I dette blogindlæg vil jeg gerne fortælle lidt om hvordan jeg starter grundtræningen af mine showheste. Grundtræningen er for mig meget vigtig uanset hvilken race hesten er, eller til hvad den skal bruges til.
Jeg har netop fået en ny shetlandspony som skal bruges til show så jeg vil her fortælle om nogle af de ting jeg er gået i gang med at lære ham:
Orion som min pony hedder er 5 år gammel. Han har lært at man kan trække med ham, men han har en tendens til at "falde bagud". Altså han går ikke oppe på siden af mig men bagved. Så når jeg går tur med ham beder jeg ham om at blive oppe på siden af mig ved at slå klik med tungen når han begynder at gå meget langsomt. Han er allerede nu blevet meget bedre til at følge pænt med mig når vi går.
Han er også ved at lære at blive longeret. Han skal lære at stoppe op, skridte, trave og galopere på min stemmekommando. Lige nu har han lært at skridte og trave og komme ind til mig når jeg beder ham om det.