{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Paw (solgt) 2000

12.550 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

* Lena Trab .
Kvinde | 32 år | Oprettet: 18. sep 2005


Fjordhest Paw (solgt)

Fødselsår:
2000
Højde:
143,5 cm.
Temperament
Rolig og godmodig.
Utrolig ærlig overfor sin rytter.
Gangarter
Skridt - over middel
Trav - over middel
Galop - middel
Stævner
Lige pt. går han:
Spring: Lb
Dressur: Lb
Military: Pony let
Stamtavle
F: Orion Halsnæs
FF: Knast Halsnæs
FM: Julie Halsnæs
FFF: Gnist
FFM: Lotte
FMF: Baron Halsnæs
FMM: Lisa

M: Cassiopeia
MF: Jonas
MM: Hilde Vestervang
MFF: Bjørgar
MFM: Lisa
MMF: Hilder
MMM: Ninna Vestervang

Osv..
Køn
Vallak
Bemærkninger
Paw er en helt fantastisk fjordbasse. Han er nærmest en sportspony, forklædt som fjordbasse.
Han gør virkelig alt for sin rytter, selv om han nogle gange har sine egne holdninger, og det kommer der jo
altid et lidt sjovt resultat ud af. Han kan godt lide at arbejde under rytter, men han er mest engageret, når det foregår på en græsmark, gerne med lidt terrænforhindringer, og meget gerne på Skårup Overgaard.

På Skårup Overgaard træner vi military, når sæsonen starter, i april/maj. Vi trænede dér også sidste år, og en smule i 2005. Paw elsker at ride military. Han knokler og gør altid sit bedste. Ærligere militarypony findes ikke. Desværre bruger han næsten altid sin krudt, på starten af udholdenhedsridtet, så han er lige ved at bryde sammen, når han kommer til den sidste forhindring, men hans lyst og ærlighed får ham alligevel til at fortsætte. Vi fik begge to smag for militarysporten, i slutningen af 2005, hvor vi red det en lille smule. Fra dén dag vidste vi, at det var noget vi ville arbejde videre med. Nu har vi været i terrænet, og til militarystævner uttalige gange, og vi ser stadig frem til sæsonen 2007, hvor vores rideklub har fået lov at afholde DM for juniorer og youngriders.

Jeg fik Paw i konfirmationsgave, i april 2005. Jeg havde selv fundet ham på nettet i starten af foråret, og forelskede mig øjeblikkeligt i ham. Annoncen blev udskrevet og farmand fik stukket den i hånden. Den eneste kommentar der kom fra ham, var: "Sig mig, tror du vi er millionære?" Da han stod på Lolland, mente min far at det var for dyrt, at transportere ham til Jylland. Annoncen gemte han, og senere fik min mor den at se. Under middagen, til min konfirmation, begyndte folk pludselig at rejse sig og gå udenfor, én efter én. Pludselig får jeg kastet et bind for øjnene og bliver hjulpet ud i gårdspladsen, ved forsamlingshuset. Bindet blev pillet af, og dér stod Paw, med et skilt om halsen. Jeg husker så tydeligt hvad der stod på skiltet.. "Hej Lena! Jeg hedder Paw, må jeg bo hos dig?"

Siden min konfirmation, har Paw stået på Hylke Ridecenter, men staldpladsen har dog ikke været fast. Han startede med at stå en lille ponyboks, men da hans bagknæ begyndte at låse fast om natten, så kom han ud på en lille fold, hvor der stod en jernbanevogn som han selv kunne gå ind og ud af, sammen med en lille islændervallak, som hurtigt blev hans bedste ven. Efter et halvt års tid i jernbanevognen, kom han ind igen, i et forsøg for at se om hans knæ stadig låste sig fast. Han fik en enorm luksusboks, nede ved de store privatheste. Han har stået der lige siden en gang i august, og vi har ikke set noget til hans låste knæ, siden da.

ER SOLGT TIL EN SØD FAMILIE PÅ LOLLAND
- og han er virkelig savnet :'(
Kommentér på:
Fjordhest Paw (solgt)
Annonce