opgave 2 {{forumTopicSubject}}

Anastacia.


Da jeg var ude og se dig vidste jeg det var dig jeg skulle have. Du var en kælepot, og jeg faldte for dig med det samme. Du var 2år, du blev en stor hest. Jeg var ude og kigge på dig flere gange, men havde besluttet mig. Det skulle være dig. Du er min konfirmations gave, og jeg er så glad for dig. Da jeg fik dig hjem kendte du en af de andre, for ham havde du gået sammen med. Du var altid glad når du så mig, jeg var også altid glad når jeg så dig. Du elsker at blive striglet, nusset og snakket med. Da jeg fik dig kunne du ikke løfte ben, nu er du begyndt at kunne løfte forben. Bagbenende sparker du stadig med, men det er jeg ligeglad med. Nu da jeg kender dig, er jeg blevet mere forelsket i dig. Du er en dame for dig selv, men det gør dig speciel. Jeg er begyndt at kunne trække med dig i træktov, det er meget stort for mig. Når du spiser og jeg står ved dig, så elsker du at give mig et kys. Det værste er at du har munden fuld af mad! Men det betyder jo bare at du elsker mig. Du elsker når du får lov at gå ude på gangen sammen med mig, det er også bare hyggeligt. Når der er is på marken og jeg går ud til dig er du så dum at løbe! En gang var du ved at falde, jeg var lykkelig over at du ikke faldte! Jeg kan huske da jeg fik dig hjem, jeg følte at jeg fløj! Når jeg kommer ned i stalden begynder du at vrinske, det er så dejligt at høre! Jeg glæder mig til at komme igang med at tilride dig, det bliver perfekt! Håber du bliver god til spring og dressur, men er faktisk ligeglad. Bare jeg er sammen med dig. Jeg håber aldrig der kommer til og ske noget med dig, min verden vil gå under så! Det bedste ved dig er at du kan få mig til smile lige meget hvad! Elsker dig!!



skrevet af Lærke.