Bliv klar til sommerens rideture!

Bliv klar til sommerens rideture!

24. jun 2019
Det er sommer og det skønne vejr betyder udendørs ridning, både på bane og i naturen.
Bliv klar til sommeren med denne lille guide.

Undgå Insektplagen!
Sommeren er dejlig, men desværre også årstid for fluer, klæg, hestebremser og myg. 
Det er en god idé at sprøjte hesten med insektspray før rideturen. Hos https://www.islænder.dk foretrækker vi den naturligt afskrækkende spray Pferdedeo fra Parisol. Hvis hesten er svedig efter rideturen, skal den have en gang spray mere før den lukkes på fold.
Du kan også selv fremstille en insektspray af hvidløg og æblecidereddike. Opskriften kan du også finde på vores hjemmeside.
Nogle heste går helt i panik over de mange insekter. i det tilfælde kan et insekt-ridedækken være den rigtige løsning.

Kend Reglerne!
Selvom det er fristende, må man faktisk ikke ride ved kysten i badesæsonen. Nogle kommuner har dog lavet strækninger eller søer hvor det er tilladt at bade med hesten om sommeren. Så undersøg sagen før du rider ud.
I mange skove er der også bukkejagt fra 16. maj - 15. juli hvorfor man ikke må færdes i skoven om aftenen - mange steder allerede fra kl. 17.00 til solnedgang.

Husk Solcreme!
Før du rider ud, skal du sørge for at smøre dig godt ind i solcreme. Det er let at blive forbrændt når man rider og mange gange mærker man ikke solen før det er for sent. Hvis din hest har "lyserøde" områder, f.eks. på mulen eller i en hvirvel, kan du smøre den også.

Glem ikke forplejning
Både du og din hest har brug for lidt ekstra når det er varmt. Rider du tur, er det en god idé at tage en vandflaske med. Den kan du have i en sadeltaske eller bæltetaske. Du kan også få et sadelunderlag med en lomme til flasken.

Din hest har brug for lidt ekstra salt, hvis den har svedt under rideturen. Hvis den har en saltsten kan den forsyne sig selv. Det kan også være en god idé at give den elektrolytter, enten i foderet eller som snack hvis den sveder meget i en periode. 

Rigtig God Fornøjelse
Mange Hilsner
Frederikke



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce