Dansk Varmblod Hedens Herkules Dansk Varmblod Hedens Herkules Dansk Varmblod Hedens Herkules Dansk Varmblod Hedens Herkules Dansk Varmblod Hedens Herkules
-Rikke Schneider -
Følg
Følger Følg ikke

-Rikke Schneider -

Kvinde, 30 år, Nordjylland
Oprettet: 13. aug 2007
Offline - Senest online: 16. okt 2015 Bruger er på filterliste

:) Hej :) jeg hedder Rikke Schneider jensen, jeg er 16 år gammel :) jeg har en masse dyr, katte, marsvin, hest, kanin og høns xD Jeg elsker alle mine dyr rigtig meget ;'D Jeg har altid været vild med dyr, især heste!. Jeg elsker at ride, både spring, dressur, western, horsemanship, tur Osv. det bedste ved at ride seriøst er at se fremskridt, og det bedste ved tur og fjolleridning er at man fræser der ud af, og både jeg og hesten har det sjovt :D
Jeg er vild med at prøve nye heste, med nye måder at gå på, det er helt vildt fedt ! :)

Jeg har indtil videre kun haft part i heste og ponyer, og det er ved at være en del nu :)

Den første pony jeg passede hed Sigurt, en lille fræk shetlandspony, han var en tyk lille skimmel, jeg red og passede ham så godt jeg havde lært i lidt over et år, så var jeg ved at være for stor :/ men det blev til en masse super sjove rideture, det bedste var at have ham med hjemme, når han kunne og græsse i haven eller når vi hyggede os med alle de andre piger i ride klubben, det blev også til nogle sjove gallopture på stubmarker og slædeture om vinteren :'D
- sigurt fik virkelig lært mig at blive modig, det var nok ham der fik min store kærlighed til fjolleridning frem :)

- Den næste pony jeg passede var Tjano, en fantastisk newforrest pony, en dejlig kat. 1- 143 cm :) han var 18 da jeg begyndte at passe ham, hans rigtige ejer hed Heide, men hun var blevet for stor til ham og havde fået sig en stor hest. Tjano havde stået stille i 3 år, så jeg skulle starte stille og roligt med skridt, trav efter ca. en måned og gallop efter 2 måneder. jeg knyttede mig virkelig til ham og forgudede ham, han var simpelthen bare skøn! om sommeren blev han flyttet ned til min bedste veninde i Vrå, vi var sammen hver dag efter skole, hyggede og red nærmest hele dagen, det var super fedt, og da det blev sommerferie fik vi endu mere tid til dem. Vi blev bare bedre og bedre, både i spring og dressur- og med turene ik jeg bygget hans kondition utroligt op! Fra altid at ligge bagerst og mindst 5 meter bagud i feltet når vi ret tit tog en jordetur på en lang stubmark, begyndte han at ligge forrest og kunne ret nemt følge med en stor ung hest, han havde en enorm energi og livsglæde. vi red Lb til dressur træning og Lc til stævner. vi fik sprunget en okser på 1, 15 m og 1 m uden sadel og kun i grime :') red Lc og Lb til stævne i spring og det blev til en del første og anden pladser, efter vi fik vores første roset, tog han rosetter med hjem fra hver stævne og der var altid enten rød eller blå i mellem dem, jeg var så pave stolt over så langt han var nået og jeg så rigtig meget frem til at få ham med på efterskole i et af mine sidste ponyår<3 Men det blev slet ikke som jeg havde regnet med. på efterskolen havde han nærmest sår hver gang jeg trak ham ind fra marken. Da de skulle begynde at stå inde om natten, virkede han meget utilpas i stalden, han strittede imod hver gang jeg ville trække ham ind i hans boks, og maste mig fulstændigt når jeg ville lukke ham ud derfra igen, han kunne ikke klare den trængte plads i boksen. Jeg blev rigtig ked af det da det også gik ud over hans glæde når jeg red ham, der var ikke problemer når det var springundervisning eller når vi red en tur, men i dressuren blev jeg hver gang meget skuffet, der var ingen energi, han hang konstant med næbet og ville ikke gå fremad, det var slet ikke som det plejede at være. jeg græd rigtig meget, og jeg kunne mærke at han ikke var sig selv og ikke var glad og lykkelig mere, så efter lang tids tænken besluttede mig og Heidi at efterskolen ikke var et sted for ham og at han som 20 årig skulle pensioneres. jeg var selvfølgelig dybt ulykkelig og ret megte i tvivl om det måske ikke kunne blive bedre med tiden, men det var altså blevet afgjordt. Den sidste tur var uden tvivl det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, jeg tullede bare rundt på ham i et par timer, jeg kan tydeligt huske det, jeg græd og græd, og han forstod vel selvfølgelig ingenting, de sidste 10 minutter red vi helt uden udstyr inde i ridehallen, jeg havde lært ham at blive styret rundt på mine krops og ben signaler og han var bare sød, da vi red rundt der i en meget kortgallop fortrød jeg helt at jeg havde tænkt mig at give slip, men det var meget for sent, for hestetraileren ankom og han blev nødt til at tage afsted. Jeg ville selv trække ham op, han plejede at være rigtig dygtig til det, men han var slet ikke til at overtale, han nægtede at gå op. efter en times kamp med at få ham op lykkedes det og de kørte afsted, og hold da op jeg var helt færdig, og et 2 og et halvt års lykkeligt venskab endte. alle minderne kørte rundt i hovedet på mig og jeg forstod ikke at jeg havde givet slip på ham, men det havde jeg og det var hårdt at komme videre. :'(
efter Tjano blev jeg selvfølgelig nødt til at have en ny hest på efterskolen, så vi lånte en af mine fars venners hest.
- Jeg lånte en utrolig lækker Dansk Varmblods vallak med en enorm udstråling og et eksploderende temperement, han hed Herkules. Han var lige blevet kastreret, og han havde kun været ude på en fold meget få gange i sit liv og han havde ikke rigtjg været i menneskehænder. Herkules var selvfølgelig ikke tilredt og det var da også nærmest en uoverskuelig opgave for mig, jeg kunne ikke trække ham uden at det var ham der træk mig, han var helt ligeglad når jeg ville prøve at sætte ham på plads, enten trak han bare afsted med mig ellers flippede han helt ud og stejlede. det var hårdt at få så meget modstand når jeg allerede var meget nede på grund af at jeg ikke havde Tjano mere. Min modighed og glæden ved heste blev sat meget på prøve og jeg var virkelig ved at miste modet, men han var jo en fantastisk hest og jeg synes at jeg havde knyttet mig lidt til ham og tanken om at give op så let var utænkelig, men han blev ved med at svare igen når jeg prøvede at få magten over ham. Det eneste man kunne tænke på var at være sammen med andre heste og prøve at være i kontakt med dem, da han jo aldrig rigtig havde prøvet det, men han var stadig alt for voldsom for de andre ponyer. Da jeg ikke orkede at arbejde mere med ham fra jorden mere, satte jeg mig bare op på ham, og overraskende nok var hav fuldstændig ligeglad, indtil jeg ville sætte ham i trav, så bumpede det selvfølgelig og så røg jeg selvfølgelig af igen :) men det vigtigste var at det ikke var en helt umulig opgave at ride på ham, så vi sendte ham til en dygtig beridder som jeg kendte. Da vi afleverede ham sagde beridderen at det ca. ville tage en måned, men først efter 2 og en hlv måned var han helt klar! han havde været en stor opgave for dem at håndtere, han var sød at ride, men forfærdelig at trække og have i stalden og på folden. men jeg var bare glad for at det endelig var lykkedes at tæmme ham! :D
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce