Min Ven, Islænderen

Min Ven, Islænderen

26. jan 2019

Antallet af Islandske heste i Danmark er steget vildt gennem de seneste 20 år. Men hvad er det egentligt der er så specielt ved den lille langhårede hest - og hvorfor er den blevet så populær?


Fem Fremadgåendene Gear

Du har helt sikkert læst om islænderens særlige gangarter. For udover skridt, trav og galop - har islænderen jo også tølt - og i nogle tilfælde pas.

Og her bliver det rigtig nørdet! For tølten kan nemlig være både hurtig og langsom… og forkert. Så selvom det er den gangart alle islænderfolk er mest vilde med, er det også den som volder os flest problemer.

Pas er også en kompliceret gangart, for den skal nemlig gå meget hurtigt. Så hurtigt at det kan være svært selv for garvede hestefolk at afgøre kvaliteten af pas. Langsom pas kaldes “grisepas” og er ikke ønsket hos rideheste -selvom den er meget udbredt.


Fuld Fart og Fyrighed

Vilje er nøgleordet! For du finder ikke en beskrivelse af en islænder uden at der står noget om hestens vilje. Viljen betyder i denne sammenhæng hestens løbelyst og evne til samarbejde. De små islandske heste er generelt meget fremadgående, for denne evne er fremavlet gennem tusind år på Island. I gamle dage var man nemlig meget afhængig af heste som transportmiddel. Og rejsen kunne føles meget lang, hvis man red på en doven hest. Derfor valgte man simpelthen dovne og besværlige heste fra som ridedyr - de blev  i stedet brugt til slagtning.


Fantastiske Farver

Indenfor islænder avlen er alle farver, farvekombinationer og aftegn tilladt. Endda meget velkomne - selvom farven i sig selv, aldrig er den væsentligste egenskab hos hesten. Rejser man på Island er det farverne på hestene der lyser op og skiller sig ud i landskabet. Nogle få stutterier har specialiseret sig i at lave gode rideheste i en foretrukken farve.


Rideudstyr til Islænder

Ok - den islandske hest er lidt anderledes. Men er det virkelig nødvendigt med specielt rideudstyr til islænder?

Svaret er “Ja”! Ligesom en dressurrytter har brug for det helt rigtige udstyr under træningen, har islænderrytteren også brug for den helt rigtige sadel, de rigtige tøjler og de helt rigtige klokker med den rette vægt.


Hvis du også er vild med den lille robuste hest fra den sagnomspundne Ø, så kig forbi https://islænder.dk og se vores store udvalg til hest og rytter. Du kan også følge os på facebook, hvor vi har masser af sjove konkurrencer og gode tilbud.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet i dag kl. 07:27
Annonce