Islænder GREIFI fra SIRKILDEGÅRD Islænder GREIFI fra SIRKILDEGÅRD Islænder GREIFI fra SIRKILDEGÅRD Islænder GREIFI fra SIRKILDEGÅRD Islænder GREIFI fra SIRKILDEGÅRD
Isprinsen, Varmkongen og slavepigen
Følg
Følger Følg ikke

Isprinsen, Varmkongen og slavepigen

Kvinde, 31 år, Sydsjælland og øer
Oprettet: 25. nov 2006
Offline - Senest online: 25. mar Bruger er på filterliste

Greifi fra Sirkildegård
Æshild fra Dyrehavegård
Storbjergs Lazarus


jeg er en heldig tøs, jeg er den stolte ejer af de 3 dejligste hyppere! - Men udover det så bor jeg med min kæreste og jeg avler franske bulldogs, og staffordshire bull terrier:)

Man vælger selv, de veje man følger. Man tager selv, de skidt der fører en derhen hvor man ender. Man har kun ansvar, for det man selv gør og man kan kun selv dømme andre. Man bestemmer selv om man vil holde fast, eller give slip, men at ...give slip, er ikke det samme som at miste grebet. Man kan ikke ændre på sin fortid, men man kan leve i nuet. Man behøver ikke at sidde fast der hvor vejene skilles, for der er en grund til, at man skal følge et nyt spor. Man får muligheden for at komme videre, men det er en selv der skal tage valget. Man har sin egen vilje. Man tager sine egne skridt. Man tager sine egne valg. Man følger sine egne veje. Selvom ens vej, følger en andens spor, så er det måske på tide at finde det sted, hvor vejene skilles og nutid bliver til minder.


Så skete det.
Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hest

vi ses igen Lettir <3



Der var en gang en blind pige, alle hadede hende bortset for hendes kæreste. Hun plejede altid at sige til ham hun ville giftes med ham hvis bare hun kunne se ham. En dag var der en der donerede øjne til pigen. Da hun så hendes kæreste var hun chokeret over at han var blind. Han spurgte hende om hun ville giftes med ham, men hun sagde nej. Kæresten smilte til hende vendte sig om og sagde "tag dig godt af mine øjne



De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.

Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.

Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.

Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.

Idealhøjden er mellem 132 og 140 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.
Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.

Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.

Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.
Tölt & pas

Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Ikke alle islandske heste mestre pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.
Tölt

Tölt er en firtaks gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.

Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig. I arbejdstempo er hesten mest samlet, mens den med stigende tempo skal strække kroppen og dermed øge skridtlængden og gribe mere og mere fremad.

Idealet er en taktren, smidig og velrejst hest, som udstråler stolthed, løbeglæde og samarbejdsvilje. Der skal være harmoni mellem hest og rytter. Hestens hoved skal være foran den lodrette linie, halsen rejst, bagpart og ryg med i bevægelsen, og forbensbevægelsen med stor skulderfrihed og høj knæløft.
Flyvende pas

Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.

Lige som de øvrige gangarter kan pas rides i flere tempi. De specielle ved passen er dog, at det kun er flyvende pas i højt tempo, der er ønskeligt. Langsom pas kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen og knap så behagelig at sidde på.

Flyvende pas er ikke en egentlig brugsgangart, da gangarten er temmelig anstrengende for hesten.

Idealet er en hurtig, kraftfuld og velrejst hest, som bliver ved med at øge farten og udstråler stor løbeglæde – og gerne lidt vildskab. Der skal være harmoni mellem hest og rytter.
Ridehesten

Den islandske hest er som ridehest utrolig robust, stærk og alsidig. I gennem mange, mange år har den med lethed transporteret sig selv og en velvoksen rytter over lange afstande og gennem uvejsomt terræn på Island.

Det er klart at vi ikke helt har de samme vilkår i Danmark. Her anvendes den islandske hest i stigende omfang til sportskonkurrencer og som fritidshest.

Langt de fleste islandshesterytter falder for hestens alsidige gangartstalent. En velskolet ridehest med sikker tölt er en hest, som langt de fleste mennesker vil kunne ride en tur i skoven på. De bløde bevægelser gør det nemt, selv for uøvede ryttere at nyde turen. Netop dette betyder også, at det som regel er hele familien, der kan ride en tur.

For den lidt mere øvede rytter ligger der vældige udfordringer i at beherske alle fire eller fem gangarter. På grund af hestens størrelse, rides gangarterne især med vægthjælpen og det betyder, at der kræves en god balance for at føle sig i et med hesten. Da hestenes talenter for de forskellige gangarter sjældent er helt ens, ligger der en stor udfordring i at lære den enkelte hest at kende – og ”knække koden” til gangarterne. Dette gælder naturligvis især for unge heste. Der skal normalt ikke meget træning til, før også letøvede ryttere kan ”skifte gear”.
Sportskonkurrencer

Der findes to typer sportskonkurrencer. Der er de sportskonkurrencer, hvor det er helheden af hest og rytter, der bedømmes, og der er Gæðingakeppni, hvor det alene er hestens præstation, der bedømmes.

Ved sportskonkurrencerne bedømmes gangarterne på ovalbane. 4-gængere får bedømt skridt, trav, tölt og galop, mens 5-gængere desuden får en bedømmelse af pas. Herudover findes der forskellige tölt-konkurrencer, hvor töltens kvalitet bedømmes.

Pas bedømmes efter hurtighed og stil i stilpas og der dystes også om hurtigste tid (væddeløb) på pasbane.

Der kan også konkurreres om hestens alsidighed i ALRID, hvor hest og rytter kan vise sin kunnen inden for distanceridning, terrænridning og gangarter.
Ridning i naturen

Via sin baggrund er den islandske hest sikker i terrænet og i langt de fleste tilfælde trænes hesten ude i naturen.

De fleste fritidsryttere rider også deres heste på kortere eller længere ture i naturen. Eftersom de fleste har hesten opstaldet hjemme rides der ud hjemmefra. Indimellem samler klubberne medlemmerne til ture, der som ofte går til naturskønne områder og har et stærkt socialt indhold for såvel hest som rytter.
Fremstilling af gode rideheste

Fordi hestens rideegenskaber, vilje og sind er så afgørende for den islandske hests brugsværdi, udgør bedømmelsen af rideegenskaber 60% af hestens avlsvurdering ved kåringerne. Modsat mange andre hesteracer kan en islandsk hest ikke kåres uden at være bedømt på rideegenskaber.

Ridebedømmelsen ved en kåring kræver god forberedelse af hesten og en god rytter. Her viser rytteren på en pasbane, hvad hesten formår af gangarter og desuden bedømmes hestens vilje/sind og form under rytter.

En hest uden rytter en stadig en hest,
men en rytter uden en hest, er bare et menneske.

Hvis gud har skabt noget smukkere end hesten, så har han holdt det for sig selv!

...i hestens øje kan du spejle din sjæl!
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce