Igang med tilridning - del 2

Så er jeg klar med endnu et indlæg omkring tilridningen, som mange jo skal igang med. I dag handler det om "inden rytteren kommer på", hvilket er ment som inden rytteren sidder oppe på hesten.

Del 2: Inden rytteren kommer på

Del 3: De første gange med rytter

Del 4: Den videre træning

Da jeg som teenager var rytter og staldpige i en salgsstald, fik jeg at vide at man ikke måtte bygge muskler på en unghest, fordi at det bare gav den mulighed for at bukke endnu mere, dette gav dengang god mening for mig - i dag giver det slet ikke mening. For dengang tænkte jeg jo bare på min egen sikkerhed og tænkte: "arh! Det er jo smart hvis den er i dårlig form og ikke kan bukke", men i dag ved jeg at det jo er mere for hestens skyld end for min.

Derfor sørger jeg altid for at tænke lidt på muskler ved unghestene, gåture, let longearbejde og noget bomarbejde. Sådan at de har muskler til at bære rytterens vægt. En rytter vejer jo hurtigt 50-60-70kg alt efter hvor stor man er, og det er altså mange kilo at smide op på en muskelfattig ryg, især hvis der kræves ret meget af hesten. Så inden jeg begynder at tænke på at hoppe i sadlen, så kigger jeg på hestens bygning, hvilket jo oftest også er det der fortæller folk hvornår de bør hoppe på den, altså om det er som 3års, 4 års eller andet. End ting er naturligvis hvis man bare skal sidde på den, men nu tænker jeg i forhold til at skal igang med rigtigt at ride.

Videoer:

CATO - Video af 4 års Cato igang med bomtræning

Nu havde jeg jo sidst lidt om sadlen, og denne gang vil jeg fortælle lidt om hovedtøj. Det er nemlig sådan at jeg ALTID, og ja ALTID tilrider bidløst. Det betyder ikke at unghestene ikke tilvendes bid, men der er flere gode grunde til ikke at bruge det som styremiddel i starten.

For det første skal mange ungheste lige lære at have det i munden, ikke alle er helt gode til at slappe af når de har det på de første par gange, og i starten har hesten SÅ mange andre ting at tænke på, end at der sidder en metaldims og irriterer. Jeg gør derfor som du kan se på billedet herover (lånt af Linette fra hestefornuft.dk) hvor at bidet er sat på hesten også en bidløs (f.eks bare en grime) er sat udover hovedtøjet og det er så grimen der styres i.

Hesten kender allerede mange af signalerne en grime giver fra jorden. Så har hesten mulighed for bare at tænke på rytteren og undgår eventuelt ubehag i munden fordi at hesten f.eks hopper og rytteren mister balancen, eller fordi at den ikke forstår signalet. Jeg begynder så godt efterhånden som tilridningen skrider frem, og ændre fra grimen til bidet.

Dette gør også at hesten ikke vil gå og tygge på bidet hele tiden (såfrem det er korrekt tilpasset) da den vil være tryg ved bidet.

Inden jeg skal op på en hest, så sørger jeg for at den kan indparkerer, dette betyder at hesten stiller sig ind til en skammel når du skal op på den.

Jeg bruger ALTID indparkering af to grunde:

1. Hesten kan fortælle mig hvis den har ubehag/noget har ændret sig, og simpelthen ikke ville hen til skamlen.

2. Det er bedre for hestens ryg at rytteren ikke stiger op fra jorden, det gør både sadlen og hesten skæv.

For ikke at skulle gentage en masse, vil jeg linke til Karin's blog indlæg her på HG hvor der står mere omkring indparkering, læs det HER!

Så altså er næste trin at putte sadel + hovedtøj på sin hest, også lære den at stille sig ind til skamlen hvor man skal op.

Inden vi skal helt op og sidde, skal vi op og ligge på vores hest. Det vigtigste for mig er at rytteren kommer op med nogenlunde lige vægt, ved skamlen. I starten har jeg f.eks en til at stå foran hesten og give den et par godbidder når rytteren er på. Når hesten er mere tryg ved at rytteren ligger over den, så skal rytteren "give den gas". 

Igen i springstalden som ung, fik jeg at vide at når man sidder på en unghest skal man sidde HELT stille og let foroverbøjet - og det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. Hesten skal fra starten af finde ud af at rytteren ikke er farlig, men at ryttere nogengange gør underlige ting. Så når rytteren har været på et par gange, så bruger jeg tid på at svinge med arme og ben, lave lyde, være underlige, bevæge mig osv. Det gør også hesten ikke bliver så nervøs hvis rytteren kommer ud af balance.

F.eks hvis du er ude og ride, din hest bliver bange for noget og hopper, du mister balancen og den unge hest bliver så mega bange og begynder måske at løbe, fordi den syntes det var underligt og ubehageligt.

Naturligvis skal du ikke skræmme livet af den unge hest ved at hoppe og danse på den, men tager det i små mængder efterhånden som din hest og mere og mere tryg ved situationen, se evt. videoerne herunder.

I stedet så skulle det gerne være sådan at når hesten bliver bange og rytteren måske kommer ud af balance, så er hesten vant til fornemmelsen, og vil derfor kun have fokus på det den blev bange for, og ikke rytteren der gør underlige ting i sadlen.

Videoer.

MICKEY - Første gang Mickey har rytter på.

CATO - Eksempler på det her med IKKE bare at ligge og være helt rolig på hesten.