Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 2 af 3

Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 2 af 3

1253visninger 0 svar | 14. nov 2016
Emnet fortsætter og jeg sætter nu fokus på næste trin i træningsprocessen. Før du arbejder videre bør din hest have opnået følgende kriterier fra foregående blog: Kan træde et skridt over med bagparten, i bevægelse, for en let benhjælp og responsen skal komme indenfor 3 sekunder efter hjælpen er givet. Hvis du ikke har fanget første del kan du klikke over på bloggen her!

Husk at alle principper og trænings regler fra sidste blog stadig gælder!

Nu skal vi træne rytme, således at vi kan ride flere skridt af gangen, hvor hesten bevarer tempoet. Mange har sikkert oplevet hvordan hesten starter ud i et godt tempo, og undervejs gennem schenkelvigningen taber en del af tempoet. Før du går i gang med dette er det vigtigt at du tester om din hest har en god respons for begge dine ben (øgninger) og for tøjlen (halve parader): Hvis du ikke kan lave præcise overgange på lige linje, så kan du ikke forvente at de fungerer mens du rider en schenkelvigning, så tjek op på dem og sørg for at de virker først.

 

Lav en tester: flyt bagpart fra ben fra sadlen i bevægelse (suppler med pisk hvis ingen reaktion) ét skridt

Vurder selv, hvad sker der med tempoet? Falder det, stiger det? Hvis det stiger er det et signal om at hesten er stresset omkring din hjælper, og mere træning på de foregående niveauer er nødvendigt. Så er du nødt til at have ekstra fokus på:

- At du eskalerer dit signal korrekt: at du lægger ud med en lille hjælper og gradvist skruer op indtil du får en reaktion.

- At du ikke giver dit signal pludseligt med unødig intensitet

- At du giver efter præcist i det øjeblik hesten træder over

 

Øget tempo er typisk en form for flugtrespons (flugtresponser kan også være små ting, som at skyde skulder), derfor er det vigtigt at vi gør træningen gennemskuelig for hesten, så den kan forudsige hvad vi gør, og støtte sig op ad de vaner.

Sænker hesten derimod tempoet skal du tænke på det som en almindelig respons. Hver gang hesten drejer så taber den en lille smule tempo, det betyder blot at vi skal være forberedte på det, og korrigerer. Her til er der også en vigtig pointe: Du må ikke give hesten to opgaver på én gang**.

 
**Jvf. Principples of training nummer 6: http://www.esi-education.com/the-10-principles-of-training/


Så tænker du sikkert, okay, hvordan rider jeg så dressur? Det her er et tricky emne, men det er super vigtigt. Det har sine videnskabelige rødder, men der er også en god logik i det. Ridning handler om at have en række simple og præcise signaler, som vi bruger til at kommunikerer med hesten på, men er der for mange beskeder på en gang, så risikerer vi at mange af dem bliver til støj på linjen, og hesten begynder at ignorerer dem for i stedet at svare på andre - det slider helt utrolig på dine signaler og det bedste eksempel er når man bruger tøjler og ben på samme tid.

 

Lige præcis denne er en af de største årsager til konfliktadfærd hos heste! Jeg vil ikke gå mere ind i det, for dette er ikke dagens emne, men det jeg gerne vil have du skal tage med herfra er dette: Giv ikke to beskeder på nøjagtig samme tide, men læg dem tæt op ad hinanden i stedet, for eksempel hvis din hest taber tempo hver gang du drejer, så giv signalet til øgning inden du drejer, giv signal til at dreje, og derefter giv øjeblikkeligt igen signalet til øgning - i stedet for at gøre begge dele på samme tid. Hesten kan hurtigt lære at gøre dette til en vane, og så sker der ikke det samme tab af energi.


De næste steps

Så til rytme i dine sidebevægelser, du træner det lige præcis ved at lægge tempo korrektioner indimellem overtrædningerne.

- Flyt bagpart fra ben i bevægelse ét skridt, juster for tempo, flyt bagpart ét skridt mere - gentag

- Flyt bagpart fra ben i bevægelse to skridt, juster for tempo, flyt bagpart to skridt mere - gentag

- Flyt bagpart fra ben i bevægelse tre skridt, juster for tempo, flyt bagpart tre skridt mere - gentag

osv... (Det kan virkelig betale sig at arbejde skridt for skridt, og det går hurtigt fremad)

 

Brug et spejl så du hele tiden kan holde øje med at hesten rent faktisk flytter sig fra dit ben og træder over, du får hurtigt en føling for det, men lad være med at snyde dig sig - brug spejlet! Huller her bliver bare til større huller senere i din træning. Det er grundarbejdet der skal bære det færdige produkt. Fordi du har lært din hest at træder over for dit ben alene, har du nu tøjlerne til frit at rette på forbenene: Hvis det er sådan at forbenene overhaler bagparten kan du laver en halv parade i modsatte hånd (= overtrædning for dit højre ben, så er det venstre hånd der laver den halve parade).

 

Husk igen at træne på hver volte omgange af 3x3. Vær også opmærksom på at det kan tage flere uger at opnå perfekt rytme i dine sidebevægelser - og i relation til dette, husk også, at det kan ikke betale sig at træne det samme hver dag! Det er kedeligt, og læring sker faktisk ikke hurtigere hos hesten af den årsag, du kan opnå samme grad af læring ved at træne kun 3 gange om ugen. Variation er det bedste du kan tilbyde din hest - både mentalt og også fysisk fordi du kommer omkring flere muskelgrupper.

 

I næste blog beskriver jeg hvordan man arbejder videre på sidebevægelserne, hvor vi får fokus på ligeudretning af hesten krop, tøjlekontakt og Proof. Proof er det sidste step i træningen af øvelser efter Andrew McLeans træningsskala, proof betyder at du har trænet hesten til at opfylde alle foregående krav, og at hesten nu kan din øvelse alle steder: Ridebanen, Stævnepladser, på vejen og i skoven.

 

Sidste råd før du går i gang (gentagelse): Lad være med at snyde dig selv, brug god tid på grundarbejdet, så slipper du for at gå tilbage og reparerer småfejl hele tiden. Før du går i stalden, så læg en plan for hvordan du vil gribe træningen an - vær forberedt og så får du også det bedste resultat.

 

God fornøjelse!

 

Tine Futtrup

Green Meadows Hestevelfærd


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg




  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 2 af 3
Annonce