Hovedet forsvinder ( digt ). {{forumTopicSubject}}

Husker ikke hvornår jeg skrev digtet, men det er sidste år før sommerferien - om min eks.
Men følelserne der er beskrevet er der stadig, på trods af at knægten ikke vil have noget med mig at gøre.

Anyways, here i goes;

Jeg sidder her og græder, uden helt og vide hvorfor
Dog ved jeg, at jeg græder fordi du ikke er her
Jeg vil ha' du skal være her, holde mig tæt
Sige alt bliver godt, og at du vil blive til det bliver godt

Men du er alt for langt væk, jeg kan ikke nå dig
Følelsen af had er stærk, men følelsen af savn større
Kom nu her forhelvede!
Kig ind i mine øjne, og fortæl mig en gang for alle
Hvor meget du holder af mig, hvor meget du elsker mig
Og at du ville dø, hvis jeg prøver at gøre skade på mig selv

Undskyld jeg har klynket som en lille kyllling
Der ikke kan finde sin mor, og søger varme hos de andre
Jeg ved du bekymre dig om mig, men jeg kan ikke tro det
For så meget er jeg jo ikke værd, ikke så meget som du siger

Du betyder alt for mig, men jeg tror ikke du ved hvor meget det er
Tro på mig, lyt til mig, hør hvad jeg siger og forstå det
Følelserne kører rundt og rundt i ring, sidder fast og placere sig i hjertet
De bliver der, holder fast og jeg holder fast i dem - de får ikke lov til at forsvinde

Forfanden dreng! Fat det nu!
Jeg har grædt over dig, smilet af dig, og holdt dig tæt
Drømmene hjemsøger mig, det er de samme igen og igen
Om dig og mig, os to, forenet

Dine øjne, dit smil, din humor, din charme
Jeg er fucking faldet for det hele!
Overreagere jeg? Er det rigtigt? Burde jeg tænke det igennem for 155 gang?
Tvivlen kommer tit, hvis du ikke lige svare, ikke lige er der i 5min
Der er så langt imellem os, men jeg ved det nok skal gå - det skal gå!
Men hvad fanden, everything is gonna be allright!

Jeg ved det kommer til at funke, med eller uden dig
Smerte er kun en illusion, både fysisk og psykisk
Bare du er stærk nok, mærker du intet om du så bliver knækket og bygget op igen
Problemet er bare jeg ikke er stærk nok, jeg er svag, som et fugleæg
Jeg kan blive trådt på, hakket i stykker, spist levende eller bare efterladt
Hver gang overlever jeg kun lige næppe, takket være dig

Så smil, se mig i øjnene og sig jeg nok skal klare det
Løft mig op så jeg kan bestige et bjerg, og klare heden i helvede
Eller la' vær, for jeg skal nok klare det, jeg kan godt - det ved jeg
Men lov mig, at du vil huske mig - bare et lille stykke tid endnu..