Hvordan kommer man i gang med westernridning?

Hvordan kommer man i gang med westernridning?

5444visninger 26 svar | 29. jan 2016

Jeg hører ofte mange positive tilkendegivelser omkring westernridning, men mange ved ikke helt hvordan og hvorledes man bør gribe det an. Jeg har derfor samlet 5 gode råd til at komme godt i gang som westernrytter. Hvordan det hele kan fungere, afhænger af om du har en hest selv som du gerne vil omskole, eller du vil lære at ride western på en anden hest.


1. Hvis du har en hest, du gerne vil omskole

- At omskole en hest fra fx dressur til western er en rigtig lang proces, der kræver hjælp fra en dygtig underviser. Man skal gøre sig mange overvejelser inden man tager denne beslutning, da der kan gå op til flere år før hesten er så omskolet, at den er parat til konkurrencer. Hvis man selv er urutineret i westernridning er det endnu sværere, da du ikke selv er helt klar over signalerne endnu. Jeg anbefaler derfor at man prøver at ride western på en eller flere rutinerede westernheste, så man får en god fornemmelse af signalerne. Dernæst anbefaler jeg at du får intensiv træning i starten. Hvis der ligger en stald, der er tilknyttet en westerntræner i nærheden kan man evt. starte med at opstalde hesten er et par måneder, så du er sikker på at det er de rigtige signaler der bliver indlært fra starten.



2. Du vil gerne lære at ride western, men har ikke selv en hest at ride på.

- Da westernridning desværre ikke er så udbredt i Danmark, er der ikke så mange steder man kan få undervisning på elevheste. Der er dog muligheder. Jeg vil gerne være behjælpelig med at finde steder at få undervisning i nærheden af dig, hvis du sender mig en besked. Jeg startede selv ved at få halvpart på en westernhest – det er også en mulighed. De fleste westernryttere er ikke så aktive på hestegalleri, men der er mange grupper på Facebook hvor man kan spørge om hjælp eller søge part.

 

3. Udstyret

- Man behøver ikke have en masse udstyr for at komme i gang. Du kan sagtens indlære de nye signaler i en almindelig dressur- eller springsadel. Jeg synes faktisk det er vigtigere at man anskaffer sig en god westerntrense med tilhørende tøjler, inden man investerer i en sadel. Trensen skal være uden næsebånd, med et almindeligt snaffle-bid (altså et to- eller tredelt basisbid uden flere ringe eller tilbehør) og et par gode lange splittede tøjler. Senere kan man udstyre sig selv med de rigtige støvler, finde en sadel der passer hesten osv. Her anbefaler jeg at man besøger en rideudstyrsbutik fysisk, frem for at bestille over nettet. Ekspedienterne i butikkerne har en fantastisk viden om moden i de forskellige discipliner. Jeg kender tre butikker i Danmark, der har westernudstyr som primært fokus: 


Jeko.as nær Holbæk – han er også enormt kompetent ift. tilpasning af sadler.
McCabes.dk i Brædstrup (nær Horsens).
Westernoutfitter.dk nær Randers – Pernille er – ifølge mig – modeekspertEN inden for westernridning i Danmark.

 

4. Tag ud og kig til stævner!
- I Danmark er der som regel mellem 7 og 11 forskellige discipliner repræsenteret ved stævnerne. Her kan man opleve stemningen og lære en helt masse om de forskellige discipliner. Jeg vil gerne hjælpe med at finde stævner eller andre arrangementer i dit område, hvis du sender mig en besked. Det er vigtigt at have en ide om, hvilke discipliner man selv vil ride, så man får anskaffet sig det rigtige udstyr og indlærer de mest relevante ting for netop den disciplin først. De discipliner, der ofte er repræsenteret ved danske stævner er:

·      Halter

·      Showmanship at halter

·      Trail

·      Western Horsemanship

·      Western Pleasure

·      Ranch Riding

·      Western Riding

·      Hunt seat equitation

·      Hunter under saddle

·      Reining

·      Forskellige kvægklasser, fx cutting eller working cowhorse.




5. Find inspiration på youtube
- Der er rigtig mange spændende og lærerige videoer på youtube. Jeg bruger selv youtube rigtig meget. Jeg er selv ret vild med trænere som Warwick Schiller og Holly Hover. På youtube kan man også blive meget klogere på de forskellige discipliner og se film fra verdenmesterskaberne.  

 

Hvis i har flere spørgsmål eller har brug for hjælp, må i meget gerne kontakte mig. Jeg vil med glæde besvare jeres spørgsmål!

 

Til slut vil jeg dele nogle links jeg finder brugbare.

 

Den danske quarterhorseforening: www.dkqha.dk

Den danske patinforening: http://www.phcdk.dk

Kalender med mange arrangementer: http://westernridning.info/kalender.html

Quarterforeningens landsholds-facebookgruppe, hvor vi deler mange links til lærerige blodindlæg, videoer osv.: https://www.facebook.com/groups/295515762565/?fref=ts

 

Mvh. Sofie Gawinski Lindholm

Instagram: @sofiegawinski


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Hvordan kommer man i gang med westernridning?
  •   30. jan 2016 Spændende indlæg!
    Kunne være jeg skulle få fat i en underviser fra maj af, når hypsen kommer hjem fra efterskole igen, så jeg kan komme igang. Kan du anbefale nogen på Sjælland, I KBH-området, som er gode?


  •   30. jan 2016 Mange tak!
    På Sjælland kan jeg anbefale Natasha Møller fra Kumlegaard quarterhorses ved Roskilde. https://www.facebook.com/KumlegaardQH/?fref=ts

    Og Ditte og James fra Tuse Creek Ranch ved Holbæk. http://www.tusecreekranch.dk

    Der findes andre steder på sjælland med mulighed for undervisning, men ikke steder jeg selv har erfaring med, så dem tør jeg ikke udtale mig omkring smiley


  •   30. jan 2016 Ville de være til at få til at komme til Farum tror du, Sofie? smiley

  •   30. jan 2016 Fordi de dygtige westerntrænere har rigtig travlt, skal man ofte være en flok for at de kører ud. Nu er jeg selv fra Vejle, men vi skal samle min. 4 ryttere, for at vores træner vil køre ud. Men prøv at giv dem et kald og forklar situationen smiley

  •   30. jan 2016 Hmmm... det bliver nok svært at samle flere rytter, da vi kun er mig derude, som vil ride western. Resten rider kun i skoven eller dressur og spring smiley

  •   30. jan 2016 Men må jo prøve at ringe og høre.

  •   30. jan 2016 Du kan prøve at google dig lidt frem også. Der er ikke nogle trænere fra Sjælland, som jeg ikke vil anbefale, men da jeg selv er fra Jylland har jeg kun begrænset erfaring med sjællandske trænere smiley Det er helt sikkert muligt at finde en der vil køre ud!

  •   30. jan 2016 hej Sofie...

    kan du svare mig på hvorfor western dressur ikke er udbredt i danmark? synes ikke jeg har kunne opsnuse mig til nogen ting på dansk om det..


  •   31. jan 2016 Nu kender jeg ikke så meget til western dressur, men fandt lidt videoer på youtube. Umiddelbart vil jeg sige at western dressur ikke er udbredt, fordi der er en del discipliner i Danmark allerede, hvor du kan ride "dressur" enten i westernsadel eller engelsk sadel og gennemføre et program. Hvis du gerne vil ride noget der minder om det jeg fandt på youtube, vil jeg mene at du skal kigge efter western horsemanship (westernsadel) og hunt seat equitation (engelsk sadel)

  •   31. jan 2016 Spædende blog indlæg! Håber en dag at kunne få noget undervisning hos McCabes (som også tilbyder ene undervisning på deres heste) - men har svært ved at give helt slip på den akademiske ridning også :s
    Så er det vel at finde ud hvad man vil! smiley


  •   31. jan 2016 Mange tak, jeg er glad for at i kan lide det! smiley
    Før jeg fandt westernverdenen fik jeg også undervisning efter Bent Brenderups principper og senere BBH-dressur. At jeg faldt mere for westernridning skyldes mange forskellige ting, men at man har mulighed for at komme ud og konkurrere og blive bedømt synes jeg er fedt.


  •   17. feb 2016 Hej ..
    Må jeg låne dit indlæg her til et nyhedsbrev det er nemlig rigtig godt skrevet:)
    Knus Fie


  •   17. feb 2016 Hej Fie, gør endeligt det! Er det til PHCDK? smiley

    Mvh Sofie


  •   17. feb 2016 Nej jeg har ikke noget at gøre mere med PHCDK..
    Men jeg er ved at prøve og få gang i www.esternridning.info via af en samlet Kalender for hele danmark.
    Hvor Jeg også vil lave nogen nyheds brev på siden hvor der bliver linket ud til noget af det sidste nye der er sket inde for western i danmark..
    Så mangler nogen der vil skrive noget mere om de shows de har været til eller hvad de ellers oplever i en sadel med horn:)
    og den her er god og linke videre til:)


  • Mette C
    Mette C Tilmeldt:
    mar 2016

    Følger: 1
      1. mar 2016 Hej Sofie, jeg har forsøgt at lede efter westerntrænere og -centre i Vestjylland, der har tilbud om undevrsning og/eller halvpart på western hest, men jeg kan ikke finde noget.. smiley
    Kender du nogen i Vestjylland, jeg kan kontakte?

    Venlig hilsen Mette smiley


  •   2. mar 2016 Der findes kun meget, meget få steder i landet hvor de har decideret elevheste, du kan lære at ride western på. Halvpart derimod er lidt nemmere at finde i hele landet. Vestjylland bugner desværre ikke med westernstalde. Her er navnet på nogle facebookgrupper, hvor folk er gode til at komme med svar.

    Western - udstyr og heste sælges

    Western riding og bluehills (et westerncenter omkring Brande, hvor nogen måske kender nogen)


  •   3. mar 2016 under www.westernridning.info finder du en liste med alle danske klubber
    dog skal der opdates lidt


  • Mette C
    Mette C Tilmeldt:
    mar 2016

    Følger: 1
      4. mar 2016 OK tak smiley

  • Susan H
    Susan H Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1
      9. mar 2017 hej sofie smiley smiley smiley smiley smiley
    virkelige spænde indlæg.
    er slev vild med wenstern ridning hevd du evt om der er noget nær ballerup hvor man kan lære det, har detsvære ikke længer hest ,så skal være elevheste.
    mvh sh. smiley smiley smiley smiley


  •   12. mar 2017 Hej Susan, jeg kender desværre ikke umiddelbart så meget til området på den del af Sjælland, da jeg selv holder til i Jylland smiley Er glad for at du kunne lide mit indlæg!

  • tone I
    tone I Tilmeldt:
    nov 2016

    Følger: 1
      30. jun 2018 Der er en voksen rideskole i skuldelev ved Skibby Nordsjælland, hvor Pernille P er underviser. Sttedet hedder horse sence, og undervisningen kan ske på hendes heste.

  •   30. dec 2018 Hej Sofie, jeg faldt over dette gamle opslag men vil da gerne have lidt hjælp til at finde western undervisning eller trails i Jylland. Vh Janni

  •   12. aug 2019 Hej Sofie.
    Jeg søger pt part og vil bildt gerne prøves western og klare det, men jeg kan simpelthen ikke finde nogle der søger part i København, Dragør, omegn. Kunne du anbefale nogle grupper eller noget smiley


  • Marianne K
    Marianne K Tilmeldt:
    okt 2018

    Følger: 1
      4. dec 2019 Hej Sofie. Jeg ved det er en gammel annonce, men måske du kan hjælpe mig. Jeg kunne godt tænke mig at begynde at ride western ridning. Jeg har selv hest, men jeg vil gerne have undervisning på elevhest, da min ikke er trænet i western og det er jeg heller ikke. Kender du et sted i nærheden af Odense, eller hvad er det nærmeste Odense der er. Håber du kan hjælpe. Vh. Marianne Korgaard

  •   21. dec 2019 Hej Marianne. Jeg anbefaler at du finder facebookgruppen "Fyns westernclub". Der er desværre meget få muligheder for westernlåneheste i Danmark (den nærmeste jeg kender er helt i Brædstrup ved Horsens), men måske vil en privat ejer låne sin hest ud i Fyns-området. De plejer at være vældig flinke og hjælpsomme i Fyns westernclub. God fornøjelse!

  • Marianne K
    Marianne K Tilmeldt:
    okt 2018

    Følger: 1
      11. jan 2020 Mange tak for svar. Jeg vil prøve at kontakte Fyns westernclub

Kommentér på:
Hvordan kommer man i gang med westernridning?
Annonce