Problemer med nedsunken forfod for ryttere

Problemer med nedsunken forfod for ryttere

4. jan 2019
Nedsunken forfod kan give en slags sovende fornemmelse eller direkte smerter i foden. Især hvis du står på fødderne hele dagen ude på ridebanen. Er du usikker på, om du lider af nedsunken forfod, så kan du tage et hurtigt smut til lægen. Lægen kan nemlig stille en diagnose blot ved at kigge på din fod.
Hvis du derimod bare er nysgerrig efter at vide, om der er noget, du kan gøre ved det derhjemme, så er der nogle ting du bør vide. Det kan måske redde din dag fra ømme fødder i stigbøjlerne, mens du rider.  

Hvad er det?
Ved en nedsunken forfod er grundleddene på dine tre midterste tæer sunket ned, så du i stedet for putter belastning på din fods tre midterste trædepuder, hver gang du går. Det kan blandt andet give smerter, når man støtter på foden.
Når man træder ned på foden, belaster man normalt først den trædepude, der befinder sig under storetåen og lilletåen. Der opstår derefter en elastisk effekt, hvor trædepuderne på de tre midterste tæer bevæger sig ned, når din fod rammer jorden efter hvert skidt, og tilbage op på plads, når du endelig løfter foden igen. Ved nedsunken forfod gør du præcis det modsatte.                  

Det viser sig desværre som noget, der er arveligt. Det kan dog også ske med alderen, da det forekommer af en vis svaghed i musklerne og ledbåndene på forfoden. Men der kan også være mange andre årsager til det, da der er mange, der allerede oplever, at de har nedsunken forfod, når deres fødder er udvokset.

Hvordan behandler man det?
Der er i virkeligheden ikke meget, man kan gøre for at bremse nedsunken forfod. Men man kan derimod godt prøve at styrke sin fod ved at lave nogle øvelser, hvor man styrker muskulaturen. Derudover skal man selvfølgelig undgå at gå med for små sko eller ridestøvler, der strammer. Er man kommet dertil, hvor man skal benytte indlæg, skal man typisk gøre det resten af livet.

Nedsunken forfod behandles også med indlæg. Selve indlægget, du skal bruge, afhænger af din tilstand. Hvis smerterne forekommer, når du rider, skulle du samtidigt prøve at skaffe dig stigbøjler med affjedring. Mange ryttere fortæller, at det hjælper. 

Hvis du stadig har mange smerter, er der andre metoder.
Du kan begynde at overveje en operation, hvis det ikke hjælper at bruge indlæg. Problemer skyldes ofte, at knoglerne i din fod ikke sidder rigtigt på plads. Man kan derfor foretage en operation, som går ud på at save knoglerne over og forkorte dem. De fleste får en smertelindring ved operationen. Det burde nemlig ikke nå til det punkt, hvor smerterne i sidste ende ødelægger din rolle som rytter ude på banen.
Hvis du derimod ikke har lyst til at rode dig ud i en operation, kan du overveje at starte med at indlægge dine ridestøvler. Du kan finde forfodspuder på nettet, der lindrer nedsunken forfod. Du kan derudover også købe forfodssokker eller massagebolde, der kan hjælpe dig lidt på smerterne.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce