Lav dine egne navneskilte

Lav dine egne navneskilte

3906visninger 4 svar | 29. maj 2017
Hej igen allesammen! Med årene er jeg blevet mere og mere opmærksom på sikkerheden når man er sammen med sine firbenede venner. Noget af det jeg frygter allermest er at mine ponyer på den ene eller anden måde kommer afsted på uvejr uden en tobenet ven, uanset om det skulle være fordi de er havnet på eventyr på den forkerte side af hegnet, eller om det er fordi de har tabt deres rytter i skoven. Jeg har før tænkt at skulle de uheldige ske så var der heldigvis stor sandsynlighed for at dem der finder dem får fat i en dyrlæge og tjekker ponyernes chip, det kræver jo dog at man først tilkalder en dyrlæge og skulle Zache have tabt mig eller Dolly tabt sin rytter på tur så skal man også ud at lede efter en måske tilskadekommet rytter. Med andre ord, det må kunne gøres mere sikkert og simpelt. 
Flere har allerede hundeskilte på deres grimer, men sådan en kan godt være dyr specielt hvis man gerne vil have flere, og hvor meget information man kan skrive på sådan et er begrænset.

Du skal bruge:
- Et gammelt plastikkort, jeg har brugt et gammelt ungdomskort
- Hvide klistermærker
- Saks
- Hulmaksine
- Gennemsigtig tape
- Kuglepen
- Strips til påsætning


Som det første pakker man det gamle plastikkort ind i de hvide klistermærker så glat man kan.

Giv det gerne 2 lag således at man ikke kan se kortet indenunder. Det er vigtigt at klistermærkerne sidder på så glatte som muligt. Klip eventuelt overskydende klistermærke af rundt langs kanten.

Find en hulmaskine og lav et hul i hjørnet, det er ikke helt ligetil og jeg plejer at vrikke/dreje kortet rundt imens jeg trykker på hulmaskinen. Derefter skriver man navn, telefonnummer eller andet info man gerne vil have på kortet.
Disse skilte jeg laver her er tiltænkt til at sidde på mine sadler. Jeg har skrevet ponyernes navn, mit navn og nummer, og min kærestes navn og nummer.

Dernæst pakker man forsigtigt navneskiltene ind i gennemsigtig tape. Det skal have et par lag.

Overskydende tape klippes af og man bruger hulmaskinen til at lave hul igennem laget af tape.

Sådan ser mine skilte ud da de er færdige.

Jeg har lavet flere skilte før, sådan ser mine skiltene ud på mine ponyers grimer, på den ene side står ponyernes navn og på den anden side mit navn og nummer.

Når man sætter ens skilt fast så lad være med at bruge en nøglering. Nøgleringen kan gå i stykker og så forsvinder skiltet, dette har jeg selv prøvet med et hundeskilt, og så er det pludseligt dyrt at betale for skilt som man ikke har. Når man sætter ens navneskilt fast så gør det med en strips.

Har du ikke et kort liggende lige nu så kan man også bruge et kuffertmærke på sadlen, da der er god plads til information, men man skal passe på at det ikke bliver vådt for så kommer man til at skrive papiret indeni om, det er dog til at klare.

Billede fra www.freakshop.dk

Jeg har i lang tid været vant til at den mest sikre måde at kende ens udstyr på og forhindre det i at blive "lånt på uvis tid" er ved at sætte nøgleringe-skilte på grimen, det kan man have samme problem som med kuffertmærket hvis det bliver vådt, og der er ikke ret meget plads til at skrive noget, men der er lige plads til et telefonnummer eller et navn.

Billede fra www.biltema.dk

Jeg håber dette indlæg kunne bruges. Jeg vil rigtig gerne se jeres hjemmelavede udstyr, og i brug på jeres heste ! Dette kan gøres på min Instagram: Metzci, eller oploade dem på væggen på min Facebookside: Det Kreative Hestemenneske! I kan også oploade jeres billede på instagram og bruge #kreativhyp

Hvis I har ønsker til guides så skriv endelig til mig! 

Rigtig god fornøjelse! :D


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Lav dine egne navneskilte
Kommentér på:
Lav dine egne navneskilte
Annonce