{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

DSP Desiré - min elskede sjæleven <3 [Himmelhest] 1983

8.780 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Amalie Faurgaard
Kvinde | 24 år | Oprettet: 9. nov 2011


DSP Desiré - min elskede sjæleven <3

Udfordringer
Fødselsår:
1983
Højde:
Hun er 141 i stang
:)

Temperament
Desi har et dejligt temperament og er meget samarbejdsvilig, altså når hun gider ;). Hun er en utrolig intiligent hest og det er nok grundet hendes arabergen. Hun er en af de mest betænksome og forstående heste jeg har kendt. Hun er utrolig livsglad, aldrig har jeg mødt en gammel hest der var så glad for livet.

Gangarter
Skridt: Dejlig behagelig, let fremaddrift, tit meget ivrig, nogle gange lidt anspændt.

Trav: Rigtig smuk trav. Den generele arbertrav, høje benløft, svævende bevægelser. Hele moleviten du ;). Man føler man svæver ^^

Glaop: Har aldrig redet i galop på hende. Men den er nok lidt stivbenet ;). Men når hun galopere ligner hun en rigtig vild hest, med vind i håret og glimt i øjet. Hun elsker at leve :')
Stævner
Desiré har aldrig været til ridestævner, men har trukket lidt præmier hjem fra Roskilde dyreskue og kåringer i sin tid :).

Blær blær hun er kåret første klasse A avls hoppe :p
Stamtavle
Værso god her har i det hele ;)

SPH 30
F: Astara OX AHSB
DSHA OX+254
Kåret
AFK.F 1.KL 2.GR (21)

FF: Nasmeshnik OX
AHSB/RASB

MF: Ailsa OX AHSB

MFF: Arax OX
PASB V 16

FFM: Neposeda OX RAS

FMF: Argos OX

FMM: Arwilla OX



SP 132
M: Elaiza
II.KL.A
MF: Hair-Pin II.KL.B

MM: Carina II.KL.A

MFF: Forest Horse

MFM: Hill Top Sally
Forest mare

MMF: Blazeaway NFH 2
II.KL.A

MMM: Warren NF 151
Elisabeth II
II.KL.B
Køn
En rigtig skøn hyppe hoppe :)
Bemærkninger
Desi blev d. 2. januar 2014 sendt afsted til hestehimlen, og jeg har savnet hende inderligt lige siden... Hendes vingeslag mærkes hver dag, og jeg vil elske hende til evig tid <3.
Selvom meget er sket siden jeg skrev disse tekster, så vil jeg ikke ændre i dem. Måske kommer en nyere version en dag. En mere reflekterende version. Men disse tekster indholder meget af den barnlighed, åbenhed og umiddelbarhed, som jeg bar i mig dengang (og stadig holder fast i), da jeg tog de første spæde skridt ind i denne nye, forunderlige verden, med min sjæleven ved min side.
Evigt elsket <3

Vi har nok alle haft den hest, som betyder alt for os, som vi bare er 'meant to be with'. For mig, er Desi den hest.
(Dette digt skrev jeg i en meget ung alder, og den dag i dag er det næsten lidt pinligt at sidde og læse - men jeg lader det alligevel stå, for det er trods alt en del af min og Desis historie. Og det bringer stadig et smil på mine læber - håber det vil gøre det samme for jer ;) )
Et digt til min hest. Fordi hun ikke ''bare'' er noget jeg viser frem som det passer mig. Jeg er så heldig at kunne nyde hende. Derfor siger jeg hver dag at jeg elsker hende, for tænk hvis hun en dag var væk og ikke vidste hvor højt hun elsket var?

Bare fordi du er gammel
og nogle vil mene du er svag
så kan du vel sagtens
være den der lyser på min dag

Bare fordi du er et dyr
et væsen uden evne til at tale
Så kan du vel godt være den
der åbner for mit sind
og lukker lys og varme ind?

Bare fordi du er en hest
Kan du vel godt være den
jeg er sammen med når jeg har det bedst?

Bare fordi du lige så godt kunne være en bøf
Kan du vel godt være den jeg ville give alverdens kys?

Bare fordi du er den du er
Er derfor at jeg elsker dig.


''Jeg har virkelig ondt af de mennesker der sælger deres første pony, fordi de ikke kan deltage i konkurrencer med den mere. For de mennesker ved ikke at en pony kan være ens bedste ven.''
Fra ''Britta og Silver på rideskole''
I mine barndomsår betød Britta bøgerne rigtig meget for mig, og jeg har læst dem et utal af gange - enkelte af dem kan jeg på det nærmeste forfra og bagfra. Til dem der ikke har været så heldige at opleve bøgerne, handler de om en pige og hendes pony, og deres fælles eventyr ud i verden.
Dette citat betød så meget for mig, fordi det så fint repræsenterede, hvor lidt ridning og konkurrencer betød for mig, sammenlignet med Desis værdi. Den har aldrig kunne og vil aldrig kunne måles i rosetter og placeringer - den var meget mere end blot det.

Desis og mit eventyr starter for nogle år siden. På det tidspunkt er jeg lige blevet gjort opmærksom på bidløst og groundwork. Jeg begynder at tulle rundt på hende i ''løsdriften'' med grime og tov. Det gør jeg en hel vinter, prøver med cordeo og ja, vi skulle rundt om en del. Samtidig er jeg kommet på HG, og her forstørres min viden dag for dag. Jeg bliver mere og mere sikker på hvad jeg vil. Jeg er dog til stadighed ofte i tvivl om, om jeg gør det rigtige. En forårs dag, nærmere sagt den 12. april 2012, spørger min mor om jeg ikke lige skal op på krikken da hestene skal ind fra fold. Jo selvfølgelig vil jeg det! Jeg har ikke hjelm på, men spørger alligevel, om jeg må ride hende ind? Min mor siger ok til det, dog virker hun lidt betænkelig ved situationen. Og her begynder alt at forandre sig. Jeg rider forsat Des ind så tit som muligt. I maj, en dejlig varm aften hvor vi skulle grille fik jeg lov at ride lidt rundt alene på folden. Dette udviklede sig, jeg begyndte at bruge rebgrime og livet var fantastisk. Jeg husker stadig den lykke-brus der boblede i mig når jeg stod i døren med min ridehjelm og sagde: ''Mor? Jeg rider lige en tur ikk?''. Sådan gik dage, uger og resten af den sommer var fantastisk. Var jeg trist, sur, eller negativ, ja så gik jeg bare ud til hende og hoppede op. Nogle gange tog jeg grimen af og ja så gik det som det gik. Jeg røg af et par gange, slog mig lidt, hoppede af hvis hun blev vild. Jeg røg sågar af på den anden side da jeg skulle hoppe op engang. Vores forhold blev bedre dag for dag, og jeg lærte mere og mere om min hest og hendes kropsprog. Vi var efterhånden rimelig harmoniske sammen og det hele var bare dejligt. Da min mor og jeg kom hjem fra Roskildes Store hestedag lavede jeg lidt agility med Desi. Udfordrende, for hun var ikke meget for den presenning. Jeg valgte at tage en lille ridetur og det udviklede sig. Jeg ville trave. Jeg var lidt bange, men jeg ønskede det så meget. Og vi gjorde det. Fjedrede afsted, 8 skridt tror jeg nok. Det var verdens bedste dag. Jeg når at trave hende en til gang, dagen før jeg tar' til Bornholm med min klasse, og to dage før vores lykkelige eventyr tid stopper brat. For da min mor henter mig fredag eftermiddag på stationen får jeg den nyhed, som er et mareridt for en hver heste ejer. Desi er kommet stærkt til skade på folden og min mor ved ikke om aflivning bliver sidste mulighed. Hun fortæller samtidig at jeg ikke skal regne med at ride Desi igen. Jeg har aldrig været mere ligeglad med ridning... Vi slås i et halvt år med det sår hun fik. Og Desi hadede det mindst lige så meget som mig. Nu, over et halt år senere, er jeg begyndt at arbejde med hende fra jorden, små ture i folden, og ja det er skønt. Men jeg savner nu alligevel hendes varme ryg og den samhørighed der var. Nu er der en ny følelse og vores kærlighed er lige så stor som før, hvis ikke stører.

Ægte kærlighed er når man står ved sin pony og græder, af den eneste grund, at man elsker den.

Det er længe siden jeg sidst har opdateret. Desis liv lakker langsomt mod enden, men vi holder hovedet højt. Vi træner tilidsøvelser, og træner kunsten at nyde hinanden selskab. Jeg elsker min hest, på godt og ondt. Folk siger 'Os to, til døden os skiller'. Men ikke engang døden kan skille os!

Vigtige datoer:
11. Juni 1983 kom Desi til verdenen.
12. April 2012 red jeg for første gang Desi bidløst.
7. September 2012 travede jeg for første gang Desi bidløst alene.
2.Januar 2014 tog Desi afsted. Jeg glemmer dig aldrig pus, du er med mig i alt hvad jeg gør <3
31. Januar 2014 er Desi stadig savnet. Jeg kommer aldrig videre. Du stod mig bi i mine næsten 14 leveår. Tak min skat <3

Dagen i dag hedder d. 28. december 2016. Desi er forsat i mine tanker hver eneste dag, jeg bærer altid et vedhæng af hendes halehår om min hals. Hun er stadig med mig altid.
Nu nærmer dagen sig.
D. 2. januar.
Julen er altid en dejlig tid, nytår ligeså, men siden 2014 har det også været en tid, der har gjort ondt. For midt i al glæden kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det snart er endnu et år siden, at den sjæl jeg elsker allerhøjest tog afsted. Dagen hvor universet nådesløst kaldte sin - og min - smukkeste engel hjem til et andet sted. Nu sidder jeg her igen, har læst de gamle tekster igennem og fældet nogle tårer. Og mindes - mindes med et smil den verden hun åbnede for mig. Den kærlighed hun ubetinget gav mig. Og jeg tynges atter lidt af det savn, som aldrig helt forsvinder. Savnet til den sjæl, der gav mig de smukkeste minder...
Kommentér på:
DSP Desiré - min elskede sjæleven <3
Annonce