Kranio-sakralterapi, hvad er det ?

Kranio-sakralterapi, hvad er det ?

1069visninger 2 svar | 3. mar 2016
Kranio-sakralterapi, hvad er det ?

Så er jeg endelig klar med et indlæg igen, jeg har sindsyg travlt for tiden så der er ikke meget tid til at skrive i. Denne gang vil bloggen handle om kranio-sakralterapi. Jeg har modtaget en del spørgsmål om hvad kranio-sakral terapi er for noget, så her kommer et kort indlæg om det. 

Kranio-sakral terapi er en meget blid behandlingsform som har eksisteret i mange år. Som udgangspunkt ligger man ikke et hårdere tryk end 5 gram, det der svarer til hvis du havde et frimærke liggende på huden. Når man tænker på vægten at et frimærke, tænker man hurtigt at man da umuligt kan gøre noget med så lidt kræfter. Men der tager man helt fejl, kranio-sakral terapi er en meget effektiv behandlingsform, hvor man får kroppen til selv at løsne spændinger og smerter og på den måde er det langt mere effektivt og der er mindre sandsynlighed for at spændingerne kommer tilbage. 

Kranio-sakral terapi tager udgangspunkt i cerebrospinalvæsken som løber langs ryggraden op i hjernen og ud i kroppen. Dette skaber den kranio-sakrale puls, hvilket vil sige at der i alle mennesker og dyr er hele 3 pulse, åndedrættet, hjerterytmen og den kranio-sakrale puls. De to første kender vi allesammen, men den kranio-sakrale puls er desværre meget overset, den kan mærkes overalt på kroppen, og den er en god vejviser for om man har nogle ubalancer eller spændinger. 

Med kranio-sakral terapi kan du løsne både muskler, bindevæv, led, hvirvler mm. Det er en behandlingsform der kan det hele. Det er en meget behagelig behandlingsform for både mennesker og dyr, de fleste heste der får kranio-sakral terapi bliver meget hurtigt afslappede og gaber og smasker. 

Alle dyr og også mennesker får den sags skyld kan have godt af at få behandlinger med kranio-sakral terapi. Det kan hjælpe hesten af med smerter, stivhed, uvaner og ting som eksempelvis gjordkrampe. Der er også forsøgt med behandling til heste med head shaking syndrom hvor resultaterne var rigtig gode, og bedre end de der er behandlet med andre former for behandling. 

Selvom hesten ikke døjer med smerter eller stivhed, er det stadig en god idé med behandling, det er nemlig langt nemmere at få taget de små spændinger i opløbet end hvis de har fået lov at vokse sig større og derved skabe problemer. Jeg har endnu ikke set en hest som ingen spændinger har haft. Rigtig mange heste render også rundt med et skævt bækken, som også kan rettes op ved denne behandlingsform.  

Kranio-sakralterapi er en behandlingsform der bliver mere og mere udbredt og det er med god grund :D

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Kranio-sakralterapi, hvad er det ?
  •   3. mar 2016 Fedt indlæg!!

    Men så vidt jeg ved, så er det da kun inde i selve systemet vi kan mærke KS-pulsen.
    Cerebrospinalvæsken løber fra kranie til sacrum og tilbage igen. Dette skaber hh. flexion og extension i kranie/sacrum. Når der er flexion i kraniet, udlignes dette tryk og der kommer extension i kraniet. Det er denne udligning, som skaber KS-pulsen, som kan mærkes i hele KSS (kranio-sakral systemet) - dvs. fra kranie, gennem hele columna (rygrad) ned til sacrum. Men KS-pulsen vil vi ikke kunne mærke udenfor KSS. Men vi kan sagtens arbejde kranio-sakralt udenfor systemet, så længe vi fastholder presset på de 5 gram og arbejder med de kranio-sakralske teknikker.

    Dette er hvad jeg har lært af min underviser (:


  •   3. mar 2016 Mine heste bliver jævnligt behandlet med kranio sakral, og de elsker det.
    De er 7-9-13 aldrig syge, halte eller spændte.
    Det er helt sikkert pengene værd, og man kan være sikker på at ens hest har det godt


Kommentér på:
Kranio-sakralterapi, hvad er det ?
Annonce