Ligtorne efter ridning? Sådan kommer du af med dem

Ligtorne efter ridning? Sådan kommer du af med dem

20. jun

Som rytter ved du, at det er en fysisk hård sport at ride. Det er ikke alle, der tænker over det, men som rytter putter du enormt meget tryk på flere dele af din krop, når du skal tøjle et så stort dyr, som en hest er.

 

Det kan give en hel masse problemer efterfølgende. Som rytter ved du, hvor øm du kan være efter flere timers ridning, og hvordan du kan få muskelsmerter og meget mere.

 

Men det store pres, du også sætter på dine fødder, når du rider, kan være med til at skabe ligtorne.

 

Ligtorne opstår, når der igen og igen er tryk og gnidninger på dine fødder, hvilket du ofte gør, når du rider. Ligtorne kan være enormt smertefulde, og hvis du har prøvet at have dem, så ved du præcis, hvordan det føles.

 

Sådan behandler du ligtorne

 

Hvis du allerede har fået en ligtorn, så er det tid til at gøre noget ved det, så du kan komme af med den og ride smertefrit igen.

 

Først og fremmest er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen hurtigst muligt, så du kan slippe af med smerten.

 

Sørg for at gøre huden dejlig blød ved at lave et varmt fodbad. Det er en god idé at bruge en lækker olie, der yderligere hjælper med at blødgøre huden på fødderne.

 

Da ligtorne i virkeligheden bare er en ophobning af tør hud, er det godt at få blødt det op og fjernet den hårde hud. Men du bliver nødt til at være nænsom og gøre huden blød først.

 

Du kan med fordel også gøre brug af en pimpsten og lige så stille slibe lidt på det sted, hvor du har din ligtorn. Brug først pimpstenen, når du har taget et dejligt fodbad, eller når du er i almindeligt bad.

 

Samtidig er det en god idé at huske at give fugt til huden på fødderne. Rigtig mange af os glemmer netop fødderne, men særligt når du rider, er det vigtigt, at du husker at pleje dem.

 

Du kan med fordel have en fugtende fodcreme stående ved dit natbord eller gøre det til en vane at smøre dine fødder ind én gang dagligt.

 

Sådan forebygger du ligtorne

 

Som sagt er det ikke spor sjovt at få en ligtorn, så hvis du er så heldig, at du endnu ikke har en, så er det en rigtig god idé at forebygge allerede nu, så du slipper for at skulle stå med det problem.

 

Da ligtorne egentlig bare er hård hud, er det vigtigt, at du sørger for at blødgøre dine fødder på samme måde som når du behandler en ligtorn. Når du mærker, at du har hård hud på fødderne, så er det en god idé at gøre det til en vane at tage fodbad, samt at smøre fødderne ind.

 

Derudover er det også smart at tænke over, hvor du lægger pres på dine fødder henne. Hvis du altid har de samme sko på, kan du have et vedvarende pres, der gør det mere sandsynligt, at du udvikler ligtorne.

 

Som rytter skal du prøve at tænke over, om du kan placere fødderne anderledes, så du ikke altid har det samme pres. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg