Pinto Sønderstrands buzz light year Pinto Sønderstrands buzz light year Pinto Sønderstrands buzz light year Pinto Sønderstrands buzz light year Pinto Sønderstrands buzz light year
Marianne K
Følg
Følger Følg ikke

Marianne K

Kvinde, 31 år, Nordsjælland
Oprettet: 4. dec 2011
Offline - Senest online: 3. mar Bruger er på filterliste

Jeg er en pige, som er glad for heste og måske i særdeleshed fjordheste.
Jeg har reddet i omkring otte år, 7 af årene på en fjordhest ved navn Trold. Jeg startede på en lille mørkebrun pony ved navn Columbine. Hun var ikke specielt stor, omkring 1,25 vil jeg gætte på og hun yndede at smide mig af mindst en gang om måneden... Gennemsnitligt hver fjerde gang jeg red, når man tager i betragtning, at jeg kun red en gang om ugen dengang. På trods af det, var hun nu meget sjov, og jeg er ikke blevet smidt af siden, så om ikke andet lærte hun mig at blive siddende. Hun var utroligt glad for at springe og meget dygtig til det, men jeg havde ikke springpart på hende, så jeg måtte nøjes med nogle små spring når vi en gang imellem fik lov i dressur undervisningen.
Eftersom jeg startede med at ride lige efter, eller lige før jeg fyldte tolv, varede det ikke længe før jeg, på trods af, at jeg var meget lille for min alder, blev lidt for stor til hende. Så da hun blev halt i en længere periode efter et halvt års tid, var det oplagt at flytte mig over på en større hest.
Herefter kom jeg til at ride på Harlekin. En dun-farvet vallak på omkring 1,35-40... Harlekin var sød nok, men jeg red kun på ham i en måned før jeg blev rykket videre igen, idet han red for mange timer.
Den næste pony jeg kom til at ride på var en mørkebrun connemara pony ved navn Sylvia. Sylvia var på omtrent samme størrelse som Harlekin, men var mere sky og mindre doven. Hende kom jeg heller ikke til at ride længe efter en måned blev jeg rykket igen. Både fordi Sylvia gik for mange timer og fordi mine ben var ved at blive meget lange at se på, på de mindre ponyer.
Efter Sylvia begyndte jeg at ride Tarok. En fjordhest på 1,40-45 Han var meget venlig, men tung i hovedet og stærk fortil. Til gengæld var kan nem at ride frem og nem at standse op. Han havde en dejlig trav, som var super behagelig, men hans galop var meget tung. Den kunne bedst sammenlignes med ko-galop... Tarok red jeg heller ikke mere end omkring en måned, for da kom der en ny fjordhest til rideskolen som endnu ikke havde nogen ryttere.
Jeg blev derfor rykket over på den nye fjordhest. En hest ved navn Trold. I starten var jeg ikke specielt glad for at være rykket fra Tarok og over til Trold. Trold var utroligt venlig, men havde en bunke af mangler og dårlige vaner. Han var næsten umulig at stoppe, hvis han først fik lov at galoppere, han havde ingen balance og kunne derfor ikke dreje, eller gå ordentligt ud i hjørner. For en person, der kun havde reddet en gang om ugen i lidt over et år, var det noget af en udfordring at sætte sig op på en hest, der aldrig havde lavet andet end stå på en mark og tage på skovture. Hvad gør man når man sidder på en tyk hest med for meget fart på, som man ikke kan standse med halve parader, mens ridelæreren råber til en, at man skal holde sig fra hjørner og volter fordi hesten er ved at vælte, samtidigt med, at man skal tage hensyn til andre ryttere i ridehuset... Når jeg var færdig med sådan en ridetime var jeg helt smadret, men problemerne endte ikke af den grund. Når der var mad havde Trold en eller anden ide om, at han bare kunne tillade sig at trække mig hele vejen op ad staldgangen for at komme ind i sin boks, så han kunne få sin mad.
Men det passer, når man siger, at stort set alt lykkes til sidst, hvis man bare bliver ved med at gøre sit bedste. Det er nu mere end 7 år siden, at jeg red på Trold for første gang, og der er ingen hest i verden, jeg hellere ville ride på. For Trold og jeg har været sammen hele vejen fra en nybegynder og en hest der ikke kunne standse til en ekvipage som kan gennemføre et decent LA program. Noget som jeg selv synes, at vi begge kan være stolte af.

Nå ja, det måtte jo få en ende på et tidspunkt. Efter at have redet på Trold i lidt over syv år blev jeg bedt om at rykke over på en anden hest ved navn Triumph. Jeg kender ikke den nøjagtige årsag til det, men går ud fra, at det skyldtes at Triumph manglede en halvpart og ejeren syntes, at det ville klæde mig med en anden hest?? Triumph er en fuldblods araber, så det var noget helt andet at ride på end en fjordhest, så starten var en lille smule bumlet. Han virkede en smule anspændt når jeg sad på ham, og da han tidligere har haft en rygskade, jeg kender ikke detaljerne, var det vigtigt, at jeg hurtigt kunne få ham til at slappe af og få ham til at bære sig selv mere korrekt. Samtidigt skulle jeg lære ham at springe, noget han ikke havde gjort i 3-4 år og aldrig havde gjort før det. Men lidt tid begyndte han at slappe mere af og nu 3 måneder efter at vi indgik vores samarbejde ser det markant bedre ud. Han har stadig ikke så store muskler på bagdelen som jeg kunne tænke mig, men han er begyndt at gå stabilt, frem og ned og løfter sin ryg i etaper, så der sker fremskridt.
Springningen er en helt anden historie. Han kan lide det og søger aktivt og med god (næsten for god) fart hen mod springene, men kan godt være en kylling når han først nå hen til dem, hvis de er mere end sølle 70 cm. Men vi arbejder os stille og roligt fremad mod, at han bliver tryg og ærlig, for han tager gerne 70 cm i trav uden at brokke sig.
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce