Hold dit kamera ved lige…

Hold dit kamera ved lige…

1553visninger 3 svar | 7. nov 2016

Mange kender det sikkert godt, man har været en tur på ridebanen en dejlig sommerdag, det har støvet lidt, men vejret var perfekt til at fotografere venindens hest. Da du kommer hjem kan du se dit kamera også har fået lidt støv, måske knaser det lidt når du zoomer, og i værste fald er der kommet små urenheder på dine billeder.

 

Hvis man oplever at selve objektivet knaser når man skruer på det, så er der desværre kun en mulighed, og det er at sende det til professionel reparation. Jeg har selv altid brugt DFA Service, som både lægger i Århus og København. Man kan sende det ind og inden de laver noget får man prisoverslag – dog har de selvfølgelig en pris på at lave en forundersøgelse – mener det er omkring 400 kr.

 

Støv udenpå kameraet kan let fjernes ved hjælp af en ikke alt for våd klud og en vatpind – så man kan komme helt ind i krogene.

 

Der er korn på mit billede…

Når det kommer til skidt på selve billedet kan der være flere ting. Der kan både sidde skidt på selve glasset, men inde bag glasset i kameraet sidder kameraets chip. Og der kan også komme skidt på denne. Glasset kan man selv rense, men man skal være forsigtigt man ikke får mere skidt derind. Så hvis ikke man er sikker på at gøre det rigtigt, så er det altid bedst at sende den af sted til en prof. Mange fotobutikker kan gøre det mens man er der.
Vatpinde og andet papir vil jeg fraråde at bruge til at rense indvendigt med, da det ofte efterlader mere støv/skidt end det fjerner.

I stedet kan man investere i et rensekit.

Der findes mange forskellige, og man kan købe sig fattig hvis man først kommer i gang.
Det jeg har bedst erfaring med er rensespartler. Dem kan man købe i 10 pk. Også dem kan man få i både wet&dry eller bare alm. tørre. Man skal dog være opmærksom på, at man får den type der størrelsesmæssigt passer til ens kamera.

Og husk at LÆSE BRUGSANVISNINGEN! Det kan være dyrt at lave en fejl at lade være.

Man kan købe sådan en pustebold, som synes bare de blæser skidtet længere ind, frem for at fjerne det.

Når man så skal finde ud af om det er på spejlet, chippen eller objektivet at skidtet sidder, er der en nem måde at teste det på.

Man skal tage et billede op af en hvid væg. Vælg en ret lav blænde (f.eks. f/10).
Hvis der er skidt så start med at rense spejlet. Der kan man let se om der er skidt.. Husk at tjekke begge spejle, både det skrå, men også det i toppen.

Hvis man stadig oplever der er skidt på, så tjek objektivet. Der kan godt sidde noget på glasset der vender ind mod kameraet. Er der stadig skidt, så skru lukkertiden helt ned på ”2.. Altså lad kameraet tage billede over 2 sek. Stadig op af den hvide væg. Samtidig skal man køre kameraet rundt i en cirkel – selvfølgelig rettet mod væggen.
Hvis man så kan se skidtet, så sidder det på chippen. Denne kan man selv rense, men her skal man være ENDNU mere forsigtigt. Der er en funktion i menuen der hedder, lås spejl i hævet pos. Dette kan de nyere kameraer kun hvis batteriet lige er ladet helt op. Det er en sikkerhed for, at spejlet ikke låser sig fast hvis kameraet løber tør for strøm. Man skal heller ikke slukke kameraet mens man renser, da spejlet ellers vil klappe ned igen.

Er man så uheldig at der forsat er skidt på billederne når man har renset chippen, glasset og det yderste af objektivet, så er risikoen for at skidtet sidder i objektivet desværre stor, og igen kan man ikke selv rense objektivet indvendigt, og det skal dermed sendes ind.

 

Gummiet på kameraet går løst...

På de lidt dyre kameraer er der ekstra gummibelægning på kamerahuset. Dette kan også blive slidt med tiden og gå løst. Det kan man selv skifte, man skal blot bestille belægning til den præcise model kamera man har. Det samme gælder gummiringene på objektivet – den ring man zoomer på. De kan også gå løse. Det koster ikke så meget, men ligesom rensningen – vil man være sikker på det bliver gjort korrekt, så send det ind.

Som sagt vil jeg til hver en tid anbefale DFA service. De er både Nikon og Canon certificerede. Og de siger til hvis det ikke kan betale sig at koste penge på at reparere det – hvis prisen for reparationen løber op i nærheden af prisen på et nyt tilsvarende.
De er hurtige og de gør deres arbejde godt.


Jeg synes, mine billeder er uskarpe i fokus...

Kameraer bliver slidt, især samlingen mellem objektiv og kamera. Det kan også være dit objektiv har fået et stød - måske du har ramt en dør eller lignende.
Dette kan ødelægge forbindelsen mellem kamera og objektiv eller rykke fokuspunktet skævt.
Det er altid en god idé, hvis man bruger sit kamera meget, at få det til tjek en gang i mellem.
Hvis kontakterne (den der forbinder kamera og objektiv) er beskidte kan man tørre kanten af på objektivet og kameraet. Men hvis det har fået et stød, så kan en udskiftning af kontakter og ringe være nødvendigt. 

Hvis du vil tjekke om dit fokuspunkt har rykket sig, så find en lineal eller en tommestok, og zoom helt ind på et tal.. F.eks. 10.. Tag så billede med højst mulige blænde f/2,8, 4 eller 5,6. Tag billedet hen ad linealen. Når du ser på billedet skal det så helst være 10 der står skarpest. Hvis det nu er 11 eller 9, så har dit fokus rykket sig en cm, og dette kan faktisk have større betydning end man lige tror.

 

Håber det var til en hjælp for nogen :)

 

Mvh. Sanne K. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Hold dit kamera ved lige…
Kommentér på:
Hold dit kamera ved lige…
Annonce