{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Barockpinto Hoppe 154 cm. 2009

Kr. 16.000
474 visninger | Oprettet:   

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Se tilsvarende annoncer på markedspladsen.
Se søgeresultat


Navn:
Valencia
Farve:
Broget
Dressur:
Tilredet
Terræn:
Terrænvant
Trafiksikkerhed:
Nogenlunde
Transport:
Ikke øvet
Temperament:
Opmærksom

På grund af personlige omstændigheder sætter jeg nu med blødende hjerte min dejlige barockpinto hoppe og makker igennem snart 9 år til salg.

Valencia er en sensitiv dame, men er også meget kontaktsøgende, og man får altid en hilsen, når hun ser én på marken, og hun elsker at blive nusset.

Hun kan ikke så meget, hendes alder taget i betragtning, da hun ikke er blevet redet regelmæssigt, men hun kan sit grundarbejde, så man vil med et par måneders træning og genopbygning af muskler få en ridehest, der vil kunne komme langt. Valencia er primært redet på bane, hvor hun er blevet redet for lette hjælpere og med let tøjlekontakt. Hun opfører sig eksemplarisk i al håndtering og er passet med smed, dyrlæge, fysiurgiske behandlinger m.v. Valencia har aldrig været syg og er meget nøjsom i foder.

Hun er en opmærksom hoppe og hun har desværre separationsangst, hvilket har betydet at vi ikke har redet så meget på tur, ligesom hun heller ikke er vant til at køre i trailer, men vi har trænet trailerlæsning periodevis i alle årene og hun kan nu godt læsses i trailer uden problemer, men vi har ikke kørt med hende.

Hun har lidt sarte forhove, der let flækker, så man skal regne med hyppigere beskæring og evt. ekstra tilskudsfoder.

Hun har de seneste måneder desværre ikke fået den opmærksomhed og tid, som hun har fortjent, og derfor leder jeg efter et blivende hjem til hende, hvor hun kan blive brugt noget mere, og hvor hestens trivsel og positive udvikling har første prioritet.

Jeg vægter hjem før pris, og det er meget vigtigt for mig, at hun kommer til et sted, hvor man har den rette forståelse og indsigt i hestens behov og væsen, og så kan jeg også garantere, at man får den mest fantastisk dejlige hest, der altid vil gøre sit bedste. Hun passer på sin rytter, jeg er selv en forsigtig rytter, der ikke tager chancer.

Hvis du tænker, at Valencia er den rigtige for dig, så har du nu muligheden for at få dig en super skøn hest i mange år.

Video: https://www.hestegalleri.dk/video/diverse-hest/361945-ridning_d__20_05_20

Fuld livsforsikring:
66 kr./md
Liv og uanvendelighed:
152 kr./md

Du kan ikke kommentere på denne annonce.
x