Signaltyper - Forstår din hest hvad du "siger"?

Når vi træner med vores heste har vi forskellige muligheder for at kommunikere vores ønsker til den. Hesten har ingen medfødt forståelse for vores signaler, så derfor er det vores opgave at være så tydelige som muligt, for at hesten får den bedste chance for at "lære vores sprog".

Hvis vores kommunikation skal være klar, tydelig og nem for hesten at afkode, så er det vigtigt at hvert af vores signaler kun har én korrekt adfærd/respons.

Men hver adfærd/respons kan sagtens have flere signaler!

Du kan f.eks sagtens have flere signaler til "stop", som kan være anholdning med tøjlen, en udånding, lyden "prrr" eller en løftet hånd osv osv.. Det vigtigste er at du har brugt tid på at lære hesten, at forstå det pågældende signal.

Når vi træner vores hest, findes der 3 typer af signaler vi kan benytte os af.

 

1)      Visuelle signaler         Signaler hesten kan se                                      ”løft hånden”

2)      Auditive signaler        Signaler hesten kan høre                                   ”prrrrrr”

3)      Taktile signaler           Signaler hesten kan føle                                    ”pres i tøjlen”

De visuelle signaler:

Er f.eks vores kropssprog hvor hesten lærer at stoppe, følge, dreje osv på signaler vi giver med vores krop. Heste er dygtige til at opfange selv bittesmå detaljer i vores kropssprog, men de reagerer ikke på vores kropssprog fordi de tror vi er en anden førerhest, men fordi de gennem træningen, har lært hvad vores visuelle signaler betyder.

Vi kan lære vores heste alle mulige kommandoer via vores kropssprog, hvis bare vi er konsekvente. Vi kan lære den at komme hen til os når vi løfter hånden, vender ryggen til, går ned på hug eller hvad vi nu har lyst til at finde på. Mine heste har vist lært at komme når de ser jeg tager hånden ned i den lomme hvor godbidderne plejer at ligge ;-)

Måden de indlærer de visuelle signaler på, kaldes klassisk betingning (som jeg tidligere har skrevet om HER) hvor hesten lærer at forbinde et visuelt signal med en anden kommando. Det kan f.eks være, at du gerne vil lære din hest at standse, når du standser.. Når hesten flere gange har oplevet at blive standset med tovet, når du selv er standset, så vil den begynde at opfatte, det at din krop stopper, som et forvarsel om at nu bliver den standset med tovet, og så vil den begynde at bremse allerede, når din krop stopper. Når du så roser/forstærker hesten for det, begynder den at lagre forståelsen af, at når din krop stopper, så skal hesten også stoppe.

De visuelle signaler kan være nyttige når vi arbejder med hesten fra jorden, men de kræver, at vi befinder os indenfor hestens synsfelt. I mange tilfælde kræver det også at vi befinder os i den del af synsfeltet, hvor vi befandt os da signalet blev indlært. Det betyder at hvis man har en hest som har lært at stoppe bagved menneskets skulder, så kan det være svært at komme til at give hesten et signal til at stoppe, hvis hesten måske er blevet forskrækket og er kommet lidt for lang frem i forhold til mennesket skulder.

Hvis en hest er veltrænet med visuelle signaler kan den udføre mange ting fra jorden, men hvis den udelukkende kender visuelle signaler, kan den blive meget usikker når rytteren stiger op, fordi den så ikke længere kan se de signaler den er vant til. Det er også mange heste, som ikke kan stå stille i opstigningssituationen, fordi de forsøger at "følge efter" rytteren. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om hvilke signaler din hest er trænet til at reagere på, så du ikke tror det handler om manglende selvtillid eller tillid til dig, når hesten ikke kan gå over plastik når du rider, men let kan gøre det fra jorden.. Måske har den bare kun lært det på et visuelt signal ;-) 

Mange af de heste jeg møder i det daglige, som ligger i et højt stressniveau, viser sig at have en masse ubevidst indlærte responser på visuelle signaler, så hesten hele tiden tror den får beskeder. Her har det en markant afstressende effekt, når rytteren får fokus på hvilke signaler der arbejdes med.

De taktile signaler

Dette er alle de signaler hesten kan mærke gennem træktovet, tøjlerne, longen, sadlen, schenklerne osv.  De indlæres ofte via negativ forstærkning, hvor hesten mærker signalet og belønnes med eftergift/frihed når den reagerer som ønsket på signalet. De taktile signaler er nyttige og hyppige når vi rider eller trækker med hesten, men de kræver at vi befinder os indenfor en radius, hvor vi kan komme til at berøre hesten for at give et signal.

Indlæring af gode stabile responser på taktile signaler er oftest den bedste indgangvinkel til en forvirret/stresset hest. Årsagen er, at de taktile signaler er meget lette at gennemskue for hesten, når man er præcis i timingen af pres og eftergift. Og derudover, så er der mange heste, som stresser over frygten for ustruktureret pres, de ikke kan kontrollere. Gennem træning af taktile signaler med præcist og blidt pres, efterfulgt af eftergift (negativ forstærkning), oplever hesten at den har kontrol over situationen/presset og det mindsker dens stress.

Hvis hesten udelukkende kender til taktile signaler, kan den være svær at få til at longere, fordi man så kommer for langt væk til at kunne påvirke den. Mange af de ekvipager jeg møder, som har problemer med longering, har gavn af at indlære visuelle signaler mens de befinder sig nogenlunde tæt på hesten. Således at man kan bakke sit visuelle signal ( f.eks gå ud på volten) op med et taktil siganl, i form af berøring med pisken eller hånden. Hvis man vil have en god longering så har man brug for at kommunikere til hesten med andre signaler end taktile og her kommer de visuelle signaler samt den sidste gruppe af signaler meget passende ind i billedet.

Auditive signaler

Fordelen ved auditive signaler er, at de kan anvendes uanset om man befinder sig foran, bagved, ved siden af eller ovenpå hesten. De signaler hesten kan høre er utroligt effektive til at ”bygge bro” mellem signaler hesten kan se og signaler den kan føle, således at man kan tage sit jordarbejde med op i sadlen eller omvendt. Det kræver dog også en hvis disciplin når man benytter sig af lyd kommandoer, fordi de er klassisk betingede. Man skal være meget præcis med at tilstræbe det samme tonefald hver gang og HUSKE at man ikke må bruge lydene hele tiden og uden at de er sat i konstruktivt system.

Hvis hesten f.eks har lært at gå fremad for en "hyp lyd", så kan du lære den at gå fremad ved f.eks at vise retning med hånden. Så skal du give det nye signal før ( vis retning med hånden) og derefter bruge det kendte signal ( i dette tilfælde hyp lyden) til at få hesten til at give dig det ønskede svar.
På samme måde, kan man bruge et velindlært auditivt signal under tilridningen, hvor mange heste er utrygge ved schenkelpresset, som de ikke kender/forstår og som fysisk er ubehageligt for dem i starten. I den første tid med rytter, sætter man kun fremad ved hjælp af sin velindlærte hyp-lyd og når hesten er blevet tryg ved at bevæge sig med rytterens vægt på, kan man begynde at give et lille bitte kram med schenklerne lige inden man giver sin hyp-lyd, og på den måde lærer hesten, at de to ting betyder det samme :-)

Det aller vigtigste er, at være bevidst om de 3 forskellige typer af signaler og tænke over hvilket signal det præcist er, man ønsker hesten skal reagere på. Og så er det især vigtigt, at sørge for at de forskellige signaltyper giver samstemmende inputs i en given situation.

Jo lettere du gør det for hesten, at forstå dig, desto mere ønsket adfærd vil du få :-)

God fornøjelse med træningen.

Ps. Hvis du vil lave en lille test med din egen hest, for at finde ud af hvilket signal din hest egentligt stopper på, så kan du trække den fremad i skridt og når du så vil lave en parade, stopper du den enten med den lyd du plejer at bruge, eller en anholdning i træktovet.. Når den stopper, kan du gå et par skridt videre, og så finder du ud af om hesten mest følger dit kropssprog (og følger efter dig) eller om den bliver stående fint på plads...