Sparetricks til Hest og Rytter messe

Sparetricks til Hest og Rytter messe

3102visninger 15 svar | 18. mar 2016

Her kommer et lille lynhurtigt bonus-indlæg fra mig i denne måned. Selvom Hest & Rytter messe 2016 er godt i gang så håber jeg at I stadig kan bruge et par tips på vejen. Mange tager afsted i weekenden og får en dag ud af at kigge på lækkert rideudstyr, så her er et par gode tips. Har du allerede været afsted for i år, så kan disse tips forhåbentligt bruges næste år eller til andre messer og markedsdage :)

  • Lav en 1. prioritetsliste over det du mangler.
  • Lav en 2. prioritetsliste over det du godt må købe eller som du godt kan bruge men ikke er decideret nødvendigt.
  • Beslut på forhånd hvor mange penge du må bruge.
  • Søg efter tilbuddene, mange ting er der til butikkens normalpris og ville kunne findes billigere andre steder.
  • Tjek normalpris på de ting du mangler hjemmefra så du ikke ender med at blive snydt og bruge flere penge end du behøver.
  • Prut om prisen. Alt det du kan. I morgentimerne vil det være sværere end sidst på dagen. Det samme gælder lørdag og søndag som er de to dage det vil være nemmest at prutte om prisen da butikkerne ikke gider slæbe udstyret hjem igen.
  • Hvis du har mulighed så overvej nøje hvilken dag du kommer. Torsdag vil være mest affolket da det er en hverdag. Alt efter hvornår fredag gælder det samme der. Lørdag er den dag hvor der er flest mennesker, men også stadig blandt de dage hvor der er flest lækre ting. Søndag er den dag hvor det er billigst at prutte om prisen og de sidste vilde tilbud, men mærkevarer og lignende vil for det meste være solgt blevet lørdag.
  • Afmærk butikker hjemmefra hvis der er nogen du gerne vil ind i. Print eventuelt et kort hjemmefra (kan findes på deres hjemmeside) og tag en kuglepen med, og skriv ned hvad de har hvor, som du synes er spændende. Så kan du vende tilbage senere i stedet for at glemme hvilken butik det nu liiiige var de havde godbidder i.
  • Kom gerne tidligt. Sørg for at skaffe et kort og få et overblik over hvordan du kommer igennem hallerne. 
  • Husk gerne en madpakke, det er svært at få fingrene i en ordentlig frokost. 
  • Lad være med at snyde dig selv, husk at købe churros ;)
  • Lad være med at tage din store vinterjakke på, du skal selv bære på den og det er varmt og hårdt. Hvis du alligevel vælger at tage den med så lad den ligge i bilen. Heller have flere forskellige trøjer med som kan komme i en rygsæk.
  • Husk gode sko at gå i, ellers bliver din dag et sandt mareridt.
  • Pas på med at købe sliksten og den slags først. Det er tungt ;)
  • Køb gerne billetter i forvejen, køen til de allerede købte billetter er næsten altid kortere og en del hurtigere.

Sådan her kunne et udprintet kort med udkrydsninger se ud:


Når jeg er der kigger jeg ikke kun på udstyr med også efter ideer til kommende projekter, og så nyder jeg ellers bare synet selvom jeg ikke nødvendigt skal have så mange, og bestemt ikke dyre ting. Jeg kommer lørdag og jeg glæder mig som en lille barn. Sidste år brugte jeg alt for mange penge, men i år vil jeg være mere påpasselig.

Her er mine indkøb fra sidste år:


Jeg er kommet på messen siden min veninde og hendes famile, som har flere heste, tog mig med i 2012. Det var nogle måneder før jeg købte Zache. Dengang han stadig var elevpony og jeg var hans halvpart, men det hele var aftalt så jeg fik ham samtidig med at vi skulle på efterskole, så jeg var på udstyrsjagt. Min veninde var mit anker så jeg ikke blev helt kulret og udstyrskør i ting jeg absolut ikke manglede. Jeg er dem utroligt taknemmelig for at tage mig med og introducere mig for denne drømmeverden af udstyr fra forskellige steder i Europa. Jeg har været afsted hvert eneste år siden og lørdag skal jeg afsted igen i år. Hvis ikke du har prøvet og være afsted så kan det klart anbefales. Ikke nødvendigvis for at købe noget, men lige så meget for at kigge på alle de flotte ting og gå og drømme lidt om alt, lige fra udstyr, til banesand og hegnspæle - og så at møde og snakke med andre søde hestemennesker.

Tips eller ej, jeg ønsker alle en rigtig god fornøjelse med messen :)


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Sparetricks til Hest og Rytter messe
Kommentér på:
Sparetricks til Hest og Rytter messe
Annonce