{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frieser Rosa af Rårup 2005

1.767 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Camilla K
Kvinde | 49 år | Oprettet: 1. okt 2008


Frieser Rosa af Rårup

Fødselsår:
2005
Højde:
164
Temperament
Sød men forsigtig dame. Skal helst have storebror foran sig, når vi skal lave noget.
Gangarter
Når humøret er til det, kan hun gå helt fænomenalt!
Stævner
Ingen endnu, kun kåring i Vilhelmsborg 2008
Stamtavle
F: Anton 343 Stb
M: Neeltsje fan'e Homar Stb Ster
Mf: Jurjen Stb
MM: Bernou fan de Bosk Vb preferent
MMM: Imkje Stb + Preferent
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Super dejlig hoppe!
Hun kom til Odense 1. marts 2008. Hun er avlet i Danmark, og har super gode papirer. Vi faldt for hendes kærlige sind. Hun er så god men kan også godt være lidt nervøs. Samtidig faldt vi for hendes stamtavle, da hun og Haiko har samme far og morfar. Det er ret specielt, da far Anton er solgt til USA, og hun er den sidste årgang, inden han drog afsted. Nu kan man kun få frostsæd fra ham.
Rosa var til kåring på Vilhelmsborg her i 2008. Vi havde store forventninger til hende, da vi har købt hende til avl, og derfor gerne skulle have hende kåret ster. Hun var desværre ikke så godt gående under kåringen, og viste slet ikke dét, vi ser herhjemme, så det blev kun til optagelse i stambogen uden præmie. Først var vi vældigt skuffede, men efterhånden som vi så den ene fine frieser efter den anden blive sendt hjem uden optagelse, begyndte vi at se lidt mere lyst på det. Hun er kun tre, og selvom oddsene er lidt hårdere til næste år, så har hun altså et helt år og udvikle sig i. Dommernes kritik gik på manglende smidighed og ballance, hvilket jo er meget håndgribeligt og noget, der kan arbejdes på. Så vi vendte alligevel ganske tilfredse hjem fra kåringen. Det vigtigste er jo også, at hun nu er godkendt til avl. Vi sætter hende i fol til næste år, og vi tror nok, at vi har besluttet os for en hingst. Men det kan jo nå at ændre sig.
Planen var egentlig, at jeg skulle op på hende her i efteråret og så starte rigtigt op med ridningen til foråret. Men det kniber lidt med tiden, og nu, hvor vi ikke længere har ridehus til rådighed, er man jo afhængig af vejr og vind.

27/6-09: Så er Rosa blevet insemineret med Beart 411, og vi tæller nu dagene til drægtighedsscanningen. Spændende!

14/7-09: YES! Rosa blev scannet drægtig i går!

23/7-09: Rosa er scannet igen, og jeg så et fint lille foster. Det lille hjerte bankede på livet løs. 42 dage til håndprøvning...

3/8-09: Har været på ryggen af Rosa for første gang! Hun tog det så pænt, og vi fik skridtet lidt rundt.

19-20/9-09: Rosa har været til kåring igen. Til trods for visse forbedringer i karaktererne kom hun ikke videre end stambog. Så må vi igang med at tænke i alternativer....

3/10: Rosa blev håndprøvet i sidste uge, og der var et fint lille føl. I går blev hun og storebror flyttet til HGR, hvor Rosa skal i ridning hos skønne Mia mhp deltagelse i årets IBOP (rideprøve) d. 21/11. Det skal nok blive godt!

11/10: Så Mia ride Rosa i dag -det var kun deres 3. gang, og det var så fint. Erfarne Mia har aldrig oplevet en hest, der var så nem at få reaktioner fra (hun mener, hun må have været OL-hest i et tidligere liv). De travede fint rundt i ridehuset, galoperede en smule, og Rosa reagerer allerede fint på schenklerne. Vi skal nok blive klar til IBOP'en!

23/11-09:
Rosa var til IBOP i lørdags (se mine videoer). I mine og træner Mias øjne klarede hun det til UG med kryds og slange, men dommeren gav hende kun 66 point. Altså en IBOP, der ikke kan bruges i kåringsøjemed, men en indsats fra Rosa, der var upåklgelig. SÅ dygtig prinsesse!

30/12: Så er Rosen-pigen over 6 måneder henne, og maven begynder at blive stor. UHHHH SPÆNDENDE!

28/5-10: I går aftes kl. 23.45 fik Rosa det dejligste lille hingsteføl. Alt gik super godt, og de har det begge rigtig godt i dag. Lillemanden hedder "Igor af Aldershvile", og der er allerede fuld gang i de lange stylter. Åh, hvor er han bare lækker! Og mor Rosa er den bedste mor!
Kommentér på:
Frieser Rosa af Rårup
Annonce