FUNDAMENT, SIKKERHED, JORDFORBINDELSE – RODCHAKRA

FUNDAMENT, SIKKERHED, JORDFORBINDELSE – RODCHAKRA

201visninger 0 svar | 15. mar

Både vi og dyrenes krop er opbygget af chakra – energifelter i vores krop. Vi har 7 primære energicentre, de 7 basis chakra. Derudover har vi en masse andre, mindre chakra. Hvert chakra er placeret et sted på kroppen, og symboliserer samt er ansvarlige for forskellige følelser og energier i vores krop. Et balanceret individ har også et balanceret chakrasystem, og der er meget positivt at hente ved at hjælpe dit dyr, og dig selv, til mere balancerede chakra.

Rodchakraet

Da Cokko kom til mig manglede han meget energi og balance i sit rodchakra. Han var bange for alt nyt, usikker på sig selv og turde ikke stole på sig selv i menneskehænder. Han var vant til at blive fodret af mennesker 3 gange om dagen, at blive trukket ind og ud fra fold dagligt, vente på at ejer kom før at han oplevede nogen form for aktivering. Alting handlede om menneskerne, og han ventede på dem hele dagen. Han mistede alt tillid og tiltro til sig selv, egne evner, og til at han kunne passe på sig selv.

Cokkos situation ser jeg ofte. Rodchakraet er et af de chakra jeg oplever, at flest dyr har ubalancer i, er deres rodchakra. Dette chakra symboliserer fundmentale behov, såsom foder, drikke, selskab og levested. Det står for sikkerhed, i og med de fundamentale behov er dækket ind eller ej. Det står for jordforbindelse, og dermed evnen til at være til stede i kroppen og på jorden. Et balanceret rodchakra ses ved dyb ro, tryghed i alle situationer, kan overskue nye ting, kan stå stille og afvente, hviler i sig selv.

Desværre er der mange dyr der lider af ubalancer i rodchakraet, ofte fordi vi gør dem meget afhængige af os. Vi ønsker, at dyrene skal kigge til os for råd, vi er dem der fodrer dem og giver dem trygheden – derfor mister de ofte tilliden til dem selv, tiltroen til dem selv, og lærer i stedet at alt tryghed kommer fra os. Det er et stort problem, når dyrene er i situationer, hvor vi ikke kan hjælpe dem, og derfor er vi nødt til at sørge for at de har ro og sikkerhed i dem selv, så de ikke føler sig bange og usikre så snart vi ikke er hos dem.

Typsik tegn på ubalanceret rodchakra:

  • Uro
  • Pludselige, voldsomme reaktioner
  • Usikkerhed
  • Generel frygt, eller frygt på flere områder i livet
  • Seperationsangst
  • Kan ikke overskue nyt
  • Kan ikke overskue for meget aktivitet eller aktivering
  • ‘Let til tåes’
  • Meget bevægelig, svært at stå stille og finde ro

Ideer til at stimulere rodchakraet

  • Sørg for at dyret får ansvar for sig selv, sit eget liv, og at det har mulighed for at gøre noget, uden at du er en del af det. Lav mental aktivering for dyret, når du ikke er der, og uden din indblanding, så dit dyr kan stimulere sig selv uden dig. Lad dyret arbejde for sit eget foder (ex en foderbold for din kat eller hund, eller en høbold for din hest).
  • Ae dyret med faste tag på hele kroppen, på begge sider, og afslut hver en berøring nede ved jorden. På denne måde trækker du fysisk dyrets energi ned imod jorden, or dermed skaber du mere jordforbindelse.
  • Læg dine hænder på hver side af halen, og tryk meget blidt. På denne måde samler du dyrets energi omkring rodchakraet, og tilføjer ny energi til dette chakra.
  • Sikr’ dig at alle dyrets basale behov er dækket – og at dyret føler, det er i sikkerhed. Er der nok mad, drikke og plads tilgængeligt hele tiden? Kan dyret lide sine sociale kontakter, hvis ikke, så tag dem væk der ikke behøves. De fundamentale livsforhold er de vigtigste, de ligger bunden for resten af dyrets oplevelser.
  • Visualiser at der kommer rødder ud af dine fødder, og ud af dyrets fødder. Se dem grave sig dybt ned i jorden, helt ind til jordens midte, hvor de binder en knude rundt om jordens kerne. Mærk hvordan din egen energi trækkes ned af, du står mere fast på jorden – og visualiser for dig at dit dyr oplever det samme.

 

For Cokko skete forandringen, da jeg begyndte at give ham mere tid til at lære og opleve noget nyt. Jeg lod ham snuse, tilgå det nye og tage sig tid. Jeg sørgede for, at han fik mange positive oplevelser med at lære nyt, og vigtigst af alt, at han følte sig sikker og tryg i situationen. Samtidig lavede jeg meget stillestående øvelser med ham, fordi han var meget bevægelig. Jeg lavede små bevægelser fra stående stilling, lavede meditationer og vejrtrækningsøvelser med ham, der gjorde ham tryg ved at stå stille og ‘være sårbar’. Rent fysisk arbejdede jeg på at trække hans energi ned imod jorden, blive tungere og mere stabil. Han kom i løsdrift, fik en høbold, og modtager mental aktivering på folden hver eneste dag. Det resulterede i, at han blev leder af flokken, hvor han udviklede et fint overblik.
I dag er han så stabil, at selv når han har stået stille i ugevis, kan man ride ham på tur i skoven i en cordeo, og han lytter så fint som altid.

 

Illusttration: Anastasia Elkjær


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
FUNDAMENT, SIKKERHED, JORDFORBINDELSE – RODCHAKRA