jeres reaktioner på døden {{forumTopicSubject}}
heej alle sammen ..
Ville lige hører , hvordan reagerede i , da i fik afvide jeres far/mor/bror/søster var død .? og hvad følte i .?
Min far lå på sygehuset og var dødende den 21 oktober 2008 , det var en tirsdag . Vi kom derop , og så fik vi grædt ALLE vores tåre ud dén dag . Min søster og jeg aftalte at vi ville tage fri fra skole , og så være hos min far .
Dagen d. 22 oktober 2008 , stod jeg op . Jeg gik ud på badeværelset for at gøre mig bare LIDT i stand . Min mor sagde til mig " lad være med at ligge alt den krigsmaling " , og så svarede jeg - jamen må da godt se lidt anstændig ud ! Og lige efter det græd min mor , og det var virkeligt voldsomt . så sagde hun " Jan er død" , jeg gloede på hende og følte mig tom , imens mit hjerte galopperede som tusindvis af heste.
Jeg kiggede i flere sekunder , og efter kom tårene. jeg kunne ikke holde på dem . Jeg forladte badeværelset og løb med mit ansigtet gemt i mine hænder . Jeg smækkede døren , og smed mig på sengen , jeg grædte i timevis . Jeg Spiste ikke den morgen , tabet var alt for stort til at jeg kunne tænke på mad !
Jeg følte en tomhed , samtidig med sorg og lettelse .. Måske var min følelse langt fra som beskrevet , men det er det tætteste jeg kan komme på beskrivelse ..
undskyld den var så lang ..
maj 2007
Følger: 78 Følgere: 73 Heste: 4 Emner: 62 Svar: 473
Græd ikke det første stykke tid..
Først til begravelsen, hvor jeg sad yderst på bænken, lige ved siden af kisten..
Tror det var der det gik op for mig, at han virkelig var død, og aldrig mere kom tilbage.
Aldrig skal føre mig op af kirkegulvet, aldrig stryge mine børn over håret, aldrig være der for mig..
Da græd jeg, og når jeg i dag kigger på mine 3 drenge, smerter det at de aldrig kommer til at kende den fantastiske mand, som jeg kunne kalde far...
mar 2008
Følger: 42 Følgere: 42 Heste: 7 Emner: 38 Svar: 299
og så sagde han: Julie. din far. henning er desværre død i morges. vi beklager!
jeg stod helt stille, og tænke nej han er ej. men pludselig da det gik op for mig at politiet ikke sagde sådan noget for sjov. så græd jeg. og jeg løb bare ud af døren som stod åben. min mor fulgte efter. men jeg løb ned til hendes kæreste. jeg var så ked af det.
jeg havde det virkelig mærkeligt. jeg græd mig selv i søvn hver aften i lang tid. har aldrig følt så meget smerte. eller følt mig så alene, selvom folk stod lige ved siden af mif.
jul 2007
Følger: 81 Følgere: 72 Heste: 5 Emner: 464 Svar: 5.919
Det var den 4 september, og jeg skulle til og udi stalden for at sadle carola op, og ride til undervisning, da min klasselære ringede. og spurte om hun mått tale med min mor. Og jeg tænkte bare " åhh nej det er fordi jeg ikke har fået afleveret min stil" Men da hun havde snakket lidt med hende, kunne jeg hurtig høre det ikke var det. Og da hun lagde på, spurgte min mor om jeg gik i klasse med en michael? Og ja det gjorde jeg hvorfor ? Og så fortalte hun det ! =( Michael havde hængt sig selv!
Først følte jeg bare, hvorfor det lige skete for mig? me det skete jo også for mange andre. Og så blev jeg ked af det. Og til sidst sur over han kunne finde på det !
Undskyld længden.. =)
jan 2008
Følger: 79 Følgere: 71 Heste: 6 Emner: 67 Svar: 253
Vi har haft det lidt på samme måde , følte mig oss skrækkeligt alene , selv om folk var omkring mig hele tiden , og græd mig i søvn hver nat , og gør det stadig nogle gange idag
Vi ved døden kommer , men bliver alligevel chokkeret hver gang ..
Ditte P - det er absolut heller ikke rart at miste en ven , og slet ikke ved selvmord ! Kan godt forstå at du blev sur .. S;
jul 2007
Følger: 81 Følgere: 72 Heste: 5 Emner: 464 Svar: 5.919
jan 2008
Følger: 79 Følgere: 71 Heste: 6 Emner: 67 Svar: 253
jul 2007
Følger: 81 Følgere: 72 Heste: 5 Emner: 464 Svar: 5.919
mar 2008
Følger: 42 Følgere: 42 Heste: 7 Emner: 38 Svar: 299
jeres reaktioner på døden
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside