{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Baltic Robin 2001

6.802 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Trine B
Kvinde | 35 år | Oprettet: 15. sep 2006


Anden særlig race Baltic Robin

Fødselsår:
2001
Højde:
155 cm
Temperament
opmærksom/rolig
Gangarter
middel
Stævner
Robins første stævne. d. 28 juni travprogram 1.
86 points, 54 %
super dejlig, bedre end forventet.

Stævner 2012:
D. 1 april Helsinge rideklub Sløjfedressur. Rytter Linda O.
Ld2-b bane. 58% (to rytter fejl)
Lb2-a bane 66,26% så flot redet, selvom hesten misforstod øgning og changerede i stedet :)

D. 21 april Første afdeling af Ø-cup på HIS. Rytter: Linda O.
Lc2-A bane 64,348% 148 point. Nr. 9 ud af 31 = første uplaceret. Kommentar: En dejlig lydig hest :)

Øresundscup 2012 - 7 point

Stævner med Ida Mai Jørgensen
Sløjfespring HSK
2x70 fejlfrie.

D. 21 april 2014. Blistrup rideklub
Lb2 dressur 62,8 %
80 cm spring met B4 - 4 fejl i første fase.

Stamtavle
Far:Moro (andalusier) er godkendt i en MB2 dressur
Mor: Felina (dsp)
Morfar: Sultan
Køn
vallak
Bemærkninger
rigtig sød hest, der er meget følsom overfor insekter og lyde.
jeg fik ham hjem d. 8/6 2006, købte ham på Bornholm af en dame der hedder Therese. hun havde brugt ham til western og hans part havde redet dressur og sprunget på ham. han har sprunget 110 cm,

Robin er en dejlig hest, men han kan lynhurtigt skifte temprament. han kan være nok så rolig den ene dag og fuldstændig umedgørlig den næste. men han er altid hug på at komme ud og lave noget, i sær klikketræning som vi træner meget med.
Robin har stået to måneder på Brandtofte i Skævinge, de to måneder var rigtig gode, og vi lærte hinanden godt at kende. nu får jeg undervisning af Ole, som har lært mig rigtig meget, og har givet mig mere selvtillid, der mangler stadig en del...

en ting Robin hader er MYG!! det er næsten umuligt at ride ham efter kl 17 da myggene så er kommet frem. han kan ikke lide at de rammer ham på næsen når de flyver forbi, så spjætter han med forbenene og slår med hovedet.

--------------------------------------------------------------------------
puha du gav mig en forskrækkelse!!!
her de sidste dage har Robin ikke spist sin mad, så vi kørte ud på gården ved aftenfodringstid med det han fik herhjemme.
han nægtede at spise hverken æble eller andet guf. så vi ringede efter en dyrlæge. han havde 40,3 i feber.
men maven fejlede ikke noget og han smed sig ikke, som ved kolik.

d. 27 jan 09
Robin er lige nu i træning hos Vicky og Ole (min underviser).
Jeg har valgt at han skulle en månede i træning da jeg ikke følte mig sikker nok til selv at tage kampene med ham, nu hvor han ikke er redet så meget. Jeg havde ikke mulighed for at longere ham før jeg red, der hvor han stod før. Så det blev bare værre og værre. Han blev bange for alt og jeg begyndte at så spøgelser før han gjorde, så jeg også forskrækkede ham. Udover det havde han en masse energi som bare skulle ud, og så blev jeg utryg på ham.
Jeg er utrolig glad for min beslutning om at sende ham i træning, så kan han blive gennemredet og begynde at slappe lidt af, så jeg kan slappe af og vi kan hjælpe hinanden.
Vi var kommet ind i en rigtig dårlig cirkel. Hvor Robin blev bange for ting, jeg blev bange for at ride ham, jo mindre jeg red ham, jo mere nervøs blev han og jo mere nervøs blev jeg får at ride ham.

d. 12/4 09
Robin er nu kommet hjem fra træning. Han blev der en månede længere, da jeg hoppede af ham og brækkede anklen efter den første månede.
Ridningen går nu nogenlunde, men der er masser plads til forbedring. Han er begyndt at stikke af med mig. Hvor han bare nægter at dreje til venstre. Han er ligeglad med om han løber ind i paller, tønder, hunde eller mennesker. Han skal bare ikke dreje til venstre, kan godt drejes til højre...
Men ellers går det godt med anspring og ridning i det hele taget.

Billeder fra dressur d. 17/6 09
http://picasaweb.google.dk/T.Bomholdt/RobinD17609#

Fodring:
1½ kg. Cooling mix fra Saracen
wrap

*** NYHED ***
Oktober 2010
Robin har været 14 dage i trailertræning. Fik afvide at han var en meget lille hest placeret i en alt for stor krop. Han har ingen selvtillid. Så rytteren skal lede.
Efter de 14 dage går han nu direkte i trailer. Han løber næsten op og søger hele tiden traileren når vi træner. Det er vildt lækkert.

Feb 2011
Selve ridningen har stået meget på standby her i vintervejret. I stedet har vi longeret. Han har næsten accepteret at der kører biler forbi på bakkevej, bliver næsten ikke bange for dem mere, så er det bare resten.
De sidste par dage har han stukket af med mig i longen, jeg har dog altid vundet til sidst, selvom han er skredet.

Ute Lehman kursus dag 1 d. 19 feb 2011:
Min mor og jeg prøvede at læsse ham selv, havde trænet dette meget i 14 dage, dog uden at kunne lukke bag ham. Det lykkedes da heller ikke. Heldigvis har vi nogle gode venner som blev vækket ;) vupti vupti så var han oppe og vi afsted. Ingen problemer når først vi kører.
Robin kom ind i sin boks på stedet, stressede en del. Men ikke så vildt som nogle gange.
Først en times teori uden hest. Hvor vi fortalte vores problemer og mål med dagene. Så kigge arbejde med at par andre heste. Ute mente at Equine Touch kunne være en fordel for Robin og tilfældigvis var Eva, som kunne denne teknik, med som tilskuer. Det blev så aftalt at vi trænede ham og bagefter fik han Equine touch.
Nå ind i ridehuset, jeg trak et par runder som normalt, han stressede lidt men lyttede egentlig til mine stop. Men havde jeg en plan med min trækken rundt? Næ egentlig ikke. Det arbejdede vi så på i starten. Skridt, stop og bak efter min plan. Han gik først og stoppede først. Begge dele med kontakt i grimen. Da jeg havde "planen" og Robin slappede lidt af. Lærte Ute ham at rykke sig for pisken ved små tap på hans bagben. Han skulle så træde indvendige ben frem og over udvendige. Dette fangede han hurtigt, så min tur og det gik også godt. Han misforstod mig dog lidt og drejede mere end et skridt, det skal der arbejdes på.
Mere udfordring, en hjælper blev sat til at åbne og lukke porten. Panik panik. Men efter lidt tid fik jeg holdt mig til "planen" og han slappede bedre af. Dog først efter en tur hvor han halvt løb fra mig.
En anden hest fik lov at komme ind da der var ro på igen. Vi trænede de samme ting imens. Han stressede meget kort og var så med mig igen:)
Sluttede af med en statue, hvor han dog gik lidt agurk og afreagerede ved at rulle sig MANGE gange. Efter det gik en runde og endnu en statue uden problemer.

Nu skulle vi i stalden prøve at få ham til at gå ind i sig selv med Equine Touch. I starten var der meget uro i stalden og Robin stressede. Han reagerede på et par punkter ved bagparten, var 1½ finger kortere i ganacherne på venstre side end på højre, spændt mere i venstre side end i højre.
Da der kom mere ro i stalden og Eva ramte nogle bestemte punkter i hans hovede og ved ryggen, kunne man se hans øjne forandre sig. Fra urolige til dybt suk og ro/halvt lukkede øjne. Plus en afslappende snorken som i begyndende når han får bedøvelse :)
Dette skal prøves igen hjemme i vante omgivelser.!
Efter dette var han nemlig mere afslappet i stalden, natten over og frem.

Dag 2 d. 20 feb. 2011:
Mere ro på ham i stalden, næsten så afslappet som herhjemme.
Træningen i starten med vores egen discount rebgrime gik ikke så godt. Der var dog mere ro på fordi jeg havde min "plan" og han fulgte den. Vi var begge mere PÅ. Han skred fra mig 2-3 gange hvor jeg intet kunne gøre, den ene gang fik han ramt mit ene ben som nu er meget ømt! Nå, men de sidste 2 gange kom han selv hen til mig efter hans flip. Ute´s kommentar til hans rodeo er at han var helt vildt glad for at vise at dette kunne han altså rigtig godt finde ud af. "se hvor dygtig jeg er, det her kan jeg".
Nå, han bakkede, stoppede, gik og drejede meget bedre end dagen før!
Mere udfordring. Tilskuerne skulle nu rejse sig og sætte sig, rejse, sætte osv. Stor panik og en af grundende til at han løb fra mig den ene gang. Fjernede presset lidt ved at rykke ham længere væk fra de farlige tilskuere og nedsætte deres aktivitetsniveau. Nu var det kun en tilskuer der rejste sig. Når han accepterede dette var det to osv. Det stressede ham meget, for han blev jo spist. Men jeg holdt mig til "planen" og tilskuerne fjernede "presset" når han gik afslappet forbi, så Robin kunne se at når jeg bad ham gå forbi det farlige havde jeg ret i at han ikke blev spist. Den første tur vi gik forbi tilskuerne rejste alle sig samtidig, på Ute´s kommando he, Robin gik helt i panik. Ute fortalte at hun gerne ville have at tilskuerne så hvordan han reagerede, for det så jo meget fredeligt ud når vi bare skridtede rundt. Men hun vidste hvor kraftigt han ville reagere og det skulle de se.
Vi sluttede med statue med front mod tilskuerne som igen rejste sig og satte sig. Nøj hvor Robin tænkte! Skal jeg flygte, skal jeg blive igen og igen. Men han blev, selvom hans beredskab var på sit højeste.
Jeg gik fem skridt baglæns, tættere mod tilskuerne, Robin med frem, stop og statue. Igen tilskuerne op, ned. Endnu mere beredskab og både tilskuer, jeg og Ute grinte af ham. "Han tror jo han bliver spist!"
Sådan fortsatte vi tættere og tættere på tilskuerne, stoppede dog med meget afstand til dem hvor han stadig blev hos mig uden at flygt. Selv da nogle rejste sig og gik ud af porten var han rolig.

Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde af glæde, for jeg skulle jo også tænke på min vejrtrækning for at hjælpe Robin! Men det var simpelthen så komisk den måde han undersøgte og fandt ud af at hvis han ikke flygtede blev der ro for ham. Hans hjerne kværnede derud af. Kan ikke beskrives he. Men bare det at han blev hos mig fik mig til nærmest at få en klump i halsen af glæde over resultatet. Men samtidig var det vildt sjovt at se hans hovede virkelig tænke over situationen!!
Ute fortalte til mig og tilskuere at grunden til at hun ikke tog over og trænede Robin i stedet for jeg, som hun havde gjort med alle de andre heste (i starten). Var at jeg gjorde det lige så godt som hun ville kunne gøre :) Dejlig ros at få!!

Ute fortalte til sidst at det jo ikke var fordi Robin ville være uartig på nogen måde, han troede fuldt ud at han ville DØ når tilskuerne f.eks. rejste sig.

Efter dette i stalden var han helt TRÆT :) og jeg var HØJ :)

Nu skal vi træne gå, stop, drej bagpart for pisken i min plan jeg ligger efterhånden. På hans gode dage skal jeg have hjælper med, som kan lave farlige ting indtil han er rolig i 2 sek hvor hjælperen så skal stoppe, give ham ro og starte forfra.
Lang vej foran os.

Træning herhjemme 1 d. 21 feb. 2011:
Tænkte jeg ville starte med at gnubbe ham ovre på ridebanen, men det havde han slet ikke ro til.
Så i stedet begyndte vi at gå, stop, bak igen og igen. Selv da der kom cykler og biler forblev han rimelig afslappet. Dog noget ukoncentreret.
Vi legede lidt med ryk af bagpart for pisken, dette gik ikke så godt, han vadet ind i mig uden at rykke sine bagben. Men vi fortsatte. Og tilsidst lavede han to perfekte flyt, en til højre og en til venstre. Uden at træde mere end et skridt og uden at gå frem eller tilbage :)
Jeg brugte pisken/sticken til at bakke ham. Daskede ham på bringen indtil han flyttede tyngdepunktet bagud. Det fangede han super hurtigt. Denne øvelse gør at jeg på et tidspunkt kan sende ham væk, uden selv at gå med.
Så lavede vi statuen, Robin begyndte at gabe, det så meget afspændt ud!!! Rigtig dejligt.

På trods af lidt startproblemer endte det super. Han var meget afspændt, smaskede og gabte. Plus hans øjne var meget rolige og rynkede ikke så meget over øjnene.

Træning 5 herhjemme d. 28 feb.
Nu har vi trænet et par gange herhjemme. Det går frem af, dog nogle gange langsomere end andre.
Robin går fint frem og stopper fint for let pres i grimen. Nogle gange bakker han super for svagt pres, men ofte skal der lidt kraftigere pres til. Han har helt fanget at rykke bagparten for stick/pisk. Han gør det flydende. Han bakker også med det samme pisken tapper ham på bringen.
Derfor er vi gået skridtet videre og flytter nu også på skulderen, i starten ud på en kvart volte, men nu på et par runder på volten, også i trav. Når han skal trave tapper jeg lidt på hans ryg med pisken, eller bevæger pisken lidt op og ned over ryggen uden at ramme ham. Han reagere rigtig hurtigt, og forsigtigt :) Når han skal ind til mig igen fører jeg pisken stille mod hans bagpart og straks flytter han den, ligesom vi har trænet fra stående.

I dag proppede vi så endnu to ting på. Flyt af forpart uden at rykke bagpart, meget svært siger han. Men det gik rimelig fint til sidst.
Samt elevator øvelsen. Sænk hovedet ned til hans knæ, løft igen så ørerne er på niveau med manken.
Uh det er svært siger Robin. Han karter hovedet rundt for fuld drøn! Men til sidst gjorde han det noget roligere, så her sluttede vi.

Jeg har i dag meldt til næste kursus hos Ute Lehman, til oktober, håber der stadig er plads.

D. 18 marts 2011
Det går både frem og tilbage med Robins træning. Nogle dage kan den bedst gå, stop og bak, andre dage er den bedst til flyt af bagpart. En sjælden gang i mellem kan den alle ting lige godt. osv. Synes vi er gået lidt i stå, vi kommer ikke rigtig videre, derfor skal jeg til at have noget undervisning af en der er "uddannet" af Ute.
Jeg er begyndt at longere ham lidt også, fordi jeg gerne snart vil på ryggen af ham. Eller i det mindste se maven forsvinde lidt. Så håber jeg kan kombinere let longering med det normale træning. Og så indarbejde stop og bak for biddet også.
Han er blevet bedre til at takle uhyggelige ting. Jeg kan bede ham sænke hovedet selvom der kommer en uhyggelig bil, løber, hund etc. Nogle dage vel at mærke... For andre dage er selv græsset farligt.

*** NYHED ***
D. 22-23 oktober.
Robin og jeg var igen afsted til kursus med Ute. :) Denne gang var han total cool.
Jeg var meget imponeret over ham. Han var ligeglad med at tilskuer rejste sig og gik, åbnede porten osv.
Derudover fungerede vores servostyring bare perfekt, som den gør når vi træner derhjemme. Man kan virkelig flytte ham frem og tilbage som en papirs båd på en vandpyt :) Han kan stå en fin afslappet statue flytte bagparten væk fra mig for signal med pisken og lave elevator roligt.
Så vi var klar til nye udfordringer.

Vi startede med flyt af forpart. Det gav en smule problemer fordi Robin misforstod mig. Så han blev lidt frustreret og forsøgte at stikke af. Det lykkedes ham dog ikke og i løbet af et par minutter fattede han ideen :) Derefter begyndte vi at lave schenkelvigninger fra jorden. Dette var svært. Så efter en del øvning og ikke helt perfekte, men dog ok, schenkelvigninger fik han en pause. Efter hans pause lavede han en fin schenkelvigning både til højre og venstre :)

Dagen efter genoptog vi schenkelvigning, dette gjorde han PERFEKT.
Vi viste også hvor gode vi er til at neje, aldrig har han nejet så fint og længe :) Vi fik lidt øvelser til hvordan jeg kan komme frem til at neje uden hjælp fra hånden.

Så tog Ute over, for at lærer Robin at flytte bagparten hen imod en, i stedet for væk fra en. Som første step i indparkering. Dette var meget svært for Robin. Han prøvede og prøvede. Da han til sidst forstod det, kunne han slet ikke stoppe med at vise hvad han havde lært. hehe.
Da jeg også havde det på plads fortsatte vi hen til en skammel. Robin synes det var lidt uhyggeligt, og jeg synes det var lidt svært. Så Ute viste hvordan det skulle gøres og jeg prøvede efter, hvor det gik super :)
Så nu har vi en masse ting vi kan øve videre på.

Robin fik blandt andet afvide at han var en veltrænet hest. (hehe host, i visse tilfælde) Jeg fik ros for min fintfølenhed.
Så det var bare en super weekend. Jeg er så STOLT over min pruhhest der bare var helt rolig, for en gangsskyld.

*** NYHED ***
Marts 2012
Robin er rigtig god til sine ting fra jorden. Han kan det basale stop, frem og bak. Flytte forpart og bagpart, statue og elevator. Han er også blevet rigtig skrap til at indparkere til en skammel, det er en af hans ynglingsøvelser. Sidebevægelserne går lidt for hurtigt, men han er svær at stoppe. Går dog pænt til siden.
Vi tog fat på noget nyt, gammelt, for et par dage siden. Jeg øvede spanske skridt med ham for første gang i 2 år. Det kunne han godt huske. Han har dog svært ved at gå frem på venstre forben.
Endnu et kursus med Ute Lehmann venter forude, d. 24-25 marts. Tror det bliver noget tilvæning der skal på programmet.
Derudover har jeg snakket med Linda, og hun skal nu hjælpe mig mht. ridningen. Jeg har ikke redet mindst ½ år. Så Linda skal ride Robin og undervise mig lidt efter hun har redet ham. Hun skal starte dressurstævne på ham her d. 1 april, hvis vi kan få ham i trailer. De skal starte Lb2 da han så får lidt at tænke over. Han kan sine ting, skal bare ud og se den uhyggelige verden. Det er et sløjfedressurstævne, så ikke noget seriøst.

D. 1 april
Robin var i sidste weekend til kursus hos Ute Lehman. Denne gang koncentrerede vi os om tilvæning. Det blev med vandslange og sprayflaske. I løbet af en time kunne han vaskes med vandet fra slangen meget langsomt løbende. Samt sprayes med sprayflaske helt tæt på.
Et par dage efter øvede vi igen. Her kunne han stadig vaskes med vandslange som sidst, men sprayes med 10 cm. afstand med sprayflasken. :)
Lørdag fik han så vasket ben helt, da han skulle til stævne søndag (d. 1 april).
Linda skulle starte ham i LD2 og LB2. Begge klasser gik super godt, LB´en var bedst :) Stolt af min dreng der bare tog det hele vildt afslappet :) Det bliver nok til lidt flere stævner for de to :)

*** NYHED ***
Maj 2012
Robin bliver mere og mere sej til jordtræning. Sidebevægelser styrer han helt. Vask med vandslange fungere nu på hele kroppen med en afslappet hest, der nærmest nyder det. Spray med sprayfalske kan også ske på hele kroppen uden problem!
Spørg lige om jeg er stolt? :D
Når jeg tænker på hvor meget han har rykket sig det sidste år... Det er jo vildt :)

Vi er også begyndt at ride lidt mere, Robin og jeg. Nogle dage går det super, andre dag fungere det ikke. Jeg har været på en lille tur med ham, hvor min mor dog havde fat i ham, for min trygheds skyld.
Linda rider ham stadig lidt og har startet 1. afdeling af ø-cup med flot resultat!
Kommentér på:
Anden særlig race Baltic Robin
Annonce