til vi havde en boks og fold. Vi fandt ud af at de fik gulerødder og ingen foldtid, vi har så trænet herre meget med dem og nu er de helt velfungerende heste


  • #2   8. nov 2013 Fik min første hest da jeg var 9, hun var 10, og opførte sig som en garvet rideskolepony. Hun var den første og eneste pony jeg prøvede, og jeg er super glad for at det blev hende!
    Hun ændrede sig så rigtig meget da vi fik hende hjem, og nu som 16 årig opfører hun sig som en unghest smiley

    Skjønner pony! http://www.hestegalleri.dk/galleri/122884-welsh_pony_sec_b_hedebos_cindi


  • #3   8. nov 2013 Kort:
    jeg var 5 år, fik en shetlænder i fødselsdagsgave. havde hende i 8 år derefter solgte jeg hende til nogle søde mennesker )


  • #4   8. nov 2013 Altså nu har jeg jo ikke fået købt min hest endnu men du kan få historien til det alligevel.
    Jeg har kopieret det fra et andet indlæg jeg har skrevet, for den er rigtig lang. smiley

    Jeg har siden i slutningen af 2012 kæmpet lidt for at få min mor overtalt, til at jeg måtte købe min egen hest.

    Jeg har ikke på noget tidspunkt forventet at hun ville betale noget, så jeg begyndte at lave regnskaber og en oversigt over udgifter om måneden for en hest.
    Da jeg har tænkt mig at købe en islandsk hest, valgte jeg at den skulle stå i løsdrift.

    Så efter at have tjekket op på hvilken dyrlæge jeg ville bruge, hvilken smed jeg ville bruge og hvor hesten skulle stå kunne jeg lettere ligge regnskab for udgifterne om måneden.

    Senere viste jeg det til min mor. Jeg var kun 14 på dette tidspunkt, og jeg forslog at jeg kunne skaffe et job, så jeg kunne tjene de nødvendige penge om måneden.

    Min mor og jeg aftalte, at når jeg fik et job kunne vi snakke om det.
    Jeg søgte og søgte og søgte. Desværre blev jeg først 15 i dette år i oktober, og derfor var der ikke rigtig nogen der turde ansætte mig - og ellers havde de allerede nok personale. Æv æv.

    Lige før sommerferien søgte jeg ind til en kro i den by jeg bor i, og sørme ikke om de var interesseret i at ansætte mig.
    De bad mig ringe efter et par uger, og det gjorde jeg. De havde så tjekket op mht. regler til alder mm. og DESVÆRRE var jeg ikke gammel nok til at arbejde der.
    MØG - tænkte jeg, men de bad mig faktisk komme tilbage igen når jeg var blevet 15 år gammel - så ville de se om de kunne finde en stilling til mig.

    Okay, tænker jeg så.
    Jeg regnede ikke med at jeg ville være arbejdsløs på det tidspunkt, så jeg søgte videre igen. Jeg havde virkelig søgt ALLE steder der kunne søges, så til sidst, var der ikke flere steder.
    Det var rigtig træls, og jeg følte lidt at det hele bare var ligemeget så.
    En kvinde med islænder kontakter mig så - hun havde hørt at jeg søgte en islænder.
    Jeg forelskede mig rigtig meget i den islænder, og det sørgede faktisk for at kampgejsten blev større. Jeg ledte endnu engang efter flere arbejdspladser men ingen ting var der.

    Jeg VILLE bare købe den islænder, så jeg gjorde alt hvad jeg kunne - men som sagt kunne jeg ikke rigtig gøre noget.

    Det endte med at islænderen blev solgt fordi ejeren virkelig behøvede pengene.
    Men hun fulgte mig stadig i min søgen på islænder - og har ønsket mig tillykke med fødselsdag osv.
    Hun var virkelig et flinkt menneske!

    I September skete det mest fantastiske i hele mit liv!
    Jeg fik jobbet i kroen og fandt ud af at min timeløn var lige præcis nok til at kunne holde hest!
    Udover det ville min mor gerne støtte med et beløb om måneden og det var bare ekstra godt!
    Det fedeste er at jeg arbejder senere på aftenen, og ikke ret meget - men jeg har en god timeløn så det var perfekt!

    Senere vil min far også gerne støtte med et beløb om måneden, og ville også rigtig gerne med ud og kigge på heste!

    Det er så fantastisk!
    I næste weekend skal jeg ud og kigge på en fantastisk sød islænder hoppe, og jeg glææææææææææææææææææææææder mig!

    Så jeg er sandsynligvis islænderejer når jeg har modtaget min første månedsløn. (Jeg har valgt at få min månedsløn først, da jeg vil være 100% sikker på at jeg tjener nok.)


  • #5   8. nov 2013 Helt kort så købt jeg min allerførste pony sidste sommer som 14-årig. I starten var hun en sand møghest fordi ingen satte grænser for hende. De fleste, inklusive mig selv, blev bange for hende. Tiden gik og efter hånden er hun min personlige yndling. Ved sgu ikke lig, hvad andre synes om hende, men det er deres problem så længe hun ikke gør dem noget. En gang i mellem, eller faktisk tit, overvejer jeg om hun var den rigtige pony og næsten hvergang kommer jeg frem til at det var hun nok ikke, men jeg elsker hende rigtig højt. smiley

    Kort? pft...


  • #6   8. nov 2013 Heiwa Pictures: Wow, hold da op! Du har godt nok søgt meget, men det er jo også rigtig trist at man ikke kan få noget arbejde før man er 15 år smiley Men håber at du har fået råd til at få dig en ismule smiley

  • #7   8. nov 2013 Jeg har fået råd nu, og er sandsynligvis hesteejer i næste måned.
    Du kan tro jeg glæder mig!
    Vi skal ud og kigge i næste weekend på nogle islændere. smiley

    Men hold da op det har taget lang tid, og jeg har haft op og nedture med det og ikke rigtig følt det var noget alligevel og jeg ved ikke hvad.
    Det har været lidt hårdt en gang i mellem. Men nu er det lykkedes! smiley


  • #8   8. nov 2013 Anna: Den tanke har jeg også haft en gang imellem med min gamle part. Der var ikke rigtig nogle der turde at ride ham, fordi han var ''unghest'' i hovedet, også var han kraftig bygget + han havde voldsomme gjordkramper! Men flere gange sad jeg bare på mit værelse og tænkte på om han overhovedet var hesten for mig. Men det var han, fordi den tillid jeg havde til ham, har jeg ikke haft en hest før. Og dá jeg er en meget nervøs rytter eftersom jeg er blevet smidt af en masse gange, så syntes jeg at det er stort smiley

  • #9   8. nov 2013 Jeg havde lånt en sød haflinger, men trods at han var sød, var han ikke noget for mig da jeg havde haft ham i 1-2 måneder..

    Kiggede ikke rigtig efter hest efter han var sendt hjem, men et par uger efter ringede gårdejeren, hvor jeg havde haft haflingeren stående, og sagde at han havde fundet en rigtig fin pony til mig.

    Han fortalte om en sød og rolig 2'er pony, der kunne en LB i spring og LC i dressur, samt var komplet trafiksikker.
    Det lød for mig som en super fin hest, og jeg ville gerne have lov at prøve ham, men det kunne ikke lade sig gøre. Han kunne blive leveret fredag, når sælger (som var hestehandler) alligevel skulle over Fyn. Det var tirsdag eftermiddag at han ringede, og jeg fik indtil onsdag til at beslutte mig.
    Onsdag ringede jeg og sagde ja til hesten, mod at jeg kunne have den på¨prøve i en måned, hvilket godt kunne lade sig gøre..

    Da jeg så ham fredag aften efter arbejde var hestehandleren lige kørt, og ponyen stod på folden. Hold op hvor var han bare lækker at kigge på, men det var IKKE min pony.
    Jeg kunne ikke fange ham, og han var nervøs ved enhver berøring.

    Men på min måneds prøveperiode smeltede han sku alligevel mit hjerte, og jeg endte med at købe ham til en alt for høj pris, for have ham. Det skulle jeg!

    Og nu har jeg haft ham i 6 år, fortryder det ikke et eneste sekund smiley


  • #10   8. nov 2013 Heiwa Pictures: Orrg hvor dejligt! Jeg gik desværre af med min egen hest for 6 mrd siden. Da vores dyrlæge havde dødsdømt ham. Så han røg tilbage det hestehandler, som jeg fik afvide. Men i virkeligeheden var det min mors veninde som havde købt ham for slagter pris. Hun fik han undersøgt og alt muligt, fordi han havde en smule seneskedehindebetændelse i det ene ben. I dag lægger han og springer baner på 100cm, og rider lb i dressur. Så tro lige om jeg ikke fortryder at jeg solgte ham smiley Men jeg gjorde bare hvad dyrlægen sagde... Sidste gang jeg bruger den dyrlæge!.. Men hvor er det dejligt at du skal ud at prøve en masse ismuler, håber at du finder den rigtige! smiley

  • #11   8. nov 2013 Tjaa, min historie om hvordan jeg fik Blanca er ret kort. smiley

    Min far havde lige købt hest for 50.000 til hans daværende kæreste og sælger hiver ham så med hen til den her lille hvide hest og fortæller at hun under transporten fra Spanien til Danmark var væltet og blevet trådt på, hvilket havde givet nogle skader på 4 ribben.
    Pga skaden ville ingen købe hende og da det var en slagsstald kunne de ikke blive ved med at have hende stående, så hvis hun ikke snart blev solgt ville de være nød til at aflive hende, så min far blev tilbudt at købe hende billigt.
    Mens de står og snakker foran hendes boks, stikker Blanca mulen ind til min fars mave og kigger op på ham og ja, så havde jeg hest. smiley
    Den bedste gave ever! smiley


  • #12   8. nov 2013 A Queen In Heaven: Din heldige ase, men hvor er det dejligt at din far er sådan et godt menneske! smiley

  • #13   8. nov 2013 Årh det lyder da enormt træls!!!

    Jeg forstår godt at du fortryder det.
    Det var da enormt træls.
    Hvilken dyrlæge brugte du? smiley

    Ja, det er helt igennem fantastisk og jeg glæder mig rigtig meget! :))


  • #14   8. nov 2013 Uha har ikke lige fået min egen hest men historien om hvordan jeg begyndte at passe de forskellige heste kan da komme ind smiley

    Avanti, blev jeg tilbudt at passe fordi jeg blev mobbet i skolen, rent faktisk kunne jeg slet ikke lide hende som der ejede ham, da jeg synes at hun lød rigtig skrab, men vi valgte at sige ja da hun også var min ridelære....
    Og har aldrig fortrudt at jeg sagde ja tak til at passe ham, det var den første privat hest jeg skulle passe, det hele var jo som en drøm kunne næsten ikke sove til næste dag, glædede mig bare til at komme op til Avanti for havde en aftale med ejeren om at jeg skulle have en nøgle og sådan noget, puha jeg glædede mig så meget kan jeg huske.
    I kender sikkert det med at skrive hestens navn på alle sine skole ting og sådan noget, ja det gjorde jeg hele den dag i skole til jeg havde fri.
    Rent faktisk var Avanti slet ikke min type hest, synes virkelig at han lignede en stor flodhest haha! Men nøøøøøj han blev jo til min aller bedste ven! Igennem 3 år, har han hjulpet mig igennem så mange ting og virkelig har kunne lære mig meget.

    I kan finde hele historien om ham, inde på hans profil og hvad vi har lavet. http://www.hestegalleri.dk/galleri/121765-holstener_oestergaard_avanti_min_sjaeleven

    Camaro, uha ham blev jeg tilbudt at ride på lige foran Avantis ejer, hvor at hun stod bagved Camaros ejer og nikkede til at jeg skulle sige ja, haha.

    Historien om ham kan i også læse inde på hans profil http://www.hestegalleri.dk/galleri/174718-oldenborg_drisdals_camaro_r_i_p

    Shaman, var endelig meningen at jeg kun skulle ride nogen ture sammen med en veninde oppe på hendes gård, på ham. Men det udviklede sig endelig til en dejlig hyggepart, endelig havde ejeren slet ikke brug for nogen part til ham, men jeg kom ud og prøvede ham og vupti så fik jeg part på ham.

    Vores historie kan også læses inde på hans profil http://www.hestegalleri.dk/galleri/200783-arabisk_fuldblod_ox_shaman_soulmate3

    Rascal, uha, det startede vel nok endelig ud med at Avanti stod skadet og det var jeg selvfølgelig meget ked af over og ejeren havde ikke rigtig tid til ham så hun spurgte en dag ude i det blå om at jeg ikke ville ride en tur på Skalle, og jov selvfølgelig ville jeg det, altså nogen gange tænker man sig ikke helt om da vi bakkede hele byen igennem og kom ikke særligt langt.... Og jeg var endelig også bange for ham, men på den anden side var jeg helt tosset med ham og nu har jeg så fået springpart på ham

    Vores historie kan også læses inde på hans profil http://www.hestegalleri.dk/galleri/244917-dansk_varmblod_rascal_egeskov

    Og så kommer vi til den "sidste", nemlig Missya, jeg havde nemlig stået og snakket med to veninder om at jeg bare var helt tosset med den hest og bla bla og så tilfældigvis spurgte ejeren mig om at jeg ikke ville op og sidde på hende, det var første gang med sadel fortalte hun og uden at tænke sig om sagde jeg bare ja.
    Det skal lige siges at jeg aldrig har snakket med ejeren over hovedet på dette tidspunkt, så hvorfor hun skulle vælge mig? ja godt spørgsmål har endnu ikke fået afvide hvorfor.... Og så havde ejeren skrevet en status besked inde på facebook, med at hun havde været til stævne og at Missya havde fået sin første rytter på med sadel, hvor jeg så skrev i en kommentar "Har helt glemt at sige tillykke med procenterne og tak for turen, og bla bla.." Der skrev hun så til mig om at jeg ikke havde lyst til at passe Missya med at lære hende lidt bedre at kende. Dette skrev hun så først efter en eller to og så vupti så passede jeg min drømmehest! Nemlig Missya! smiley

    I kan læse mere inde på hendes profil http://www.hestegalleri.dk/galleri/229984-palomino_magic_missya

    Haha håber at det var okay smiley


  • #15   8. nov 2013 Kan ikke huske hvad hun hed, men hun var ikke særlig rar! Mener at hun har til ude i Slagslunde, men er ikke 100% sikker. Hun skulle raspe tænder på min søsters pony, og fordi min søster ikke ville stikke sin hånd ind i Kassandras mund, så fik vi lige en regning på 50 kr. mere fordi min søster ikke havde lyst.

  • #16   8. nov 2013 Nalle
    Godt at vide at jeg ikke er den eneste. Jeg føler mig altid så ind når jeg tænker sådan... Jeg vil ikke af med hende, men jeg vil heller ikke anbefale andre at købe en hest som hende. smiley


  • #17   8. nov 2013 Anna: Sådan har jeg det også! Min søsters pony skal snart sælges, men vi er slet ikke sikker på at vi vil kunne få hende solgt, da hun ikke er til nybegynder overhovedet og da hun er en pony som stadig er 4 år i hovedet. Så vi vil på ingen måde anbefale hende til små børn som ikke ved hvordan man håndtere en pony, som hende. Udover det så er hun 2'ponyer, så det bliver bare endnu svære smiley Havde hun dog bare været en stor 1'er så havde hun blevet hos os indtil hun blev himmelhest!

  • #18   8. nov 2013 Ej, hvor træls!

    Det er da enormt dårligt at få en regning fordi man ikke vil stikke hånden ind i en hests mund! Hold da op.. smiley


  • #19   8. nov 2013 Min historie er ikke særlig positiv men kort fik jeg Jean Louis som 10 årig han var 18 år og havde gået S i spring så perfekt lærepony. Fik en del stævner i den tid jeg nåede at have ham. Han døde nemlig 11 måneder senere af kolik og tarmslyng og jeg fandt min smukke hvide pony indsmurt i blod smiley
    Han døde i min mors arme smiley


  • #20   8. nov 2013 Mødte hende en kold og snefyldt november dag, i 1995.
    Hun gjorde ik noget større indtryk på mig.
    Senere i hendes liv, gjorde hun indtryk, fordi hun er speciel og var vild.
    I 2001 flyttede jeg fra hende, hun gik som avlshoppe.
    I december 2006, blev jeg ringet op om jeg ville ha hende, ellers blev hun slagtet.
    Så hende fik jeg hjem og påbegyndte tilridningen, af en 11 år gammel avlshoppe.
    Hun endte med at blive en nem dame, der ik ka det vilde, men ka det hele og stoler 100% på mig, ved at følge mig i alt hva vi laver.
    4 oktober 2012, blev hun pensioneret og foldbums, noget hun hygger sig med.
    Pt. bor hun hvor hun er født, og håber osse hun gør det efter sin død.

    Det var den korte udgave...
    Den lange er på hende galleri.


  • #21   8. nov 2013 Heiwa Pictures: Det er mega træls. Det er ''kun'' 50 kr. men at blive bonget for det, fordi min søster ikke har lyst til at stikke sin hånd ind i munden på hesten.. Og at hun måneden før døds dømmer min hest, fordi han aldrig ville blive ridehest igen. Jajajaja... Aldrig mere den dyrlæge!

    Nygaard: Hold da op! smiley Du har ikke været særlig heldig, får helt ondt af dig, at miste sin hest på den måde! Det er overhovedet ikke rart smiley


  • #22   8. nov 2013 Nej, det forstår jeg rimeligt godt!
    Det var da også noget mærkeligt noget!!! smiley


  • #23   8. nov 2013 Ja! smiley Det værste af det hele er at min mors venindes pony også skulle have ordnet tænder 3 dage efter. Hun blev ikke bonget for 50 kr. Og der var ikke nogle af dem der stak deres pølse fingre ind i deres ponyens mund smiley

  • #24   8. nov 2013 TS: Føler mig også ret heldig over at have min far som far. smiley
    EEEELSKER ham over alt på jorden. smiley smiley


  • #25   8. nov 2013 A Queen In Heaven: Kan jeg godt forstå! Gid min far var sådan, men han er bare det stik modsatte.. :-(( Han vil hverken se eller høre fra mig, eller give mig de penge han skylder mig smiley

  • #26   8. nov 2013 Ej, hold kæft hvor er det bare ring!! smiley

  • #27   8. nov 2013 Heiwa Pictures: Jep! Hun burde jo ikke engang være dyrlæge, måske har hun bare trukket sin uddannelse i en automat smiley

  • #28   8. nov 2013 Ja, det lyder det vist som om!
    Men det er da også lidt frækt at tage 50 kr. ekstra. Hvad er det dog for noget.
    Puha! smiley


  • #29   8. nov 2013 Det er direkte latterligt -.-

  • #30   8. nov 2013 Hmm, det lyder da godt nok træls... :S
    Du må gerne låne min far. smiley


  • #31   9. nov 2013 Nej det var rimelig uheldigt heldigvis har vi ikke haft flere der døde så voldsomt smiley
    Men det er et chok for en lille pige at se og min mor levede i paranoia da vi købte pony nr. 2 da hun frygtede det ville ske igen smiley


  • #32   9. nov 2013 Har altid fået a vide, at hvis jeg ville have min egen hest, skulle jeg selv betale ALT.
    Så da jeg var 17 år, havde jeg endelig råd. Så begyndte at kigge på heste.
    Faldt over en hoppe, som jeg alligevel ikke kunne få ud af hovedet. Tog op og kiggede på hende, var hun slet ikke det, jeg havde forventet! Hun var grim, og træls at kigge på. Men der var bare noget der sagde mig, at hende skulle jeg have.
    Så det var et medlidenheds køb.
    Skulle starte som hestepasser, så hun kom da med.
    Alle var bange for hende, hun trykkede sig i boksen, når hun så grimen. Brød ud af folden. Så hun blev sat til salg. Der var 7 der var intra i hende. Ingen kom, som de havde lovet. Så ville bytte hende til en anden hest, ugen før, jeg skulle kigge på den, fik den en sceneskade. Så skæbnen sagde jo ligesom, at jeg skulle beholde hende. Hun blev sendt i ridning.
    Og lige siden, har hun været min drømmehest. Hun er en meget speciel hest, med sine særheder. Hun er helt klart en enmands hest.

    Hun kan ses på min profil - Claudemirs Lacosta


  • #34   9. nov 2013 Jeg tror jeg var 13, da vi begyndte at lede efter min første hest. Min part Sylle skulle aflives, så min mor og far bestemte at nu måtte det være tid til egen hest (specielt fordi at de også selv elskede heste, og kunne se hvor trist jeg var blevet over at Sylle skulle aflives). Så vi begyndte jagten! Vi fandt den ene fine hest efter den anden - havde 3 til handelsundersøgelse.. Ingen af dem gik igennem, den ene af dem blev endda aflivet.. Så efter lang tids søgen og mange knuste drømme, fandt vi Larissha! En kæmpe stor hoppe, som egentlig mest blev købt fordi at hun passede godt i størrelsen og vi var træt af at lede.. I september kunne jeg så hoppe skrigende rundt i skolen af glæde; Larissha gik igennem handelsundersøgelsen og jeg var hesteejer!
    De første måneder var mest af alt nedture.. Jeg var faktisk bange for hende. Hun var stor, voldsom og havde bestemt ingen respekt overfor sådan en lille én som mig - og jeg havde ingen anelse om hvordan jeg skulle takle sådan en stor hest. Men jeg blev ved og ved med at kæmpe og vi begyndte til undervisning. Desværre blev hun ligepludselig halt og jeg måtte bruge 2-3 uger på at trække hende rundt og derefter begynde genoptræning.
    Langsomt begyndte vores forhold at udvikle sig, jeg begyndte at stole mere på hende og hun begyndte at "gide" mig lidt mere.
    Faktisk begyndte vi at udvikle os enormt meget både i dressuren og omgangen, så meget at jeg turde tage i skoven på hende alene.
    Vi måtte i mellemtiden skifte sadel, klare os igennem endnu en halthed og et kolikanfald, og så flyttede vi stald. Men på trods af denne modgang, blev vi bare gladere og gladere for hinanden.
    Larissha blev gladere af at være blevet flyttet og vi havde mere frihed til, at gøre hvad vi ville, når vi ville! Hvilket blev til utallige jorde-ture i grime på en kæmpe mark, lange skovture og gåture. Vi blev uadskillelige! Hun blev min absolut bedsteven, og den der altid reddede min dag!
    Desværre, så endte det bare ikke godt. Hun blev pludselig stokhalt efter en skovtur og det viste sig så, at hun havde en hovbyld. Da hun skulle have ordnet hovbylden, var hun ved at vælte på staldgangen igen og igen. Dyrlægen forstod det ikke og mente at vi skulle have taget røntgen meget hurtigt!
    Røntgen billederne var langt fra gode nyheder.. Hendes nerver ville blive klemt sammen mellem to Halshvirvler, så hun ville blive lam. Når vi tænker tilbage, har hun altid vist tegn på dette; hun "tabte" tit bagparten når jeg forsøgte at samle hende, hun kunne ikke gallopere normalt og snublede tit.
    På trods af at det har været tæt på umuligt for hende, så har hun stadig forsøgt at gøre SÅ mange ting som jeg har bedt hende om. Hun har virkelig kæmpet for mig, og jeg er hende evigt taknemmelig.
    Den 4.april blev min lille engel aflivet, efter næsten 3 år sammen. Jeg savner hende hver dage og mangler mit lys i mørket..

    Pyh føj, sidder og smågræder igen..


  • #35   9. nov 2013 /Well det var den 9/11 2013 og jeg sad lige her!

    * Jeg har ikke hentet min hest endnu! skal først hente ham kl 12 idag xD*


  • #36   9. nov 2013 jeg fik min første hest af min kæreste i fødselsdags gave, efter at have snakket om heste rimelig tit... Jeg var selv med ude og prøve nogle forskellige heste, men faldt pladask for traveren Daisy som jeg har nu. Det var kærlighed og vidste bare jeg måtte have hende med hjem smiley

  • #37   9. nov 2013 Jeg fik min første hest med min søster da jeg var 6, min søster var 8.
    Vi har altid redet på rideskole, startede begge da vi var 3 år, og en hest havde altid stået øverst på ønskelisten.
    En dag kommer min mor hjem fra arbejde, og siger hun er blevet fyret, vi tænker øv, for så gik drømmen om en pony jo i stå..
    Om aftenen kalder min mor så min søster og jeg nedenunder hvor mor sidder med en computer. Mor viser os et billede af en sød sort pony, og så siger hun at vi skal ud og se på hende om en uge.
    Jeg gik en hel uge og var så spændt, og da dagen kom, og vi så og prøvede ponyen var det hele bare perfekt!
    Vi hentede hesten dagen efter, og jeg var så lykkelig!
    Dina er solgt nu, men hun står tæt på os, og rider stadig på den rideskole hun har stået på siden vi fik hende, så vi ser hende stadig, og det jo bar' dæjli'! smiley


Kommentér på:
Historien om jeres første hest :-)

Annonce