Anden særlig race Felix - Rideskolepony Anden særlig race Felix - Rideskolepony Anden særlig race Felix - Rideskolepony Anden særlig race Felix - Rideskolepony Anden særlig race Felix - Rideskolepony
Sabine
Følg
Følger Følg ikke

Sabine

Kvinde, 22 år, Vestsjælland
Oprettet: 9. jan 2011
Offline - Senest online: 2. okt 2017 Bruger er på filterliste

Hej alle.
Jeg hedder Sabine Hansen, er 15 år (fødselsdag 10/07-96) Som alle andre her inde, elsker jeg heste og tilbringe min tid med dem. Jeg har halvpart på en super fantastisk pony, som der hedder Felix ude på RSR4 (Team Cabe). Det har jeg haft i godt 11 måneder. På den tid har han lært mig utrolig meget, og vi har rykket os rigtig meget sammen. Sammen er vi på rideskolens talenthold.
Inden Felix havde jeg part på en der hedder Mickie. Han lærte mig så meget (hans skyld jeg kom på talentholdet). Han lærte meget af det grundlæggende, hvordan jeg skulle sidde og arbejde i tøjlen. Han var desværre ikke dygtig nok til at jeg kunne forsætte med ham på det hold, han var desuden også kun en 3'er pony, så han ville være for lille til at starte stævner på ham.
Han stod også halt og havde sur stråle. Han var for stærk til at de andre kunne ride ham, så efter jeg sagde ja til det andet hold, gik der 2 uger og så fik jeg af vide at de var nød til at sende ham tilbage, fordi ellers ville han simpelthen ikke tjene nok penge ind. Tabet over ham tog rigtig, rigtig lang tid og jeg savner ham stadig forfærdelig meget. Men efter jeg havde fået sådan et specielt bånd til ham og ikke troede vi nogensinde skulle skyldes, tog det rigtig hårdt på mig og samtidig har jeg ikke kunne knytte mig 100% til Felix, simpelthen fordi jeg var bange for også at miste ham. Jeg er blevet super glad for Felix og stoler på ham og vi har et godt bånd, men ALDRIG ligeså godt et bånd som jeg havde til Mickie<3 (Kig evt. min vidoe om ham, for at høre lidt mere om historien.)

Spørg hvis der er andet i vil vide :D

en historie der er så vigtig og sand at den bør deles.

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget,
når 24 timer om dagen ikke er nok;
så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe.
En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.
Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom mayonnaisekrukke op
og begyndte at fylde den med golfbolde.
Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om, at den var.
Professoren tog så en kasse småsten og hældte
dem i krukken. Han rystede krukken let.
Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene.
Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om..
Det næste professoren tog op, var en kasse sand,
som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op.
En gang til spurgte han, om krukken var fuld.
Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja.”
Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet
og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt
fyldte de tomme rum mellem sandkornene.
Studenterne lo.
”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud,
”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.
Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien,
børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber.
Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt.
Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil.
Sandet er alt det andet – de små ting.”
”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han,
”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet.
Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der
aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.
Så …
Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke.
Leg med dine børn..
Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser.
Tag din partner med ud til middag.
Der vil altid være tid til
at gøre huset rent og fikse den dryppende hane.
Tag dig af golfboldene først –
de ting, der virkelig betyder noget.
lav dine prioriteringer. Resten er bare sand.”
En af studenterne rakte hånden op
og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.
Professoren smilede:
”Jeg er glad for, at du spurgte”.
”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven.”


HESTENS BØN!
Tag mig ej bort fra moders side, når jeg som nyfødt føl går.
Vent med at ride på mig til jeg går i mit fjerde leveår.

På min ryg skal jeg dig bære i galop – på solskinsridt.
Men husk, på hjemvejen kære at lade mig gå i skridt.

Giv mig foder, pleje og vand. Vær tålmodig, hvis jeg er slem.
I det kolde vinterland, læg et dækken på min lænd.

Husk at stalden er mig hjem, så luk ej larm og uro ind.
Plej sadlen, trense og udstyr. Luk min dør mod den kolde vind.

Jeg vil leve kun for dig alene, hvis du nu min bøn forstår.
Så vil jeg altid være din bedste ven i mange år.

Til sidst, når mit livs ende er nær tag mit liv med varsom hånd.
Hjælp mig det sidste stykke vej, kære til hestens evigt grønne land.
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}