Haflinger Werdi Wican *SOLGT* Haflinger Werdi Wican *SOLGT* Haflinger Werdi Wican *SOLGT* Haflinger Werdi Wican *SOLGT* Haflinger Werdi Wican *SOLGT*
Elisa J
Følg
Følger Følg ikke

Elisa J

Kvinde, 38 år, Nordjylland
Oprettet: 25. maj 2007
Offline - Senest online: 24. maj 2023 Bruger er på filterliste

Hej!
Nu er det 5 år siden jeg oprettede min profil her på HG, derfor tænkte jeg at det må være på tide at rette beskrivelsen af mig selv :)
Igennem tiden har jeg haft en del heste mellem hænderne.
Jeg startede med at ride som 8-årig på SKO (Sportsrideklubben for Klarup og omegn). Har siden jeg kunne tale plaget om at få en hest og komme til at gå til ridning. Min mor var dog bange for heste og tænkte at dans måtte være noget for en lille pige. Det var også ok, men da jeg efter 5 år på dansegulvet fik valget mellem ridning og dans, var der ikke noget at diskutere. Jeg skulle ride, selvfølgelig skulle jeg det. Min mor var sej, skjulte sin frygt og fulgte mig til ridning en gang om ugen indtil jeg kunne selv, og der gik ikke længe.
Mit første stævne red jeg på en kæmpe stor elevhest, der hed Wish me Girl. Jeg skulle egentlig bare op og kigge, men min ridelærer mente nu nok at jeg kunne være med. Det var et skridt/trav program med opråber, men damen stak af i galop (det havde jeg aldrig prøvet før) og jeg reagerede ved at grine over hele hovedet. Var stolt som en pave!
Der gik ikke længe inden jeg blev 2. passer på et par elevheste, bl.a. en smuk rød pony, der hed Tøsen. Året efter blev jeg 1. passer på ponyen og vi havde nogle skønne år. Tøsen var til tider ret vild, men jeg var vild med hende. Mit største ønske var at eje hende og befri hende fra et liv som elevhest. Jeg tiggede mine forældre, tilbød jeg kunne gå med aviser hver dag, men lige lidt hjalp det. Tiden gik og jeg blev hurtigt for stor til hende og fik derfor en hest at passe. En dag fik jeg lov til at passe en privathest, der hed Sonny. Jeg var ovenud lykkelig. Det var næsten som at få sin egen. Efter Sonny kom en anden privathest der hed Stardust, han var kun 4 og nytilredet, jeg var 15. Det hele var svært, eftersom ingen af os kunne noget. Da jeg blev færdig med gymnasiet, fik jeg fuldtidsjob og havde pludselig penge mellem hænderne. De blev brugt på Clev, en kæmpe vallak på 5. Clev var den sødeste og rareste hest jeg nogensinde har kendt. Jeg havde dog ikke glemt min gamle røde yndlingspony. Der gik ca. 1 måned, så købte jeg Tøsen, som, dengang, stadig fungerede som elevhest på SKO. Jeg havde nu både Clev og Stardust at ride og Tøsen at nusse på, og jeg elskede hvert sekund! Jeg passede Stardust til jeg blev 22, hvor jeg flyttede til Århus fordi jeg ville være berider. Jeg tod Clev med til Århus og lånte samtidig en hoppe, Rinkenæs Vanessa eller, i daglig tale, Røde (Tøsen lod jeg stå hjemme). Og hun var virkelig rød! Jeg fik hende med, fordi hun smed alt og alle af. Jeg havde aldrig redet hende før og kendte hende ikke, men jeg var overbevist om at det kunne lykkes. Jeg troede på mig selv og på Røde. Allerede på min første tur endte jeg i sandet. Hun var hurtig som lynet og jeg var uforberedt. Jeg startede helt forfra med damen, red i longe de næste par dage og pludselig kunne vi ride, dog ikke uden at jeg måtte af en gang i mellem. Røde har givet mig nogle af de værste rideture i mit liv og jeg var decideret ræd for hende en overgang, indtil jeg en dag opdagede, at min frygt gik direkte i hende. Derefter røg jeg ikke af mere. Hun kunne godt blive bange, men jeg slappede af, snakkede med hende og så tog hun den med ro igen. Da det halve år i Malling var slut, flyttede jeg begge hestene på Vester Mølle Ridecenter, hvor jeg stadig holder til. Tøsen flyttede jeg ud til en veninde, og der stod hun sommeren over, indtil hun også kom med på Møllen, hvor jeg fandt en sød pige til at ride hende. Clev fik konstateret spat, men fungerede. Røde fik tarmslyng, blev opereret, kom sig og jeg fik redet hende op igen. Hun blev siden hen solgt. Jeg arbejdede i stalden og havde ca. 5 heste jeg skulle ride hver dag. En dag fik jeg tilbudt job hos exam. berider Nikolaj Kowalski. Det passede genialt ind i min plan om at blive god nok til at blive berider. Jeg flyttede derfor Clev til Solbjerg og var der et halvt års tid. Jeg arbejdede 16 timer (havde et rengøringsjob ved siden af) i døgnet for at have råd til hest, bil og lejlighed, men jeg elskede det. Det gjorde mine forældre dog ikke og de mente, at jeg skulle få mig en ordentlig uddannelse. Jeg søgte derfor ind på sygeplejerske uddannelsen, ikke fordi jeg ville, men fordi jeg tænkte at det nok var fornuftigt nok alligevel. Jeg klarede mig igennem uddannelsen, knoklede ved siden af for at kunne beholde Clev.
Vi er nu nået til februar 2009. Tøsen havde i en periode været halt on/off og det viste sig at hun havde knoglesplinter i det ene forknæ. Jeg valgte at aflive hende. En tung tung beslutning, men det beste for hende. Kort efter blev jeg opsøgt af et ægtapar der avlede Haflingere. De havde en hoppe der skulle aflægge en rideprøve for at blive kåret og de manglede en rytter. Nenee, som hoppen hed, var rigtig fin, vi lavede den hidtil bedste rideprøve indenfor Haflinger-kåringer og kvalificerede os samtidig til EM i Italien. Nenee blev desværre syg dernede og vi måtte opgive det første ridt, men vi red vores Kür dagen efter og fik bedste danske procenter for ungheste. Jeg har i årenes løb tilredet en del heste for Nenee's ejere. Året efter Tøsens aflivning, også i februar, næsten på årsdagen, blev det Clevs tur. Han havde nydannelser i det ene forben, der rykkede i senerne for hvert skridt han tog. Jeg var nu hesteløs. Havde kun et par heste i ridning, bl.a. Tess, en egenrådig, men dejlig hoppe. Jeg besluttede at jeg ikke ville havde hest igen før jeg var færdiguddannet. I marts blev jeg ringet op af en dame, der ville høre om jeg manglede noget at ride. Jeg var lidt tilbageholdene, svarede "måske", men indvilligede i at komme og prøve dyret. Surprise, en hoppe med stort H og et meget løst hoved, viste sig at være lige noget for mig. Jeg har altid syntes at de der lidt tossede heste var de sjoveste og hun var virkelig tosset. Hun kastede med hovedet så det var lige før jeg blev ramt. Jeg red Prise/Brune sommeren over, havde hende med til Jysk Rideuge, hvilket gik ok. Efteråret meldte sin ankomst og desværre kunne ejer og jeg ikke blive enige om opstalding. jeg ville gerne have hende med til et sted med stor hal, så jeg kunne træne seriøst, den var ejer dog ikke med på. Jeg havde i løbet af sommeren fået et par skøre hopper mere at ride. Den ene, et rent bukkedyr, ved navn Hopla (meget passende navn) havde jeg fået tæmmet og solgt, men den anden, Hysse (igen meget passende navn) tog jeg med mig, så vi kunne træne. Hun blev dog halt og ejeren fik hende hjem igen.
Da jeg kom af med Prise, lånte jeg en grå hoppe, Coco. Hun kunne ikke lide at have rytter på, så hun var også ret interessant. Jeg havde hende dog ikke så længe, da hun også blev halt.
En dag fik jeg en ssms fra en jeg har redet sammen med. Han spurgte om jeg kunne tænke mig at købe en fin hest. Jeg sagde nej, men tog dog ud at se på herren, en 8års springhest, der var blevet træt af at hoppe. Manden havde købt ham til sin datter, som dressurhest, men hun var blevet bange for ham. Jeg blev noget skuffet da jeg så ham. Ret kedelig hest, som han stod der og græssede. Jeg prøvede ham, han lavede rodeo 2 gange og jeg var solgt. Ham måtte jeg eje. Jeg fik ham på prøve og også han blev halt! Argh! Hvad skete der for mit uheld! Dyrlægen sagde slidgigt i højre forben, ledvæske og ro i 3mdr. så blev han måske ok, men aldrig dressurhest, hvilket var det jeg skulle bruge ham til. Jeg havde fået blod på tanden, ville nu have min egen hest igen. Gad ikke ligge mere arbejde i heste jeg ikke skulle beholde, ville selv høste frugten af mit arbejde. Jagten gik ind og jeg fandt en 5års Casir hoppe, Carisme, helt rå, kunne intet. Hun var super fin, så hende købte jeg. Jeg tilred Lakridsen, som hun blev kaldt, og hun var så sød og overraskende rar og nem. Jeg havde desværre kun fornøjelsen af hende et par måneder, inden hun pludselig døde på folden. Jeg fandt hende, en septemberdag, liggende alene, lam i bagbenene og dyrlægen kunne ikke redde hende. Jeg var ved hende da hun galopperede ind i heste-himlen. Et par dage efter fik jeg en besked fra manden med vallakken på 8. Han havde stået 3 måneder og var nu rengående, planen var at køre ham i røntgen, da der ikke var taget billeder af knæet. Billederne viste at han IKKE havde slidgigt og jeg kunne starte genoptræningen. Desværre ville manden ikke sælge hesten, da han håbede at datteren ville begynde igen. Det skete dog ikke og jeg købte ham. Flab, som han hedder, har jeg stadig. Han har, til tider, været noget af en prøvelse, men jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg har købte ham.
Det var lidt om min hidtidige ridekarriere. Der har været mange flere heste igennem mine hænder, men de ovennævnte er dem der har gjort det største indtryk. Jeg har gennem tiden startet en masse stævner, men er aldrig nået højere end LA4, pga skader og hesteskift. Håber jeg kan få lov til at beholde Flab, så vi kan komme videre :D
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce