Brainstorm {{forumTopicSubject}}

mit humør... hmm tja.... jeg ved ikke hvad det er men, glad det er jeg ikke.
samtalen kommer hurtigt til at handle om ham og mig og hvad der gik galt
det var egentlig en god snak, i et roligt tone leje, men hvor gør det utroligt ondt at få ord på de følelser som man bådde selv har gået med, men også at hører ham sæte ord på sine følelser. jeg ved egentlig ikke om jeg har behov for at græde, men jeg kan ikke, jeg føler mig underlig tom, såret, ked af det, glad, vred, utroligt vred, både på ham men også på mig selv, hvorfor formåede vi ikke at værne om noget så vidunderligt som vores forhold, hvorfor lod vi andre komme i mellem os, hvorfor satte vi ikke ord på for mange år siden, hvorfor er det vi ikke kan få det til at fungerer.

ved han i grunden hvad det vil sige at elske. jeg spurgte ham hvornår han holdte op med elske mig, hans svar var " er jeg holdt op med det?"
han bedste svar var at han havde tænkt at maya, som er så glad for mig, ikke skulle risikere at miste sin mor og kort efter også forholde sig til at jeg måske også smuttede. så han måtte tage det eneste valg han kunne tage, og det var at beskytte maya mod den sorg, og gøre det forbi nu. hvor er det i grunden smukt, en fars kærlighed til sin datter, hans ønske om at beskytte hende.
det kan jeg jo ikke andet end at være stolt af, en god mand, en god far. jeg syntes det er smukt.

han ortalte om hvor ked af det og hvor fremmet han følte sig, i den periode hvor vi havde Silaz, og at det ikke gav os mere tid sammen alene, han har aldrig før efterlyst alene tid.
han mindes vores sommerferie med glæde og vil altid huske den siger han. jeg vil ikke huske den, det gør ondt, netop fordi vi var tætte for sidste gang.
det jeg husker bedst fra vores ferie var turen til venedi, hvor syg jeg var, og når han efterlod mig i skyggen for at hente vand til mig, var jeg panisk for at vi skulle blive væk fra hinanden, eller at han skulle efterlade mig der, panisk for at miste ham, og det er lige netop hvad jeg har opnået.
han har aldrig forstået at når jeg truede med at gå min vej, så var det jeg sagde i virkeligheden elsk mig, hold om mig, vis mig jeg er din, og at du har brug for mig. og jeg kan ikke engang klandre ham for at ikke at forstå det, for jeg har jo ikke meldt klart ud at det jeg havde brug for, var at han holdte om mig og elskede mig.
jeg troede han vidste at han var højest på min prioritering liste, det har han aldrig følt.

han gav sig igen til at lyve for mig, og jeg måtte sige til ham at jeg helre vil såres af sandheden, end at leve på en løgn.
han bliver ved at fortælle mig at han holder utroligt meget af mig, og ikke vil miste mig. han sidder med tårer i øjnene, han græder, da han fortæller mig om sin nye kæreste, eller hende han dater. han lyttede til de råd jeg gav ham.
jeg fortalte ham om Henrik, og at jeg nu havde været van til en vis standar, jeg det ville jeg som minimum have igen, han blev dybt rørt over at jeg faktisk mente der var noget godt ved ham.
for satan hvor har vi misforstået hinanden, og hvor gør det ondt at vi nu kan sætte ord på det, nu hvor det er for sent...

ja der kom tårerne og forløsningen. jeg har følt at kurven var for nedad gående, de sidste 2 uger i hvertfald, og nu knækkede den, jeg har ventet det, men ikke dyrket det, bare været opmærksom på det. men den tid der går godt kommer ikke skidt igen, siges der, jeg ville ønske at jeg troede på det ordsprog.

men måske det faktisk bliver nemmere for hver gang jeg knækker, mon ikke jeg får ryddet op i noget, sat noget væk, lagt noget i kasser, og set på noget andet.

jeg er ikke tilbage i min depression, jeg er bare ked af det.. og mens jeg skriver det smiler jeg gennem tårene, for nu ved jeg at jeg er rask, og det skal nok komme til at gå... det var lige den tanke der ramte mig......
smiler og vræler på samme tid det er sku underligt, jeg er rolig, og det har jeg egentlig været hele dagen, lige nu mere end ellers, det er en utrolig let fornemmelse, samtidig føler jeg mig så tung så tung, men rolig tung..

hvor det en underlig følelse, og det jeg skriver giver sikkert ingen mening, dårlig tegnsætning, dårlig grammatik, manglende afsnit og total rod og kaos...
men der sker så mange ting lige nu og jeg skal skrive hurtigt for at følge med. det er forunderligt, fantastisk. forfærdeligt....