Gode råd til køb af hestetrailer

Gode råd til køb af hestetrailer

7. aug
Er du hesteejer, er det stort set umuligt at undvære en hestetrailer til at transportere hesten fra A til B. Den kan bådes bruges til stævner, dyrskuer eller ved køb og salg af heste. Hestetrailere findes både som store og små, og prisen er både afhængig af størrelse, kvalitet og mærke. Det er vigtigt, når du køber en ny hestetrailer, at du får den omregistreret. Det er næsten det samme, som når du omregistrerer bilen. Er du i tvivl om, hvordan du omregistrerer traileren? Så kan du få kyndig hjælp på https://nembilhandel.dk/omregistrering-af-bil. 

Må din bil trække en hestetrailer?
Det vigtigste at tjekke, inden du går ud og investere i en hestetrailer, er om din bil lovpligtigt må køre med så tung en trailer. Der er stor forskel på hestetrailernes vægt, men jo tungere en trailer, desto mere skal din bil kunne trække. Husk derfor at tjekke, om vægten af hestetraileren overstiger det tilladte for din bil. Kan bilen trække 2000 kg, må man gerne køre med en 2700 kg hestetrailer, så længe trailerens faktiske totalvægt ikke overstiger 2000 kg. Den mest ideelle bil til at trække en hestetrailer er en firehjulstrækker, som giver en stabil kørsel med god komfort for både heste og mennesker. En firehjulstrækker kan dog sagtens være en stor omkostning, og i så fald skal du gå efter en bil, der er baghjulstrukket, hvilket er et godt alternativ til en firehjulstrækker. Da stævner og dyrskuer ofte foregår på græsmarker, er det en god idé at have en bil, som har en solid motor og kan køre i ujævnt terræn. Husk desuden, at det kan være nødvendigt at få taget trailerkørekort (B/E kørekort) inden du køber en hestetrailer, da der er tale om store vægte for både trailer og hest.

Hvor stor skal hestetraileren være?
Hestetrailerens størrelse afhænger både af antallet af heste, der skal transporteres, hestenes størrelse og ikke mindst race. Skal du blot køre med én hest eller pony, er det tilstrækkeligt med en 1-1½ hestes trailer. Hestetraileren har en relativt lav egenvægt og totalvægt, som gør, at den kan trækkes af de fleste biler uden krav om trailerkort. Har du en stor hest, som for eksempel en varmblod, tinker eller frieser, der har brug for lidt mere plads, anbefales det, at du køber en hestetrailer, der er bredere end standardstørrelsen. Du kan få hestetrailere, hvor der kan være helt op til fem heste i, men husk at tjekke reglerne for vægten. 

Ny eller brugt hestetrailer?
En hestetrailer er en dyr investering, og man skal passe på med at gå ned i kvalitet for at få en trailer til billigere penge. Det er vigtigt at huske på, at hestens sikkerhed skal være i top, så den ikke kommer til skade under transporten. Er pengene begrænsede, kan du overveje at købe en brugt hestetrailer. Der findes mange brugte hestetrailere på markedet, så det er vigtig at være kritisk. Både over for salgsprisen og hestetrailerens stand. I næste afsnit gennemgås de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du køber en hestetrailer brugt.

Det skal du tjekke, når du køber en hestetrailer
Når du køber en hestetrailer, ny som gammel, er der en række ting, som du bør tjekke, inden du indgår handlen. Trailerens bund bliver let slidt af både belastningen og hestens urin. En bund af træ rådner med tiden og skal udskiftes, imens en aluminiumsbund normalt har en længere holdbarhed. Dernæst skal du tjekke, at trailerens el-system er i orden. Virker lysene, og er der nogle automatiske funktioner på traileren, som skal tjekkes. Er hestetraileren brugt, er det vigtigt at se efter, om trailerens dæk har tilstrækkeligt med mønster. Der er et lovkrav på minimum 1,6 mm, men det anbefales ikke at have under 3 mm.  Ligeledes skal du være sikker på, at traileren ikke er slået skævt. Det kan ske, hvis en hest er gået amok inde i traileren, eller hvis man har påkørt noget. Kuglekoblingen må ikke være slidt, men skal sidde godt fast på bilen, så traileren ikke pludselig slipper løs. Derudover bør du tjekke støddæmperne, bremserne, trailerens aksler og at gasfjedrene på rampen er intakt. Til slut bør du se efter fabrikantens chassisnummer, da en trailer uden chassisnummer kan være stjålet. I så fald kontakt politiet omgående.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg