Tysk Sportspony | Lundemarksgårds Maximilian Tysk Sportspony | Lundemarksgårds Maximilian Tysk Sportspony | Lundemarksgårds Maximilian Tysk Sportspony | Lundemarksgårds Maximilian Tysk Sportspony | Lundemarksgårds Maximilian
Fie B. Thomsen - www.lundemarksgaard.dk ©
Følg
Følger Følg ikke

Fie B. Thomsen - www.lundemarksgaard.dk ©

Kvinde, 27 år, Sydsjælland og øer
Oprettet: 22. jul 2007
Offline - Senest online: 30. apr 2022 Bruger er på filterliste

Følg "Stutteri Lundemarksgård" på facebook!
___________________________
Mit navn er Fie Bendix Thomsen. Jeg rider på/for Stutteri Lundemarksgaard. Jeg har haft med heste og gøre siden jeg var 7 år gammel, og været hos Stutteri Lundemarksgaard siden 2010. I marts 2016 fik jeg min første hest. Selvfølgelig en Lundemarksgaard hest, som jeg selv har tilredet. I kan læse mere om Maximilian på hans profil og herunder.

Lundemarksgårds Saga er en hoppe fra 2004, som ikke var redet så meget, da jeg fik part på hende tilbage i start marts 2010. Hun er bare gudesmuk, og en ener. Hun fik et føl d.26 marts 2010 ved navn Lundemarksgårds Tengel - en smuk og enestående dreng. De to kom til at betyde meget for mig, og har dannet "grundlaget" for min tid på Lundemarksgaard.

Lundemarksgårds Cappuccino(Tykke/Tyk) er en pony jeg har redet op for gården, og han var en lille spilopmager da jeg startede. Han sluttede dog af med at være en stabil pony alle blev forelsket i! Han blev solgt i april 2011 til Beth & Freja Lundholm :) De har her i foråret 2014 opnået placeringer til og med LA1, hvor efter Cappucino blev solgt til en pige i Jylland :)

Dernæst var det Lundemarksgårds Arion, som ligner Tyk utrolig meget, så det var en sand fornøjelse at arbejde med ham. Han fik lov til at blive på Lundemarksgaard længe, og gav mange af os piger mange glæder. Den sidste der endte med at have ham var Ll. Fie. Hende og Arion nåede at få placeringer i LA1. Han blev solgt til en 12-årig pige i sommeren 2016.

Jeg tog på Tølløse Slots Efterskole år 12/13. Her var det ikke muligt at have ponyer med, så i 10 måneder var min ridning på standby mht. stævner :) Var dog hjemme i weekenderne og tog nogle fantastiske(!!!) fræseture på Saga i skoven <3 De sidste måneder af efterskoleåret (apr-jun) red jeg næsten ikke :)

Efter sommerferien startede jeg på Køge gymnasium. Da gymnasiet var noget jeg vidste kom til at tage meget tid, tog jeg en beslutning om kun at have én pony fremover. Noget af det jeg brænder rigtig meget for, er at tilride og arbejde med de unge og se dem udvikle sig. Derfor var det dét jeg ville, og stoppede med at ride Saga og fik så æren af Lundemarksgårds Maximilian( daglige tale Max). Max er en forvokset pony e. Stegstedgårds Figaro med Zardin Firfod som morfar, som nu skulle have noget fast :D Det samarbejde har udviklet sig til et fantastisk venskab, hvor jeg kender Max ud og ind, da jeg lavede en masse arbejde fra jorden med ham inden jeg tog springet og satte mig op på ham. Det gik stabilt fremad med ham hver dag. Max og jeg fik mange oplevelser sammen ingen han blev solgt i maj 2015.

Mens jeg havde Max blev også Lundemarksgårds Tengel(Sagas føl) tilredet, og solgt i foråret 2015. Jeg fik også æren i foråret/sommeren 2014 af en (dengang) 3-års hoppe Lundemarksgårds Aura Ophelia(e. Lundemarksgårds Hera Ophelia og Lundemarksgårds Layout). Hun skulle gøres klar til dyrskuet(som hun faktisk havde været afsted til siden hun var føl). Da hun året efter fyldte 4 år tilred jeg hende på rekordtid(Uden det skal lyde som om det kan være positivt, men nogle ponyer overrasker bare) og på bare 2 måneder var hun klar til gangartskonkurrencen ved Roskilde Dyrskue 2015. Samme sommer, efter Max blev solgt, gik jeg igang med en 5-års vallak: Elmerhøjs Hero(e. Lundemarksgårds Hokus Pokus). Han udviste ligeså gode takter og var dermed på 4 måneder startklar ved 5-års New Forrest championatet 2015, som går i en LB1-A. Så Aura modtog sit "R" for ridelighed ved 4-års championatet i en gangartsklasse, og ligeledes gjorde "Elmer" i 5-års klassen. Så nu havde jeg alligevel to ponyer igennem 3.g.
Aura led desværre af sommereksem, så vi ville vente med at sætte hende tilsalg til efter sommeren 2016, så vi havde en fornemmelse af hvor slemt de reelt stod til med det eksem. Dette var også med henblik på, at når hun blev solgt kunne vi give hende de bedste vilkår hos hendes fremtidige familie. Dette var dog ingen skam, fordi Aura gav masser af gode oplevelser og hev fine præmer og titler med hjem: Vi tog hende endnu engang med til Roskilde Dyrskue 2016, hvor vi var til bedømmelse og gangartskonkurrence. Aura opnåede flotte 23 ppoint, og vi turde derfor stille hende til kåring i sommeren 2016. Hun gik i 1. klasse, og dermed samlede hun de sidste point så hendes mor Lundemarksgårds Hera Ophelia kunne blive elitehoppe.
Elmer(Elmerhøjs Hero) fik jeg lov til at beholde efter championatet, da jeg elskede at ride på ham og gerne ville nå at ride en LA1 på ham inden han blev solgt. Dette nåede vi i maj 2016, og efter dette blev han sat tilsalg. Intresserede var der mange af, men i forbindelse med handelsundersøgelsen var han uren. Han måtte stå stille hele sommeren, da hen blev ved med at veksle mellem at være halt og ikke-halt. I efteråret fik vi ham røntgenfotograferet og han fik desværre konstateret spat i venstre hase. Dette betød vi gav ham to i nogen måneder, mens han fik cortaflex(medicin).
Aura blev sat tilsalg efter sommeren 2016 og fandt i januar 2017 sin nye familie på Lolland. Her trives hun sammen med Astrid og resten af familien hjemme på deres gård.
Elmer gik i gang med genoptræningen i foråret 2017, og blev da sat tilsalg igen. Trods sin spat fandt vi den sødeste familie til ham i løbet af samme forår i Vordingborg. Her hygger han sig og trives med både dressur, spring og skovtur hos Ida. Jeg kommer i ny og næ og besøger ham og underviser Ida lidt. Det er hyggeligt!

Ind i det her skal der nok flettes det mest væsentlige ind, som blev noget af det største i mit hesteliv nogensinde. Jeg valgte at købe min egen hest. Dette var, som beskrevet, selvfølgelig en Lundemarksgaard hest. Og ikke hvilken som helst, men simpelthen: Max.
Jeg så Max stod tilsalg i december 2016 og det kriblede og krablede i mig. Den hest var noget særligt, og for første gang vidste jeg bare han ikke skulle ud til en ny familie endnu engang.
Max kom derfor hjem igen i marts 2016 og jeg blev dermed hesteejer. Dette betød altså at jeg i hele slutningen af 3.g havde tre heste. Når jeg tænker tilbage på det nu ved jeg ikke helt hvordan jeg fik det til at hænge sammen, men det lykkes! Jeg havde faktisk tre heste helt t.o.m januar 2017, dog stod Elmer som beskrevet stille meget af tiden. Efter gymnasiet havde jeg dog sabbatår som gav lidt mere luft - eller i hvert fald ikke skulle have det overskud til at lave lektier om aftenen.

Max er min sjæleven og jeg har aldrig haft det med nogen hest som jeg har det med ham. Jeg forstår ham og han forstår mig. Han er mit røde guld! Derfor kunne jeg slet ikke overskue at finde ud af hvad han skulle, hvis jeg skulle til at studere efter sommeren 2017. Derfor tog jeg mit andet sabbatår.
Max har ændret hele mit rideliv. Jeg har fået kæmpe ambitioner. Både i dressur, så i spring og i foråret 2017 begyndte vi at ride terrænridning. Dette gjorde at vi debuterede til vores første militarrystævne i sommeren 2017. Ét stævne blev til tre, og jeg blev fuldstændig bidt af det. Dels fordi Max elsker det så meget, men også fordi jeg synes træningen omkring militarry og selve suset når man rider i terrænet ikke kan sammenlignes med noget andet. Vi har derfor sat os det mål, at i år 2018 vil vi gerne deltage i DM for hold i en CNC90.
Med nye mål og endnu større ambitioner har jeg meget atypisk valgt at tage med tredje sabbatår. Dette er simpelthen for at dyrke denne passion til fulde: ride militarry med Max.
I kan selvfølgelig læse mere om Max og vores resultater inde på hans profil.

Men men men - når man har sabbatår skal man ikke kede sig, og man skal ikke undvære en ægte New Forest Pony.
Derfor gik jeg straks igang med endnu en pony, da Elmer blev solgt i foråret 2016. En smuk og virkelig godt gående 4-års vallak e. Stegstedgårds Marie Jo & Ronald. Lundemarksgårds Kenzo er sidste føl efter Ronald, og jeg kan huske han var en man lagde mærke til når han spaserede rundt på folden. Kenzo blev derfor gjort klar til kåring i sommeren 2017, da vi regnede ud at hvis han gjorde det bare lidt godt kunne hans mor ligeledes blive elitehoppe. Kenzo gjorde det mere end bare "lidt godt" og blev til kåringen kåret i 1. klasse med BRONZEMEDALJE og samtidig kåret til ÅRETS VALLAK 2017. Det var ret vildt at skulle løbe æresrunde og modtage æresdækken.
Efter kåringen blev Kenzo tilredet med henblik på championaterne, og efter kun at have haft rytter på 20 gange tog jeg ham med til ØDM 2017 og red en LD2. Her viste han igen sit "show-gen", og modtog 70% samt en 2. plads! Til championatet i oktober 2017 fik han igen flotte karakterer bl.a 8 for trav og galop, og modtog sit "R" for ridelighed. Efter championatet blev han sat tilsalg, og vi leder stadigvæk med lys og lygte efter en sød familie til verdens bedste Kenzo.

Saga er selvfølgelig også stadigvæk at finde på gården, hvor hun i foråret 2016 fødte til andet føl: Lundemarksgårds Nataniel. En stor fræk brun vallak e. Champiz. Jeg var så heldig at se fødselen, som var helt unikt.

Ponyer gennem tiden:

Alle rideskolehestene på Bøgelund(KØR) - 2003-2006

FUGLESANGSGAARD:

Rasmus - Fjordhest - 2005-2006

Alibi - New Forest - Født ca. 1986 - 2006-2007

Alfredo - Haflinger - Født 2002 - Feb'2007-Okt'2007
Vundet Rideprøve 2(Gamle LD2 ca.) med 69% - R.I.P

Strauss - Haflinger - Aug'2007-Apr'2008

Cantos Caballero - Blanding - Født 2000 - Okt'2007-Mar'2010
Ponyen der har lært mig ALT!!! - LB dressur & LC spring

LUNDEMARKSGAARD:

Lundemarksgårds Saga - Født 2004 - 2010-2013
LA i Dressur og LC i spring.

Lundemarksgårds Tengel - Født 2010 - 2010-2015

Lundemarksgårds Cappuccino - Født 2005 - Sep'2010-Maj'2011
LD2 til 74% & fejlfri i alle klasser til første springstævne.

Lundemarksgårds Arion - Født 2006 - 2011-Aug'2012
LD1 og LD2 til 70%

Lundemarksgårds Maximillian - Født 2008 - Aug'2013-??
Mit helt eget røde guld.
LA i dressur på C-plan
LC i spring
CNC80 i militarry.

Lundemarksgårds Aura Ophelia - Født 2011 - Mar'2016-Jan'2017
Tildelt "R" ved 4-års NF-championat 2015
Kåret i 1. klasse
LC dressur

Elmerhøjs Hero - Født 2010 - Maj'2015-Maj'2017
Tildelt "R" ved 5-års NF-championat 2015
LA dressur
LB spring

Lundemarksgårds Kenzo - Født 2013 - Maj'2017-??
Kåret i 1. klassed med bronzemedalje
Årets vallak 2017
Tildelt "R" ved 4-års NF-championat 2017.
LB dressur.

___________________________
Videoer

Lundemarksgårds Saga - Anden gangs springer - 07-08-10: http://www.facebook.com/video/video.php?v=424651219694&ref=mf

Roskilde dyrskue 2011 - NF, DSP og Dartmoorshowet:
http://www.youtube.com/watch?v=KjT9hRd4jCs&feature=player_embedded

Se også min youtube - massere af hestevideoer!:
http://www.youtube.com/user/FieBT
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce