Forandring Fryder - Vampyr relateret! {{forumTopicSubject}}

Hejsa, tænkte på om i ville læse en lille forsmag på en måske kommende fanfiction til vores side.. ved ikke om den har nok med vampyre at gøre ?
Gider ikke bedømme :D?

Han havde længe følt sig presset. Hans såkaldte forældre, havde fundet den helt rigtige kostskole til ham.
Han havde længe prøvet at overtale sine forældre, til at lade ham blive, men intet hjalp. Nok var han anderledes, men han ville da ikke af sted på kostskole.
Det var endnu en af de grå regnvejrsdage, og lysene stod og flakkede på bordet. Der var dækket pænt bord, med 2 gange bestik på hver sin side af den gamle porcelæns tallerken. Motivet på tallerkenen forstillede et gammel slot, det var i mørke nuancer.
Det var den sidste middag han skulle have der hjemme, i meget lang tid. Det eneste han havde hørt om det nye sted, var at det var et stort sted med masser af elever.

Hans mor stod ved gryden, og kunne næsten ikke vente på at det blev klart. Det var efterhånden længe siden hun havde fået varmet blod. Imens hun rørte i gryden så hun efter maden til hendes mand, da han ikke drak blod måtte hun jo lave almindelig mad til ham.
Moderen var blevet født vampyr, ligesom at faderen var blevet født mutant. Khaltan, deres søn, var blevet lidt af begge dele, men han havde altid drukket blod. De købte det i små poser, fra en hemmelig person. Moderen havde aldrig kunne lide at slå ihjel, blot for at få mad.
Khaltan havde aldrig prøvet at slå ihjel, men havde engang eller to været tæt på. Men nu skulle han på kostskole, alene, uden nogle han kendte - til et sted han slet ikke ville hen. Der var nødt til at blive lavet speciel mad til ham. Da der ikke var andre af hans slags på skolen, han havde bare så svært ved at finde nogle venner. Tankerne om at skulle være alene, og ikke mindst anderledes, skræmte ham. Det var ikke en rar tanke, fordi at lige nu hvor han var havde han det fint nok, og havde egentlig slet ikke lyst til at tage af sted.

Da han er halv vampyr kan han godt gå ud i sollys, og se sig selv i spejlet, i forhold til hans mor. Det satte han stor pris på, da han så kunne have et nogenlunde normalt liv.
Khaltan havde altid fået hjemme undervisning, så det var noget af en omvæltning han skulle til. Det blev den store dag, og de kørte der hen med deres hestevogn. Det var en lang vej, og de var først fremme engang ved daggry. Det havde været en forfærdelig tur, grusvejene havde været hullede, og helt elendige at køre på.
Han havde forgæves forsøgt at sove bag i vognen, men på grund af alle de bump og ujævnheder i vejen, var det umuligt at sove. Regnen larmede udenfor, men der var intet at gøre. Der var lang vej igen, og det måtte han jo bare lide lidt med, han kunne vel altid sove når han kom frem, hvis det endelig var.

Efter en lang rejse, var de alle ved at være trætte. Selv den ellers altid friske hest, Tahnai. Khaltan havde elsket den hest, som ingen anden. Lige siden han kunne begynde at huske, har Tahnai altid været der.
Den smukke sorte friser havde Khaltan altid beundret, dens lange man med de bølgende krøller, som det bølgende hav. Den store mægtige og ikke mindst stærke krop, som altid var klar på eventyr. Det var ikke muligt at sætte en eneste finger på Tahani, han var perfekt.
Da Khaltans forældre fandt sammen, havde moderen, Irisia, en lille gård med heste. Hun havde lige siden hun var lille, haft en drøm om at se et føl vokse op. Den mulighed fik hun da, hendes mand, Saine satte gang i det hele. Hvis der var nogle der var gode til at tage initiativ så var det Saine. Det var også ham der havde sat tankerne i gang med at Khaltan skulle på kostskole. De to havde aldrig helt kommet over ens, de var begge for dominerende til at kunne leve under samme tag.
Da Saine havde det sidste ord, så måtte Khaltan jo flytte ud.