Pisk og spore i dressur - hvorfor?

Pisk og spore i dressur - hvorfor?

4081visninger 14 svar | 19. feb 2016
Så er vi nået til mit andet blog indlæg. Det har jeg valgt skal handle om pisk og spore i dressurtræning/dressurstævner. 

Hvorfor overhovedet benytte disse to hjælpemidler? Hvorfor skal man overhovedet ride med det i dressur og hvad gør man hvis hesten ikke bryder sig om det? Hvordan træner man bedst muligt med pisken og med sporen?

Lad os starte for begyndelsen; Hvad er pisk og hvad er spore?
En pisk er et redskab man bruger i dressur. Som regel bruger vi dressurpisken som er en længere pisk (100-120 cm) Dressurpisken er lang for, at vi som ryttere kan nå bagparten af hesten. Man siger det er en "forlænget arm/forlænget hjælper". Hvilken pisk skal man vælge; Jo det afhænger af hvilken niveau du træner på i dressuren og hvordan din hest er, samt hvad du egentlig vil benytte den til.

Sporen fås i rigtig mange forskellige udformninger efterhånden. Både med lang og kort dorn. Både med hjul og helt uden dorn. Rigtig besværligt at finde rundt i, men også at vælge hvad man skal benytte til sin hest. Hvis i læser Dressurreglementer under DRF vil der stå hvilke spore du må ride med hvis du vil starte dressurstævner.



Hvorfor ride med pisk når man træner dressur?
En pisk er en forlænget hjælper. Du kan ikke altid nå hestens bagpart når du rider. Det er svært fordi den er bag ved hvor du sidder på hesten. I dressur snakker vi om, at aktivere bagparten. Især snakker man meget om at aktivere det indvendige bagben. Men hvad kan en pisk mere hjælpe dig med? En pisk kan hjælpe dig med, at få mere energi i hesten og den gøre at dine signaler går bedre igennem når du rider.

Lad os starte med energien og signalerne. På en unghest er en pisk et rigtig godt hjælpemiddel til at skrue op for signalet. Unghesten kan måske stadig være lidt usikker på for sin schnkler fordi den ikke helt 100 % endnu forstår hvad den skal. Derfor kan den bremse lidt af for hånden, gå ind bag biddet og putte sig lidt, gå lidt i stå osv. Her kan en pisk virkelig hjælpe dig som rytter til, at få hesten videre så hesten ikke ender med at blive usikker.



Lad os tage et eksempel. Unghest nr. 1 skyder udvendige skulder ud i en 20 m volte. (vi kan ikke komme nærmere ind på hvorfor den gør det da man skal "se det i virkeligheden") Men lad os lade som om denne unghest blot er ubalanceret fordi den er ja, ung og nytilredet. Hvad kan vi nu gøre for at hjælpe unghesten bedst muligt og lære den at balance sig selv. Det er altid rytterens opgave at få sin hest tilbage i balance og hjælpe den bedst muligt rundt på banen. I stedet for at lægge en masse pres på med udvendige schnkel (og det forstår unghesten ikke alligevel) samt stramme udvendige tøjle fordi man ikke vil have det sker igen næste gang. Så kan vi nu benytte vores pisk. Fantastisk opfindelse. En dressurpisk er i dette tilfælde ikke altid en god ide, men man kan sagtens. En springpisk ville i dette tilfælde også kunne hjælpe dig som rytter fordi vi snakker foran hesten (skulder) og ikke bag hesten (bagpart og bagben). Når hesten næste gang skyder udvendige skulder kan man guide den ved at ligge drejesignalet og dine hænder en smule mere ud til siden og opad. Dette gør at presset fortil i biddet vil blive lagt på laderne og det trives de fleste heste meget bedre med end at få trykket direkte på tungen eller i ganen. Nu kan vi hjælpe hesten ved at guide den via vores pisk. Man tapper derfor pisken på udvendige skulder til unghesten nu bliver bevist om at den skal ind på plads og dette skal ske imens man guider hesten med resten af sine hjælpere som sagt. De fleste ungheste forstår det overraskende hurtigt og derfor får de balanceret sig selv ved rytterens hjælp.

Ungheste har det med at slingerer i starten af deres uddannelse, fx på langsiden. Her kan pisken igen være en hjælp på dens skulder for at få balance i den. Unghesten kan også blive hurtig usikker og bremse lidt op og miste energi. Her kan vi bruge pisken på bagparten. Dette gøres ved først at ligge stemmen på som signal (jeg bruger meget stemmen i starten af uddannelsen som fremad tegn) dernæst ligger vi schnklerne på for at få fremad reaktionen. Sker der stadig intet og hesten går mere og mere i stå er det nu vi skal skrue op for signalet. Derfor bruger vi vores dressurpisk og tapper den på bagparten til vi får en reaktion op i tempo igen fra hestens side. Når det sker; Slipper vi alt presset både med schnkler og pisken (stopper med at tappe på bagparten) og derved får hesten ros. Dette skal gøres rimelig hurtigt lige efter hinanden så hesten forbinder stemmen til schnkelpresset til sidst kommer dressurpiskens tapning. Når man gør det på denne måde skruer vi op for presset til reaktionen kommer så vi ikke ender med at få en døv og signal forvirret hest som skal "pumpes" afsted med schnklerne hver gang vi skal ride.

Lad os tage hest nr. 2: Denne hest siger vi er mere rutineret, går stabilt og vi vil gerne have aktiveret hestens bagben noget bedre. Dvs. vi er ude på at få mere afskub, bæring og rummelighed. Man kan gøre mange ting med pisken i dette tilfælde. Nogle vælger blot lige at ligge den på bagparten og så får hesten mere energi og springer bedre frem i fx en galop. Nogle vælger ud af hjørnerne af tappe hesten på bagparten med pisken for at få mere indvendige bagben til at træde indunder sig. Men igen kan pisken bruges i forskellige dressurøvelser også. Så en pisk skal altså både bruges til energi i hesten (mere fremad), men også til at få mere bæring i hesten så den lære at pisken betyder "løfte sig af jorden". Dette kan dog kun gøres bedst muligt hvis hesten allerede forstår dine signaler for schnklerne til at den skal "løfte sig mere af jorden og bære sig bedre". Her kan du opnå endnu mere sving og bæring ved også at ligge pisken på. Pas på du ikke kommer til både af anholde hesten fortil og ligge schnkler/pisk på samtidig. Så begynder man at ride både frem og tilbage og det kan ikke lade sig gøre. Husk ikke altid have pisken i indvendige hånd, brug den også på udvendige side så vi ikke kun styrker det ene bagben. Så for vi en hest der går "uens" med sine bagben bagtil. 


Changement billede

Lad os tage hest nr. 3: I øvelser kan dressurpisken være en rigtig god hjælp. Fx en hest der skal lære at changere. Vi har en hest som skal changere og de fleste heste vil i begyndelsen ikke tage bagbenet med sig i changementet. Som regel changere de derfor altid fortil først og går så krydsgalop resten af vejen. Udover at man har brug for en vis form for kontrol og trænings niveau kan alle heste lære at changere. Jeg foretrækker at gøre det når hesten er 4 år og kan sin grundridning nogenlunde. (kan gå en stabil LC)

Lad os starte med at have pisken i udvendige hånd og ikke i indvendige hånd. De fleste ryttere tror fejlagtigt at hesten skal springe i galop på indvendige bagben. Dette er ikke korrekt. Jo hesten skal bære sig og sætte indvendige bagben pænt indunder sig i galop. Dette betyder rummelighed. I et galopanspring skal vi der imod aktivere udvendige side af hesten for at få udvendige bagben til at "springe an" i galop. Derved vil hesten springe an på udvendige bagben og frem med indvendige forben. Derfor kan det fx også være en fordel på den unge hest at stille hesten en anelse udaf i nakken når man laver et anspring i et hjørne da man så gør indvendige skulder fri til at springe "op og ind" i galoppen. Nå tilbage til changementet. Når man som rytter skal til at ligge sin timing til at ligge changementet, gør man i det split sekund man ligger hjælpen til at bytte, pisken på udvendige side af hesten. Nogle heste har kun brug for den ligger på bagparten hvor andre heste lige har brug for en tapning og nogle har brug for en god tapning så de mærker at de skal huske at springe igennem på deres bagben også og ikke kun på forbenene.

Jeg vil ikke komme mere ind på changementer i dette indlæg, men lover at lave et blog indlæg udelukkende kun om det. Der er mange måder hvorpå man kan træne dem til at få dem rene og senere skal lave serier.

De fleste dressurryttere - i sær på lidt højere plan - vælger både at træne med pisk og spore. Det er der en god grund til. Sporen skal på når man rider LA og op efter for hest. Derfor er det vigtigt at tilvænne hesten det inden man skal ud og starte stævner. 



Så hvorfor overhovedet ride med spore?
Omend man er stævnerytter eller ej kan det være en fordel at ride med spore. Mange spørg mig altid om det ikke er bedst hvis hesten bare reagerer fint uden. Jo, det kan det sagtens være. Min egen hest kan sagtens ride uden spore og hun er rigelig følsom. Men sporen udgår en sværhedsgrad. Kan man sidde stille med sine ben så man ikke forstyrrer hesten og kan man bruge sporen korrekt - det er hvad man viser til stævnerne.
 
Sporen har mange fordele synes jeg og dette er både på yngere heste og rutineret heste. Fordi sporen er så lille i dornen betyder det, at vi kan ligge et meget tyderligere signal til hesten. Nogle heste bliver decideret forvirret af dine hæle. Når vi ikke har spore på har vi et større område på sin hæl og din støvle som gør at hesten derfor bliver forvirret over hvor hjælpen 100 % ligger og dette sker også hvis den i forvejen kender signalet. Altså: Vi får en større og hurtigere reaktion med sporen på og det er hvad vi gerne vil opnå i dressuren. En dressurhest skal reagerer hurtigt og på hjælpen (altså lige når man ligger benet) Hvis ikke den gør det, får vi store problemer når vi skal op og ride de svære øvelser og de svære programmer i dressur.

Lad os tage et eksempel: Hest nr. 4 er en unghest og den skal lære galopanspring. Vi siger at vi ingen spore har på, men har en pisk med. Vi leger anspringet og hjælpen til galop som vi skal og vi får ingen reaktion udover en hurtigere trav. Her kan man til fordel ligge hjælpen til et galopanspring og lige med det samme imens, bruge pisken som tapning på bagparten på UDVENDIGE side af hesten. Så får vi som regel en reaktion og de slår i galop. Men lad os nu sige at vi ingen pisk har med eller hesten ikke bryder sig om piske eller den ikke reagerer som vi vil have på pisken (fx bliver vild og løber afsted). Heste er forskellige og derfor kan vi ikke sige det sker og det sker. 

Nu har vi derfor unghesten uden pisk. Det samme som før. VI får ingen reaktion og bliver nødt til, til sidst at ligge mere og mere schnkel på. Så derfor tager vi sporen på. Sporen gør at signalet bliver forfinet og højnet end hvis du kun har ridestøvler på. Nu gør vi præcist det samme og med schnklen bruger vi nu sporen til at ligge signalet. De fleste ungheste vil give os en reaktion til galop og når de gør det roser vi dem. Sker det stadig ikke skal man skrue mere op for presset. Det sker kun i starten og det kan være en fordel at gøre det i longen først med longeføren der ligger signalet. Men nok om det.



VI kan også tage et eksempel med hest nr. 5: Ikke en unghest som sådan, men en hest som fx er meget følsom og bliver usikker i galopanspring og derfor bukker. Vi ligger anspringet som vi plejer, men pga. det større område på dine schnkler uden spore vil hesten reagerer fordi den bliver usikker og derfor bukker den. Hvis vi tager sporen på kan vi derfor ligge et mindre signal på et mindre område af hesten og hesten vil stoppe med at bukke fordi den er sikker på hvad den skal. 

Alle disse tilfælde jeg har beskrevet her er rigtige tilfælde fra træning af heste og undervisning af elever.

Hvad så hvis vi har en hest som ikke bryder sig om spore og pisk?
Det spørgsmål har jeg ofte og det man gør er, at tilvænne hesten det stille og roligt. Sørg for at pisken kan røre hesten over alt fra jorden. Tag en lille pisk med i starten når du rider og lad helt være med at bruge den, men blot have den med og giv nogle godbidder når hesten er helt afslappet. Det samme med sporen. Hav dem på, undgå at brug dem i starten til hesten er vant til dem og slapper af. Herefter kan man stille begynde at bruge hjælpemidlerne meget roligt, rose ved at tage signalet væk når du får en reaktion, men også give en skridtpause efter eller en godbid. Det reagerer de fleste heste godt på. Rid dog videre til hesten er afslappet hvis du har brugt en af hjælpemidlerne så hesten ikke forbinder sporen/pisken med "løbe væk". Så løber hesten hvis du bruger en af delene så få ro på hesten ,ned i tempo igen og få den afslappet. Herefter stopper du så hesten op og giver en godbid :)


I får et billede af dressurhesten og jeg i en piaffe hvor jeg netop har pisk og spore på :)

Nu må jeg hellere slutte af så det ikke bliver for langt og sejt at læse. Næste gang vil mit blog indlæg handle om første step på trænings skalaen - takt. Derved vil jeg forklare henover flere indlæg hvad man ligger i trænings-skalaen, hvordan og hvorfor er den opbygget som den er. Hvorfor skal vi stræbe efter at ride efter den og hvordan.

Tak fordi i læste med.
I kan følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/larasverden/


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Pisk og spore i dressur - hvorfor?
Kommentér på:
Pisk og spore i dressur - hvorfor?
x