Frustrationer ang. veninde. {{forumTopicSubject}}

Har skrevet et lille ''digt''

Måden du bare sidder og er iskold, ligeglad med omverdnenen,
bevidnende om at ingen gider være sammen med dig. Du snyder, lyver,
forråder og sviner folk til. Du tænker ikke før du taler. Du er ligeglad med,
hvad ord kan gøre.
Dine ord skærer så dybt. Din måde at opføre sig på borer et hul i hjertet.
Men jeg er kold. Jeg er færdig med dig. Du siger jeg skal lade være med at
kontakte dig. Men det er sjovt nok altid DIG der tager kontakt til MIG.
Det er som om, at du må godt, jeg må ikke. Du anklager mig for så meget
som jeg aldrig har gjort. Du skyder skylden på mig, selvom det er dig der er selve fejlen
Du er for stolt til at
indrømme dine fejl, og for ond til at være sød. Du er jaloux. Hver gang vi er uvenner finder du en ny ''bedste veninde'' og fjolle rundt med, for at gør mig jaloux!
Men ved du hvad?
De gider dig ikke. Og jeg ved det, for de har sagt det til mig. Jeg brækker mig
over dig, og vi er færdige. Du skal holde dig væk. Jeg vil ikke se på dig.
For hver gang jeg gør det, får jeg 'blikket' og bliver mindet om af dig, hvor luset
og åndssvag jeg er og hvor ''skøn'' du er. For du forguder dig selv
og behandler andre som slaver der skal tilbede dig.
Du har set på mig
som om jeg er en klud, og jeg føler mig som en. Du hiver rundt med mig og tager
mig i brug når du keder dig. Og jeg kan ikke sige fra, for så får jeg en hadebesked
fra dig, og du ignorerer mig i flere uger indtil du tager kontakt til mig, fordi du keder dig.
Men NU siger jeg fra. Jeg er FÆRDIG med dig. Du kan sige hvad du vil, bagtale mig, men jeg hører ikke efter.
Mine SANDE venner ved, hvad der er rigtigt.


Skriver mine frustrationer ud når jeg er RIGTIG sur
Skriv gerne hvad du synes..