En længere tekst {{forumTopicSubject}}

Jeg læste denne og begyndte næsten at tude

Har du lyst til at begå selvmord?
Forestil dig dette. Du kommer hjem fra skole en dag. Du har haft endnu en lorte dag. Du er parat til at give op. Så du går ind på dit værelse, lukker døren, og tager selvmords-beskeden frem som du har skrevet og rettet i om og om igen. Du tager dine barberblade frem, og skær i dig selv for aller sidste gang. Du tager pille-glasset frem, og sluger dem alle. Du lægger dig ned, holdende om beskeden tæt ind til dit bryst, og lukker øjnene for aller sidste gang.
Nogle få timer senere, banker din lillebror på din dør for at fortælle dig at i skal spiser. Da du ikke svarer, åbner han døren og går ind. Alt hvad han ser at dig liggende i din seng, så han tænker at du sover. Han går ud i køkkenet og fortæller det til din mor. Din mor går ind på dit værelse for at vække dig. Hun bemærker at der er noget galt. Hun tager papiret i din hånd og læser det. Hulkende, prøver hun at vække dig. Hun råber dit navn. Din bror, løber forvirret ud til din far og fortæller ham at "Mor græder og søster ikke vil vågne op." Din far løber ind på dit værelse. Han ser på din mor, der græder, holdende om dit afskedsbrev, siddende ved din livløse krop. Det slår ham, hvad der er sket, og han skriger. Han skriger, og tager hvad der står tættest på ham, og kaster det mod væggen. Og derefter falder han til jorden, og begynder at græde. Din mor kravler over din din far, og de sidder bare, og holder om hinanden og græder.
Den næste dag i skolen, bliver alle samlet for at få en meddelelse. Skoleinspektøren fortæller alle om dit selvmord. Det tager et par sekunder for allesammen at synke meddelelsen, og der bliver helt stille i rummet. Alle beskylder dem selv for hændelsen. Dine lærere føler at de var for hårde imod dig. De selvoptagede populære piger tænker bebrejdende over alle de grimme ting de har sagt til dig. Drengen som altid har drillet dig og kaldt dig øgenavne, kunne ikke forstå at han aldrig havde fortalt dig hvor smuk han egentligt synes du er. Din ekskæreste, ham du fortalte alting til, ham der slog op med dig.. Kan slet ikke håndtere det. Han bryder sammen, begynder at græde og løber ud af skolen. Dine venner??? Hulker stille allesammen, mens de alle tænker over hvorfor de aldrig så at der var noget galt. De ønsker at de kunne have hjulpet dig, inden det var forsent. Din bedsteven, hun er i chok. Hun kan ikke forstå det. Hun vidste hvad du gik igennem, men hun troede aldrig at det ville gå så galt... Så galt at du blev nødt til at slutte det. Hun kan ikke græde, hun kan ikke føle noget som helst. Hun rejser sig op, går ud af klasseværelset, og synker sammen på gulvet. Skælvende, skrigende, men ingen tåre falder fra hendes øjne.
Det er nogle få dage senere, til din begravelse. Hele byen kom. Alle kendte dig, hende pigen med det store smil og den boblende personlighed. Hende der altid var der for dem, og som altid havde en skulder de kunne græde ud ved. Mange folk snakker om de gode minder de havde med dig, og der var mange af slagsen. Alle græder, din bror forstår stadig ikke at du har slået dig selv ihjel, han er for ung til at forstå. Din forældre sagde bare at du var død. Det gør ham meget ked af det. Du var hans storesøster, det var meningen at du altid skulle være der for ham. Din bedsteven, lader til at være kold under hele cermonien, men med det samme de starter med at sænke din kiste ned i jorden, mister hun besindelsen. Hun græder og græder og stoppede ikke i mange dage.
2 år senere, snakker mange af dine skolekammerater med skolepsykologen ofte. Dine lærere kunne ikke kapere deres job længere, og blev nødt til at stoppe. De selvoptagede piger har alle spiseforstyrrelser nu. Drengen der plejede at drille dig, skær i ham selv. Din ekskæreste ved ikke hvordan han nogensinde skal komme til at elske igen, og sover derfor med tilfældige piger. Dine venner er alle med depressioner. Din bedsteven? Hun forsøgte at tage livet af sig selv. Men gennemførte det ikke ligesom dig, men prøvede... Din bror? Han fandt ud af sandheden omkring din død. Han er selvdestruktiv, græder om natten, han gør præcis det samme som du gjorde i årerne frem til dit selvmord. Dine forældre? Deres ægteskab gik i stykker. Din far blev arbejdsnarkoman, for at distrahere ham selv væk fra din død. Din mor blev diagnosticeret depressiv, og lå i sengen altid.
Folk mærkes af dine valg. Det tror du måske ikke, men det gør de. Dine valg påvirker ikke kun dig. De påvirker alle. Slut ikke dit liv på den måde, du har så meget at leve for! Tingene kan ikke blive bedre, hvis du bare giver op. Jeg er her for absolut alle der har behov for at snakke, ligemeget hvem du er, for vi føler alle smerte.
Du og jeg, vi er begge to mennesker. Vi går igennem dårlige tider, men mødes altid med gode tider. Vi har alle en værdi, og vil altid blive elske af dem omkring os, selvom det ikke altid virker sådan. Vi kan ikke undvære dig, for du er dig, og du er noget helt specielt.