{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
573 visninger | Oprettet:

Lave grovfoder på egen jord {{forumTopicSubject}}

Jer med mindre ejendomme, hvor der tages slet....

Hvor stort et stykke tages der på?
Laver i det selv eller får i nogen til det?
Og kan det svare sig?
Har i kun til eget forbrug eller sælger i af det?

Og hvis i sælger af det, har i så:
CVR?
produktansvarsforsikring?
Får i lavet analyse på det, og venter i så med at sætte det til salg, til den er kommet?

Jeg sidder her og overvejer om vi skal forpagte noget jord ud, og så købe grovfoder udenbys eller få en maskinstation til at klare det hele fra a til z.

I år har vi produceret verdens dyreste grovfoder... Med en traktordør som eksploderede, 2 høvendere som gik i stykker og prisen for at få andre til at springe til i sidste øjeblik for at vende og rive sammen, er vi blevet enige om at lave det selv ikke er det værd. Hverken i kroner og ører, men heller ikke i dårlige nerver. Vores jord er for lille til nyt materiel er rentabelt og gammelt skrammel er vores liv for kort til.
Fordelen ved at det er fra eget jordstykke er at man ved hvad man får. Både græsarter, ukrudt, Sprøjtning eller ej og mængden af gødning der tilføres osv.
Men før vi fik gang i vores eget, ledte jeg jo bare efter den kvalitet jeg var ude efter.....

Så jer med mere jord end i bruger til folde, men mindre end at der kan drived landbrug, hvad har i gjort jer om tanker om egenproduktion?




Kommentarer på:  Lave grovfoder på egen jord
  • #1   3. jul Når jeg er så vidt - så køber vi maskiner til at gøre det selv - nej vi har ikke cvr nr - og dog - min mand har - vi vil lave primærret til os selv - uden analyse - og vil folk købe - ja så er det fint nok med mig - men der kommer ikke analyse på da det er enggræs - 5 hk - jeg har ikke råd til en maskinstation til at gøre det - og deres maskiner kan ikke køre på grunden grundet det ligger lavt og med å ved siden (sumpet)

    Om det kan betale sig ved jeg endnu ikke - da jeg ikke har maskiner til det - så det må vi se an når maskinerne er anskaffet (små maskiner)


  • #2   3. jul Men gør du det, selvom det viser sig at det ikke kan svare sig? Og hvis ja, hvorfor så?
    Og tænker du så både at anskaffe traktor, skivehøster, høvender og presser?
    Hvis der er sumpet, kan høet så tørre nok til at være lagerfast?


  • #3   3. jul Jeg gjorde det for nogen år tilbage da jeg ik havde heste hjemme og en mark som bare gloede efter den havde været forpagtet ud, så slog vi også sammen med en bonde som gerne ville slå det, pakke det i små baller som er håndterbar og let sælgelig. Så aftalen blev at vi delte ballerne 50/50 og solgte ud i det hver især. Min nabo som lige havde fået heste hjem købte mine små baller. Jeg har ik maskiner til at læsse på trailere, så derfor blev det de små baller, som folk nemt kan håndtere og aflevere retur, hvis det skete at en balle var dårlig.

  • #4   3. jul Vi laver selv wrap på ca 3 ha. Maskinstationen slår, river sammen og presser/pakker ind. Tror ikke det kan svare sig økonomisk ift at købe, men jeg har 100 % kontrol over hvordan det er lavet. Og hestene kan faktisk ikke tåle alt det græs, så det skal alligevel slås af inden de kan komme derud. Laver analyse på det, da det i mine øjne er for dumt at spare de 1000 kr.

    Vi sælger det som en del af opstaldning, og fordi det er til heste på egen matrikel der alle er udelukket fra konsum, kan vi nøjes med en registrering som landbrug. Ellers skulle vi registreres som foderproducent. Prduktansvar har vi gennem vores landbrugsforsikring.


  • #5   3. jul Vi laver selv hø. Vi har 2 ha ud over vores folde, som vi tager slet på. Og ja, vi har også nogle gamle maskiner. Men jeg er ufattelig heldig at være gift med en pisse dygtig håndværker. Som kan få vores gamle maskiner til at gøre.

    I sær vores presser har virkelig givet os kamp til stregen, nogle år har den smidt strikkerne på mere end hver anden balle, det endte med jeg sad bag på og bandt strikkene når de kom ud af presseren. Et år sprang den 10-15 spring bolte. Så planen var at den kun skulle køre i år, så skulle vi have en anden. Men presseren var af anden mening, i år kørte den upåklagelig, den smed kun strikkerne på nogle få baller. – så den har lige fået forlænge sin levetid på ubestemt tid.

    og ja, det kan godt betale sig, det har kostet min under 1000 kr. at få de 315 baller små baller ind. – men det er kun pga. min dygtige mand, som kan få vores maskiner til at køre. Desværre gav vores jord ikke ret meget i år, pga. tørken i april, vi har sandjord, så en måned uden vand det kan ses på udbyttet. Nu håber vi på et godt andet slet.

    Jeg har ikke analyse på det, jeg kan ikke se formålet. Jeg har en ret høj diversitet, dvs. jeg kan sammensætte min prøve til analyse på en fantasillion mange måder, så jeg kan på ingen måde være sikker på om den analyse jeg for samlet, siger noget om gennemsnittet, eller befinder sig ude i periferien af normalfordelingskurven, også giver det bare ikke mening, og jeg har ikke råd til at få taget så mange prøver, at det kan give sig en nogenlunde statistisk sikkerhed.


  • #6   3. jul Vi har meget lidt jord - 2 HA - til 3 heste, delt op i 4 folde. To folde er primært vinterfold, og to folde primært sommerfolde, og jeg slåes med at holde hestene slanke smiley

    Min mand har lige fra start af da vi købte gården meddelt, at han ikke gad have så meget jord, at vi skulle slå hø/wrap på det.
    Han er landmandssøn og ved hvor svært det er at lave godt hø, og gider ikke bruge sin tid på en traktor, når det er godt vejr smiley

    Så vi brakpudser det et par gange årligt, og køber hø og wrap fra leverandører med CVR, og med super kvalitet og service.

    Vores nabo er ko-bonde på hobbyplan, og ca hver 5 år bliver han helt dårlig over at vi ikke slår hø - spørger pænt om han må slå det, og får oftest lov.
    Det bliver aldrig rigtig godt - han bruger uanet tid på det, og stresser rundt, når vejrudsigten lover regn, varme, solskin, byger ect. Et år gad hans køer ikke en gang æde det smiley

    Havde vi købt gården med mere jord til, så havde vi helt sikkert forpagtet jorden ud.

    Jeg tror man skal gøre det, hvis man synes det er dejligt at have traktor, kører på den, holde gammelt udstyr ved lige ect. Og man ikke har noget mod at tage risikoen for at det bliver dårligt, og må kasseres.

    Jeg blev lige opdateret på at blive stresset over at lave hø, da jeg i sidste uge sagde god for at hente 100 Morten Kock hø hos en veninde - selvom vejret var fantastisk så blev det slået tirsdag morgen, og var først klar til at blive bundtet mandag eftermiddag smiley Og herefter blev det en kamp om at få det ind, mens sorte bygeskyer cirklede omkring os.

    Så næste år vil jeg være magelig igen, og sige nej tak til hø fra marken. Min sædvanlige høpusher har hø i minibig, og dem må jeg hente løbende hen over vinteren, med returret hvis de er dårlige smiley

    Mvh Charlotte


  • #7   3. jul Nana E - ja for mig kan det svare sig - for så skal jeg ikke ud og købe det - græsset kan godt nå at tørre - men maskinerne er for tunge til at kunne køre der.

    Vi har allerede traktor - skrålægger - vender og samler er vi ved at købe - vi skal blot lige have pengene til det -

    Enten det at vi slår - vender og pakker selv - eller græsset går til "spilde" da mine ponyer ikke kan nå at spise det ned selv


  • #8   3. jul Igennem de 20 år vi boede på gården, har vi af og til lavet hø på vores folde. F.eks. ved omlægning eller ved for meget græs i forhold til antal dyr.
    Vi har en enkelt gang fået lavet wrap-hø af en maskinstation, men det blev alt for dyrt for os, så det kunne ikke svare sig.
    De andre gange har vi blot bedt en lokal landmand om at slå vores, når han skulle slå sit eget. Han slog det, vendte det 2-3 gange, samlede det og lavede små baller hø, som vi så kunne hente på marken. Det kunne sagtens svare sig for os, at få en landmand til at gøre arbejdet for os, så vi selv kunne nøjes med at skulle hente dem på marken.
    Dog vil jeg sige, at skulle vi have haft en maskinstation ud og lave det samme stykke arbejde, så ville det ikke være rentabelt, da de skal have timeløn. Dvs. vores 2-3 ha, som var sået til med langsomtvoksende islænderblanding og urter er ikke nok til at hyre en maskinstation til arbejdet. Der skal man helst få en god nabo til at hjælpe sig.
    I min optik kan det ikke svare sig med så lidt jord selv at skulle anskaffe og vedligeholde materiellet, men har man maskinerne i forvejen, og man selv er fiks på fingrene og har interessen for det, så kan man jo gøre det.


  • #9   3. jul Jeg er ved at købe et husmandssted på 6 hektarer.

    Lige nu er jorden forpagtet ud.
    Hvertfald halvdelen skal på sigt bruges til græs.
    Og så skal jeg have hest hjemme, og måske lidt kvæg og lam til opfedning.
    Og riffel tegn, jeg har allerede kig på en buk til fryseren...
    Min mand forventer, at vi skal have 2 frysere og de skal være fyldt med godt kød...

    Om jeg forpagter resten af jorden ud, laver hø i små baller eller wrap ved jeg ikke endnu.
    Min far bor 10 km væk, og har ballepresser osv.
    -jeg er landmandsdatter og ikke forskrækket over opgaven ved at lave hø - men er i tvivl om det kan betale sig.


  • #10   3. jul Mette b
    Jeg havde ikke engang tænkt på at man skal registreres som foderproducent.
    Hvilket forsikringsselskab har i, for hos os er det et tilkøb til landbrugsforsikringen.
    Afgræsser i på det hele efterfølgende? Jeg har 3 hektar til fold og 4 hektar til slet. Det er de 4 hektar jeg er i tvivl om bedre kan svare sig at bortforpagte og så købe grovfoder hjem.


  • #11   3. jul Dorte c
    Men så regner du hverken omlægning, reservedele, afskrivning af maskiner (de har vel en eller anden udløbsdato på?) eller tid med i regnestykket, vel?

    Græsfrøene kostede lige omkring 8.000 og så skulle det etableres, hvilket heller ikke er omkostningsfrit. Det anbefales at gøre hver 5-6 år
    Så fik vi det gødet. Da vi ikke har CVR nr kan vi ikke aflægge gødningsregnskab, og derfor betaler vi fuld afgift på gødning.
    Vi har betalingsrettigheder på jorden, som landboforeningen tager sig godt betalt for at søge for os, så gødning og omlægning går næsten lige op med betalingsrettighederne.
    Min mand er selvstændig. Det vil sige at hver gang han tager fri, mister vi indtægter, for han kan ikke bare tage en feriedag som jeg kan.


  • #12   3. jul Ja der er en del papirarbejde ved at producere foder.
    Vi har Vejle Brand og inden da Topdanmark.
    Vi slår et slet og derefter deles marken i to, som hestene afgræsser resten af sommeren.



  • #13   3. jul Charlotte m
    Ja, jeg kunne også bare mærke at det stress der er med at få høet på loftet i tørvejr, ikke rigtigt var prisen værd ift at hente en bigballe af gangen fra en lade. Måske særligt i år, fordi vi er blevet forældre og havde en 6 måneder gammel baby der skulle passe ind i puslespillet.

    Vi prøver at få lavet et 2. slet med de helt små wrapballer, for at se om det er prisen værd. Prisen som i " prisen for mentalt ro i forhold til ikke at være så afhængig af så mange dages komplet tørvejr og for ikke at skulle stå på et varmt høloft en hel dag".


  • #14   3. jul Ann
    Vi har nemlig tyet til gode naboer for at få slået og vendt, men når så deres materiel går i stykker på vores jord, og de ikke har lavet deres eget færdigt endnu, så får vi rigtig dårlig samvittighed og der betyder et godt naboskab bare rigtig meget for os.


  • #15   3. jul Miss Soffy
    Ved ikke lige hvorfor svaret til dig ikke kom frem?
    Hvordan fandt du en der var interesseret i det?
    Jeg fik 92 400-kgs wrapballer og lige over 300 Morten Korch-baller hø, så det får jeg jo aldrig nogensinde brug for.


  • #16   3. jul Little John
    Når du siger at det kan svare sig, er det så økonomisk? Og hvordan har du gjort det op? Er det med maskiner, og tidsforbrug eller er det kun for høstbindegarn og diesel?

    Jeg brakpudser vores 3 hektar folde flere gange årligt, da hestene ikke kan følge med, men jeg vil ikke lave grovfoder på et stykke der bruges til afgræsning. Så der er jo alternativer til for højt græs, hvis det er den eneste årsag til at du vil have det presset.


  • #17   3. jul Nanna, vi gav 3.500 for presseren, for en del år siden, og 1500 for hø-vender også får en del år siden, vi købte traktor skårlægger og en presser samt andre maskiner for ialt 20.000 for 14 år siden.

    Det er begrænset hvad afskrivning der er på dem.

    Vi har ikke lagt om i 10 år, da jeg foretrækker at bibeholde den høje diversitet jeg har. Så ingen udgifter der.

    Vi får gratis gylle af naboen hvert år, så jeg har heller ikke udgift til gødning.

    Den eneste udgift vi har haft er disel og bindegarn.

    Og skulle jeg ud og købe tilsvarende mængde hø, vil det koste 4.500kr.

    Men det fungere også kun fordi jeg har en dygtig mand, som kender nogen, som kender nogle, som kender nogle, så vi har været heldige at få reservedele billigt og min mands evne til at “trylle”

    Jeg behøver ikke landbogården, til at søge min ha-støtte hjem, det kan jeg godt selv finde ud af at gøre. Så heller ingen udgift der, kun indtægt smiley


  • #18   3. jul Jer af jer der sælger af det, uden en produktansvarsforsikring..
    Har i gjort jer nogle overvejelser omkring hvis en hest bliver syg af grovfoder i har solgt og erstatningsansvar?
    Botulisme eller giftige planter?

    Jeg havde egentlig tænkt at vi til næste år skulle lade maskinstationen klare alt og så sælge resten af ballerne, men jeg skal da lige have læst op på det med registrering som foderproducent, for hvis det er mega bøvlet og hvis produktansvarsforsikringen er møgdyr, så kan det nok slet ikke svare sig at rode med, i forholdet til hvad man tjener på de få baller
    Det er egentlig en dum mængde jord vi har....


  • #19   3. jul Dorte c
    Ja så er spørgsmålet om i har været heldige eller vi har været uheldige. Vores høvender kostede 4.500. købt for 3 år siden og brugt for første gang i år, hvor den døde.
    Naboen havde købt en ny brugt som vi så lånte. Det tog 10 min så døde den... Og den skal vi jo også erstatte.
    Måske skal jeg prøve at søge støtte til næste år. I år kunne jeg bare virkelig ikke overskue det, da vi også skulle ændre på markkortet da vi har lavet læskur på marken.


  • #20   3. jul Dorte c
    Må og vil landmænd godt smide gylle på et sted de ikke har i brug?
    Jeg troede at det var flydende guld og at det skal redegøres for hvor det smides.

    Gratis gylle mod absurd dyrt kunstgødning er da værd at tage imod


  • #21   3. jul Har du overvejet at købe et par køer og sætte på de ha du ikke har hest på, eller leje det ud til græsning, tænker bare, hvis det ikke kan svare sig at lave hø på det selv, så var det da en mulighed ??

    Ifht. erstatning hvis en hest bliver syg, hvordan vil du bevise at det er høet den er blevet syg af?


  • #22   3. jul Vi skal have køer, men slet ikke nok til at kunne græsse 4 hektar ned.

    Ift erstatningsansvar så læser man da i ny og næ om det. En hurtig søgning og denne dukker op:

    https://www.ridehesten.com/nyheder/pas-pa-wrappen/5543

    Jeg kan huske noget lignende med hø og engbrandbæger


  • #23   3. jul Men det er jo rart at læse hvordan andre gør det. Eksempelvis ikke at omlægge så ofte, alternativer til kunstgødning og byttehandler
    Det giver da inspiration til at gøre det billigere end vi gør nu


  • #24   3. jul vi har lavet wrap på 2 hektar og vi fik vist ca 52 baller på ca 300 kg. Vi har fået en landmand vi kender til at så og sådan og maskinstation til at wrappe. Vi sælger noget af det, da der er for meget til eget forbrug. Ifølge vores beregninger kan det godt betale sig for os. Vi havde det forpagtet inden vi selv brugte det

  • #25   3. jul Louise
    Hvor mange baller sælger i ca? Og Har i produktansvarsforsikringen?


  • #26   3. jul Nana: Vores nabo har 160 malkekøer + opdragt, i det regnestykke betyder de 3 læs gylle vi får ikke ret meget. Og ja, en landmand må gerne lave gylleaftaler med andre, dette kan være en fordel når dyrenheder skal passe til antal ha jord som landmanden har

    Jo gødningen er guld, men de 3 læs vi får gratis, betyder intet i forhold til den fordel vores nabo har af at have en EL-installatør på den anden side af skellet (min mand).

    Min mand har lavet meget der over, og fået både malkeanlæg og gylleanlæg op at køre igen, sådan nogle ting går altid i stykker om søndagen, og det er dyrt, så er en gratis elektiker i høj kurs.

    Pluds min mand er ret velbefaren i de fleste håndværks fag, og har derfor også hjulpet med andet.

    Vi hjælper hinanden ret meget med alt muligt, lige fra at hente naboen om natten, når han har været i byen, til at ham graver os fri for sne om vinteren. Op vi går ikke i smp sko, om den ene får mere hjælp end den anden er ligemeget, vi har begge stor glæde af samarbejdet.


  • #27   3. jul Gode naboer er guld værd. Vi har også fantastiske naboer, hvor man hjælper med det man kan, men bor ikke i nærheden af nogle besætninger. Hverken svin eller kvæg.


  • #28   3. jul Nana: Selv at ansøge om ha-støtte er som at løbe Marathon, virkelig op ad bakke, det system er ret tungt, jeg hader det. Men jeg har en ret god timeløn når jeg gør det, i de par timer jeg sidder og bander.

    Jeg er uddannet landmand, så jeg har lidt baggrundsviden for at gøre det selv. Men med lidt tålmodighed og ved at nærstudere vejledningen, burde du kunne gøre det selv. Men det er bøvlet og tungt.


  • #29   4. jul Nana - det er i forhold til hvad en maskinstation tager for at gøre det vs jeg selv køber maskinerne og gør det - jeg skal hive 1800 kr for at en maskinstation skal gøre det - pr balle

    Der bliver ca 30 Big rundballer - pr slet - sidste år slog de 3 slet -

    Maskinerne kan jeg købe for 18000 kr - skrålægger - vender - og presser og så er det til små baller som jeg kan håndtere smiley

    Diesel køber vi hos min nabo - min mand kan rep maskinerne selv hvis de mod forventning skulle gå i stykker

    Evt alt overskydende hø kan jeg sælge til nabobondens køer


  • #30   4. jul LJ - skal du give 1800kr for en færdigpakket balle wrap, altså for kun en balle? Eller læser jeg forkert smiley

  • #31   4. jul Miss - jep - 1800 kr for 1 Balle - slået - vendt og presset

  • #32   4. jul Dahm det er en "pæn" måde at sige at vi har ikke tid til at lave dit grovfoder men hvis du absolut vil have det gjort så må du betale det hvide ud af øjnene. Så forstår jeg bedre din løsning med egne maskiner smiley
    Her på Sjælland der koster lille wrapballe, altså mini mini 40-60kr med det hele, incl plastik, så prisen for den i salg på 80-100kr er en ok pris at tag


  • #33   4. jul Miss - jep - pæn måde - men det gør det så også nemmere for mig "bare" at købe maskinerne og gøre det selv smiley men træls

  • #34   8. jul Kan se i tråden at det gælder om at kende de rigtige folk, hvilket vi har været så heldige at gøre. Landbrugsrådgiveren er en af vores venner, vi kender en landmand med maskinstation og mange kontakter. Så for os har det virkeligt godt kunne betale sig at lave grovfoder selv de gange vi har gjort det.

  • #35   8. jul Lisette
    Ja gode kontakter er guld værd, men vi er desværre relativ nye i området, så vi har trukket veksler på vores naboer, og det vil vi ikke mere.

    Jeg var nysgerrig på om det kunne svare sig for folk at lave det selv. Altså med egen traktor, skivehøster, høvender og presser. Vi er ikke bønder, så vi smider ikke 150.000 i en traktor eller 20.000 i en høvender. Vi købte brugt, af ældre dato, og måtte sande at det gik i stykker. Vi kan lave mange ting selv, men ikke de ting der gik i stykker.

    Dorte fortæller at hun er gift med en gør-det selv-mand og at hun det ene år måtte sidde bag på presseren for at binde. Jeg ved at naboen hvert eneste år kæmper med sin presser, så han skulle hele tiden ind og ud af traktoren.
    Jeg tænker at man skal ville det, ville "landlivet" og ikke regne timer med ind i projektet. For os er høst en opgave -ikke en oplevelse.

    Min mand er selvstændig. Holder han fri for at høste, koster det dagens omsætning i butikken plus utilfredshed fra de kunder han er nødt til at rykke. Høst er jo ret vejrbestemt og nogle gange tænker jeg om metrologerne bruger terninger og et raflebæger til at finde de kommende dages vejr. Det er ikke mit indtryk at høst kan planlægges uger i forvejen, og han kan ikke rydde sin kalender i 14 dage omkring Sankt Hans, fordi der muligvis er godt vejr der.

    Derfor er vores tanke at lade en maskinstation lave det hele næste gang, for regner man prisen på vores egne ødelagte maskiner; reparation på det der kan laves og anskaffelse af nye gamle maskiner for de ting der ikke kan laves samt mandetimer og tabt arbejdsindtægt så tror jeg ikke at det kan svare sig for os.

    Nu har vi ikke meget jord, men vi har ALT for meget til eget forbrug. Skal vi så til at sælge af det, så skal vi til at have produktansvarsforsikring og Mette b gør her i tråden opmærksom på at man faktisk også skal registreres som fodderproducent. Noget jeg ikke havde skænket en tanke. Og kan det så svare sig?
    Maskinstationen der wrappede det, mente at der ville være blevet omkring 130 baller, hvis vi havde lavet dem i den størrelse de laver flest af. Det vil sige at der ikke bare vil være tale om stalddørssalg af 5-10 baller, men nærmere 100
    -måske endda over 200 hvis vi laver et 2. slet

    Overskuddet pr. Balle, hvis maskinstationen klarer det fra a-z er ikke særlig stort, men der vil trods alt være en avance.

    Skal man så svare b-skat af salget eller begynder det så at kunne svare sig at få cvr-nr, lave gødningsregnskab så man kan købe billiger gødning og så man kan trække moms fra på driftsomkostningerne. Og skal vores revisor så også ind over det regnskab, for så tænker jeg alligevel ikke at der er noget der tilnærmelsesvis ligner et overskud, men derimod en masse arbejde

    Og hvad hvis vi ikke kan få dem solgt?
    Så har vi jo stadig udgifterne til maskinstationen.

    Det er de tanker jeg går og sysler med, og derfor gerne vil høre andre med små ejendomme, hvad de gør.


  • #36   8. jul Altså jeg har fundet ud af at priserne varierer enormt fra den ene maskinstation til den anden. Jeg er også sådan en der spørger om de alligevel har nogle marker i nærheden de skal ordne osv. for at få den billigst mulige pris. Vi har af og til brugt maskinstation når vores bekendte ikke havde tid. Et år slog vi wrap i november engang. Vi skulle bruge marken til vinterfold og synes det var ærgerligt med al den gode græs som hestene ville spolere i løbet af nul komma fem. Så vi fik en maskinstation som alligevel skulle have maskinerne hjem til rengøring til at komme. De slog, rev sammen og wrappede samme dag smiley Det var et sats, men fordi det meste græs var gennemskredet og nærmest gult, så var vandindholdet lavt og det blev til det skønneste næringsfattige wrap, til billige penge fordi de alligevel kørte på ruten og kunne ordne alt samme dag smiley
    Men jeg forstår godt dine overvejelser. For det meste er det alt for dyrt for sådan nogle småbønder som os at bruge maskinstation eller købe udstyr selv.
    Naboen har en lille traktor og en høvender, og den anden nabo har en skårlægger - men det har ikke været en succes for os at bruge dem, da deres maskiner er for skrøbelige og kræver for meget vedligehold til at vi vil betale for at bruge dem.


Kommentér på:
Lave grovfoder på egen jord