Belgien {{forumTopicSubject}}

Hej
for ca et halvt år siden blev jeg nød til at sige farvel til mine to dejlige drenge og flytte til en by ca. 100 km SV fra Bruxelles - dvs, i den fransk talende del.

Jeg har i min tid her været forbi tre forskellige stalde, den første var en rideskole, og mit største chok der var nok at ingen hverken varmede hestene op mere end et minut eller skridtede dem af..
Undervisningen (på fransk) var heldigvis basis nok til at være nogen lunde forståelig - marche, Trot, galop... og ellers fungere fagter nogenlunde
- men stalden og hestene var ikke nogen for mig af flere forskellige grunde.

En måned senere faldt jeg i snak med en belgisk kvinde, der arbejdede internationalt (talte engelsk), hun manglede en halvpart til noget nær en sportspony.
her fik jeg primært lov til at passe mig selv. selvom menneskerne i stalden er gode venner og snakker meget. det var en hyggelig tid, og lærte hvordan man bør færtes i naturen, de traver, hvor jeg nok ville tage op i skridt, (huse, biler, byer etc.) men galoppere vist aldrig, de har et godt ride sti system hvis man vil væk fra vejen, men det betyder ikke at det ikke ender med en monster trappe, eller blindt. Det gik dog ikke med Putcini, og jeg ledte igen.

Denne gang var det så et studeri/ privat stald, der ligger 100 meter væk fra mit hus, hvor jeg skulle prøve ride en privat hest der efter sigende skulle være end "frisk, veltrænet hest", ejeren havde en engelsktalende ven med sig - jeg troede at hesten skulle falde sammen mens jeg red den, så gammel var den.
- men ejern af studderiet havde set mig ride og tilbød mig at prøve at ride Alanis (hun snakker et pænt engelsk) - en på det tidspunk 4 årig hoppe, jeg prøver hende, og det går rimelig interesant, da jeg ikke helt havde hvad der skulle til for at ride hende - må jeg indrømme.
Men ejeren kunne lide den måde jeg i basis arbejde og red, så som et experiment, vil hun beholde Alanis de næste 4 år, og lade mig træne, ride og konkurrere på hende.

Jeg rider hende ca 5 dage om ugen hvoraf 2 er undervisning, med en belgisk rideinstruktør, der taler engelsk, men er begyndt at overføre det tl fransk - jeg har været nødt til at lære hvordan man rider næsten fra bunden af, fordi den metode jeg skal følge går på benene, og INTET sæde, hvor jeg har været vant til kun at ride på sæde, og jeg er kordinations spasser, sååh det bliver ofte smukt - men jeg vil rose belgierne for deres extremt humoristiske sans - Jeg har vist været underholdning mine antal gange. -
Desværre har jeg her igen et problem med at næsten alle omkring mig kun snakker fransk (få engelsk) - men de er søde nok alle sammen og prøver gerne lidt, hvis det med fransk går helt galt- (jeg taler desværre ikke godt nok fransk endnu til at kunne gøre mig nogenlunde forståelig, hvilket irretere mig meget - og jeg KÆMPER for at lære det,) -

Mine andre indtryk er at de er meget bange for sne!, og sjældent gider bruger andet end måske overgangsdækner, (kulden er ikke ligeså stor) - der er mange heste i det her land, og folk har dem i baghaven i parralelhuse kvatere til enorme godser.
Alle på vejen tager meget hensyn til equipager, hvilket er dejligt, da vejene er smalle, og vi er de sårbare.

praktiske - dyrlægerne følger samme procedure som de danske, sprog kan være end hæmning
- opstaldning er generalt billig, i ¨min¨ stald, hvor standarten er meget høj, boksene store, og der er staldpersonale til alt det ¨grove¨, fold efter egen priviotet, er prisen 120€ - lige under 1000 Kr.

stævner for jeg lov at kigge nærmere på til sommer ;D

- Cecilie og Alanis