Rytterens opstilling og indvirkning

Rytterens opstilling og indvirkning

4333visninger 5 svar | 26. feb 2016
Jeg fik et spørgsmål om jeg ikke ville lave et blogindlæg omhandlende rytterens opstilling og indvirkning Især hvordan dette bedømmes til dressurstævner.

Derfor springer vi lige trin 2 på træningsskalaen over i denne omgang og så kommer dette indlæg ud først. Andet indlæg regner jeg med kommer i næste uge. Har i særlige ønsker til indholdet i mine blog indlæg skriver i bare til mig.

Hvordan skal man sidde på hesten og hvordan får man den rigtige opstilling? Hvorfor er rytterens opstilling og indvirkning så vigtig? Hvordan kan rytteren opnå et bedre sæde og opstilling? Hvordan bedømmes rytterens opstilling og indvirkning til dressurstævner og hvordan kan man opnå højere point til stævner?

Vi starter fra begyndelsen som vi plejer.



Hvordan skal man sidde korrekt på hesten - hvad er den korrekte opstilling?
Vi har nogle hovedregler vi følger når vi snakker om den gode opstilling. Dermed ikke sagt, at man ikke  kan sidde anderledes og stadig kan have et godt sæde og en fin opstilling.

Det er vigtigt når vi sidder på hesten, at vi har et afspændt og smidigt sæde. Dvs lænden og bækkenet kan "trækkes an" og være afslappet og følge hesten. Man skal ikke sidde og tvinge sig selv ned i sadlen, prøv at sidde afslappet og følge hestens bevægelser som bevæger sig op og ned, samt til begge sider i travtakten. Derudover går energien jo også fremad og der får vi fremad bevægelsen i lænden fra. (ikke nemt og dem der siger rytteren ikke får brugt alle muskelgrupper i kroppen når vi rider -  tager fejl)
Det er også vigtigt at rytteren sidder lige i overkroppen og ikke får lændet sig for langt frem eller tilbage for så kommer rytteren i ubalance og det går udover hestens balance. Rider vi ungheste kan man ride mere i letsæde og ligge vægten en smule mere fremad så man ikke ligger alt vægten i ryggen på den helt unge hest fra starten. Rytteren skal heller ikke sidde på numsen, men frem og sidde korrekt.


Et fint billede fra Google som viser mange forskellige slags opstillinger man ser rundt omkring i landet. Billede nr. 1 er altså det korrekte i denne billedserie.

Rytterens skulder og nakke er afspændt, men man alligevel har styrken til, at bære sin nakke og skuldre. Hvis man mangler styrke i fx skulder og nakke kan man se rytteren sidder og "nikker" med hovedet fx. Armene skal også være afslappet og fremme til hestens mund, oppe foran sadlen. Man skal derfor ikke få for lave hænder, de skal altid op og stå på højkant foran sadlen så man ikke kommer til, at ligge signalerne tilbage mod sig selv eller ned mod låret med tøjlen. Rytterens ben og schenkler skal hænge afslappet. Ens knæ skal have tilslutte til sadlens knæstøtte og rytteren skal sidde i det dybeste punkt i sadlen. Derved kommer vi den korrekte balance. Det er vigtigt at rytteren lader schenklerne støtte let i stigebøjlen, men ikke bevidst sidder og trykker hælene nedaf da det giver spændinger. Schenklerne skal "hvile" i bøjlen på din fods bredeste punkt (støttefoden).

Longetræning - fundet på Google.

Hvordan kan jeg forbedre min opstilling og indvirkning?
Man kan gøre noget selv for, at få et bedre sæde og en bedre opstilling. Yoga eller pilates er faktisk rigtig godt og kan laves via DVDer hjemme i stuen 10 min inden sengetid. Kræver en yogabold. Det er noget der styrker dine centrale muskler og balance samt vejrtrækning.
Man kan sørge for at strække ud - inden og efter ridning. Man kan ride uden bøjler og også uden sadel, det fremmer både kropsfornemmelsen og balancen selvom det er rigtig hårdt hvis man ikke er vant til det.

Så har vi longering. Longering er fantastisk når vi snakker, at træne sin opstilling. Man får simpelthen en sød veninde til, at tage hesten med dig på, i longe. Rytteren laver nogle løsgørende øvelser. Armene ud til siden, op i luften, kør dem rundt i ring og fokuser på afslappet skuldre og arme. Mærk dit sæde, hvordan dit sæde arbejder i takt med hestens bevægelser - både i letridning og nedsidning. Endnu bedre er det hvis du lukker dine øjne (rigtig svært faktisk). Men her mærker man kropsfornemmelsen rigtig godt. Mærk hvordan benene skal føles lange og ligge afslappet i bøjlerne og fokuser på at have det korrekte knæslutte til sadlens punkt.  Mærk din lænd arbejde smidigt og bevæg dig med hestens rygsving. Sid midt i sadlen. Det er i hvert fald et rigtig godt middel til at opnå større kropsbevidsthed og balance.


Charlotte Dujardin har jo en smuk-smuk opstilling. Her ser vi rigtig den flotte knæslutte de afslappet, hængende ben og schnklerne som støttes i bøjlen med det bredeste punkt på foden. Den ranke overkrop (uden at sveje i lænd) og de flotte hænder som står fremme til hestens mund oppe foran sadlen.

Hvorfor er den rigtig opstilling og indvirkning så vigtigt når vi rider?
At man kan give de rigtige og lette signaler til sin hest og sidde i balance så vi forstyrrer hesten mindst muligt er rigtig vigtigt. Det er hvad dressur handler om. Men omend man springer eller er skovtursrytter eller andet så er det stadig enormt vigtigt, at sidde så man forstyrrer hesten mindst muligt.

Vi ønsker en hest der går i balance og arbejder korrekt igennem kroppen. Dette gør det umuligt for hesten hvis rytteren sidder og spænder i nedsidning. Hvad enten det er med ben eller sædet. Derfor er det vigtigt, at vi som ryttere hele tiden arbejder med vores sæde og opstilling så vi hele tiden forbedrer det og får mere smidighed og balance. Det  vil gøre det lidt lettere for hesten - selvom det er benhårdt arbejde for rytteren.

At indvirke korrekt og let på hesten er ligeså vigtigt som at kunne sidde korrekt og stille på hesten. At indvirke let og effektivt på hesten betyder blot, at hesten lytter til de små signaler man giver så man dårligt kan se rytteren laver noget som helst andet deroppe andet end blot at sidde der.

Hvad lægges der vægt på til dressurstævner når vi taler om rytterens opstilling og indvirkning?
Fra LD og til LB - både for hest og pony - har vi to ryttere karakterer.

Et udsnit fra en LB A:


Den førte rytter karakter er opstilling og den anden er indvirkning. Lad mig forklarer hvad begge betyder - helt uddybet.

Den første karakter - rytterens opstilling: Her dømmes der om rytteren har den korrekte opstilling. Sidder rytteren i balance med sin hest, har en rank ryg (sidder derfor ikke for tilbagelænet eller foroverlænet på hesten). Har rytteren et korrekt sæde og sidder rytteren korrekt i sadlen (dybeste punkt i sadlen) Rytteren skal her sidde i balance og fx ikke sidde i stolsæde (hvor sædet tilbagelænes i sadlen og schenkler og ben ryger frem) Er hænderne korrekt placeret foran sadlen og har rytteren rolige hænder. Schenklerne skal ligge korrekt ind til hesten og hænge afslappet nede langs hesten.

Den anden karakter - rytterens indvirkning: Her dømmes der hvordan rytterens indvirkning er. Rytterens hjælpere skal være så usynlige som muligt. Det skal gerne ligne at rytteren laver mindst muligt. Rytteren skal derfor ligge så små signaler som muligt og samtidig sidde så roligt som muligt. Hesten skal gå afslappet og effektivt, skal rytteren kunne ride hesten ind og ud af de forskellige øvelser. Rytteren skal derfor kunne vise hesten "vejen rundt i programmet" uden misforståelser hvor hesten er opmærksom og lyttende. Her bedømmes der derfor også hvordan øvelserne flyder - altså at rytteren formår at hjælpe hesten, i balance, i alle øvelserne og rytteren formår at ride et flydende program.

Derfor vil der slås hårdere ned på hårde hjælpere. Såsom meget urolige hænder, uroligt, hoppende sæde eller meget urolige schenkler. Hvis hesten ikke lytter i en øvelse og rytteren bliver nødt til at skrue op for sit pres med fx schenklerne og give et tydeligere signal. Så vil der igen blive set på, at hjælpen tydeligere kunne ses og hjælpen ikke var let og usynlig.

Der lægges især også vægt på, at rytteren hjælper sin hest. Dvs. rytterens effektivitet. At rytteren rider sig ud af de problemer der måtte opstå i programmet og at rytteren virkelig prøver at få hesten til at gå korrekt. Dvs. hjælper sin hest rundt i programmet og viser den vejen og beder den om at gøre de ting hesten skal. Det kan fx være korrekte omstillinger i en slangegang, at hesten ikke forbøjes i en schnkelvigning eller versade. At hesten rundes korrekt igennem hele kroppen i volterne. Det er rytterens opgave at kunne ride øvelserne korrekt og vide hvordan hesten skal gå korrekt igennem alle øvelserne - smidigt, lydigt og i balance. Hvis rytteren ligge for meget pres på hesten i en øgning og man får en masse taktfejl er det, igen, rytterens opgave at få hesten tilbage i korrekt balance på så små hjælpere som overhovedet muligt. Man vil derfor blive trukket i point hvis rytteren rider usikkert rundt, ikke formår at få hjulpet sin hest rundt eller hvis nogle af øvelserne mislykkedes. Såsom rytteren ikke får rundet hesten i volten eller hesten springer i galop i en travøgning så vil den sidste rytter karakter altså også kunne vurderes lavere hvis der sker flere misforståelser (dette vil også gå udover lydigheds karakteren bagerst i kritikken)



I LA og opefter har vi kun én rytter karakter. Den samler så bare ALT overstående i ÈN rytter karakter. Både sæde, opstilling, effektivitet og finhed af hjælperne.

Hvorfor lægges der så stor vægt på korrekt opstilling og indvirkning (x3)?
I dressurprogrammerne ganges alle rytter karakterer med 3. Dvs opnår du 7 i rytteren vil du få 21 point i den samlede score sammen med resten af dine point fra kritikken. Rytteren betyder derfor rigtig meget i den samlede vurdering. Man har valgt at ligge meget vægt på rytteren fordi det er så enormt vigtigt, at rytteren sidder i balance med hesten og kan vise at hesten kan gå på fine og lette signaler samt rytteren får redet effektivt i sine øvelser. Men også redet effektivt ud af evt. problemer der måtte opstå i programmet. Hesten glor fx og rytteren får redet videre og hjulpet hesten videre på den positive måde. Hesten mister lidt i lydig, men man fik som rytter redet sig ud af problemet og det er effektiv ridning. Man skulle måske ligge lidt mere pres på hesten lige imens den gloede og derfor gik det lidt udover finhed af hjælperne. Derfor gælder det om at bevare begge dele så godt man kan.



Hvordan kan jeg opnå flere point i rytteren - sidste karakterer i kritikken?
Rid effektivt rundt på banen, vis overskud og overblik i dine øvelser. Få hesten til at "glide ud og ind" igennem øvelserne som var det en leg. Sid pænt, roligt på hesten med en pæn opstilling hvor du sidder roligt og indvirker korrekt på hesten. Få redet din hest i korrekt balance og vis øvelserne præcist i dit program. Få redet dine afkortninger og få omstillet din hest korrekt til de forskellige øvelser. Rundet hesten i volterne på buet spor, stillet i din hest korrekt i nakken i schnkelvigninger, bøjet den præcist i versader. Vis dine hjælpere mindst muligt.

Der er altså en del man kan øve sig på at få forbedret for at få den perfekte opstilling og den gode indvirkning og effektivt på hesten i programmet. Det er bare svært og det er hårdt arbejde.

Når du rider ind på stævnebanen så vis, fra starten inden du starter dit program, et stort overskud. Smil, se glad ud, ros din hest , få redet lidt effektivt fremad med en god energi på en hest som er i balance og selvbærende. Giv din hest et lille klap på halsen indimellem i dit program (det viser overskud) og få redet dine øvelser præcist og "ikke jappe igennem dem". Brug tid på at vise dem alle korrekt. Er hesten mindre stærk i noget så rid effektiv og prøv så godt du kan at få vist øvelsen korrekt. Det giver flere point at prøve end bare at sløse igennem øvelsen selvom hesten har svært ved det.

Rigtig god weekend og jeg håber i fik en masse ud af dette indlæg :)

Det kræver god balance at ride uden sadel og sidde afslappet og lige på hesten imens. Men det er rigtig god træning.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Rytterens opstilling og indvirkning
Kommentér på:
Rytterens opstilling og indvirkning
LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet i går kl. 14:10
LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet 23. mar
x