Tre idéer til jeres næste date

Tre idéer til jeres næste date

28. jan

Selvom du og din partner fuldkommer hinanden, kan det stadig nogle gange føles, som om jeres forhold står lidt i stampe. Med en hektisk hverdag kan det også være svært at finde tid til at være sammen for sig selv, og når I så endelig har tid til hinanden, kan man være så udkørt, at man ikke har overskud til at finde på noget spændende eller sjovt at lave sammen. Her er et par forslag til, hvad I kunne lave på jeres næste date, så I får en god oplevelse og tid med hinanden.

Smag på nye ting

I hverdagen kører det hele lidt på autopilot, og mad og drikke bliver ofte bare et eller andet fra det udvalg, man plejer at have i køkkenet. Man får derfor ikke rigtig udfordret sine smagsløg eller udforsket andre dele af det enorme madunivers, de fleste af os har adgang til. Der findes en del arrangementer, der tilbyder smagning af forskellige drikke, som for eksempel ginsmagning. Det kan være en lærerig oplevelse for jer begge, og så får I uden tvivl lov til at smage gin af høj kvalitet. Find ginsmagning her.

Tag på skovtur

Måske er I mere naturmennesker begge to. Så kan det være en god ide med en tur i skoven. Det er ofte beroligende at begive sig rundt i naturområderne, og Danmark har en masse flot natur at byde på, hvis bare man har lyst til at begive sig ud i den. Pak en madkurv og tag afsted ud i det grønne, hvor I sammen kan nyde en stille og rolig stund. Hvem ved? Måske finder I det mest romantiske sted lige i nærheden.

Det behøver ikke engang være ude i skoven: Hvis jeres have er stor nok, kan I bare tage på tur derude - det vigtigste er blot, at I er sammen om det.

Lær en færdighed sammen

Vi lærer noget hele livet, så hvorfor ikke lære noget sammen med den, man elsker? Hvis I har en fælles interesse, og begge er typen, der elsker at lære og dele viden, kan I sætte tid af til at gøre det sammen - eller måske endda tage undervisning sammen. I kan lære at spille et instrument eller at male, eller I kan gå til dans sammen! I kan også kaste jer ud i nye madlavningsteknikker eller prøve jer af med nye og mere avancerede desserter, end I plejer. Det er alt sammen både underholdende, lærerigt og kan sagtens være intimt - det er kun jeres fantasi, der sætter grænser.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


x