Sådan passer du godt på din hest

Sådan passer du godt på din hest

30. dec 2020

Dette er sponsoreret indhold

Mange unge piger – og måske også drenge – går i deres barndom med drømmen om at eje en hest. Måske er du en af de drenge eller piger? Det kan være, at du for nylig er blevet hesteejer for første gang, hvorfor du nu står over for nye og uvante udfordringer. Derfor får du herunder nogle gode råd til, hvordan du kan passe godt på din hest.

Få din hest forsikret

En hest kan være en dyr investering, hvorfor du bør sørge for at få tegnet en forsikring til din hest. På den måde passer du godt på din hest, men du passer ligeledes godt på dig selv og din økonomiske situation. Der findes mange forskellige forsikringsselskaber, der kan tilbyde dig en hesteforsikring. Derfor bør du undersøge online, hvilket forsikringsselskab der kan tilbyde dig den bedste forsikring, som også tilgodeser din hest.

Når du får en hest, er det endvidere en god idé, hvis du også får sikret dig selv med en ulykkesforsikring, som dækker dig, hvis du kommer til skade – eksempelvis i forbindelse med ridning.

Få din hest aktiveret og giv den en masse pleje

For mange hesteejere er hesten ikke kun et dyr eller en dyr investering. Det bliver hurtigt et nyt familiemedlem, som ligeledes kræver en masse aktivering, kærlighed og omsorg. Når du endelig har fået din hest, skal du blandt andet sørge for, at den får rigeligt med motion. Hvis du eksempelvis bor på en gård, kan det være, at du har plads til at anlægge en ridebane, hvor hesten både kan galopere og springe – men også blot opholde sig i den friske luft.

Derudover skal din hest have en masse pleje. Det kan være ekstremt tidskrævende, men det er nødvendigt at få børstet din hest og plejet dens hove med gode produkter ofte.

Sørg for at få lavet en god foderplan

Hestens kost er ligeledes vigtig at have styr på, hvis den skal have det godt. Hestes kostplan består oftest af grovfoder, saftfoder, kraftfoder og hø. Mange hesteelskere hæfter sig ved, at heste bør fodres med hø før kraftfoder. Det er især gældende i situationer, hvor hesten kommer ind fra folden og er meget sulten. I sådan et tilfælde vil hesten ofte gå direkte i kraftfoderet, hvilket kan være en ulempe, da hesten kan glemme at tygge maden ordentligt. Det kan i værste fald ende i en spiserørsforstoppelse, hvorfor det kan være en god idé at starte med hø – bare til at stille den værste sult.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x