Slagtedyrenes manglende velfærd {{forumTopicSubject}}

Digt af Niels Hausgaard

Man skulle tro, vi var på fallittens rand med hungersnød lige om hjørnet

Det er noget føleri! – Siger man
Vi må jo huske på, det kun er dyr! – Siger man.
Dyr føler ikke angst i den forstand! – Siger man.
De lider ikke! – Siger man,
Dyr kan ikke tænke abstrakt! - Siger man.
Hvad ved man egentlig om det.
Er man ikke bare sølle og afstumpet, når man siger sådan med munden fuld af mad?
Bør man ikke bare holde sin tåbelige kæft?
Man må da håbe, at man ikke har børn.

Hvorfor fragtes dyr levende over landegrænser for at dø i et andet land?
Kølebiler er da for pokker opfundet.
Findes der et rimeligt argument ud over det med småpengene?
Vi avler højt udviklede medskabninger for at æde dem.
Er det ikke grumt nok?
Hvorfor skal en steg koste mindre end en pose Matadormix?
Synes vi egentlig, den skal det?
Hvorfor skal dyrene undgælde for det?
Hvorfor skal vores børn nøjes med den kvalitet?
Hvor ulækker kan det blive?
Hvad forhindrer os i med fælles røst og beslutsomhed at forlange disse forhold bragt i orden?
Samfundsøkonomisk har det ingen betydning.
Jamen hvad kan lille jeg stille op? Spørger man.
Lille jeg kan for eksempel lave sin egen boycut af uappetitligt billigt kød.,
Hvorfor siger vi ikke til vore unionspartnere, at der ikke mere slippes levende slagtedyr over den tidligere danske grænse. Hverken ud eller ind
Selvfølgelig for dyrenes skyld.
Men mest for vores egen.

Når hensynet til kiloprisen vægter højere end menneskelig værdighed.
Når grådighed er en fuldt accepteret størrelse i samfundsdebatten.
Når kulden fra vores røv har bredt sig til hjertet.
Når vi har ladet vores anstændighed deponere i Bruxelles.
Når en ineffektiv, langsommelig beslutningsproces, der altid ender med en moralsk og etisk lav fællesnævner, er godt nok til os.
Så har vi ingenting at være stolte af.
Vi bør tværtimod dukke hovedet i skam.
Så bør vi end ikke forsøge at se næste generation i øjnene.
Så har vi tabt
Også på vores børns vegne, og vi har fortjent deres foragt.
Så er vi fattige som stoddere – her i verdens rigeste land.